Min datters muslimske veninde

Kære alle 

Min datters bedste veninde er muslimsk. De kulturelle forskelle ser jeg som en kæmpe gave, der bare bliver ved med at give  Familien er dejlige og varme, og de har taget vores datter til sig med kærlighed - ligesom vi har taget deres datter til os. Pigerne har et sjovt og trygt venskab.

Men nu er de nået til en alder, hvor forskellene ikke længere kun er en gave, som handler om forholdet til drenge. Min datters veninde må ikke have kærester eller være tæt med drenge (fx have soveaftaler med dem). De er ikke store nok til fysisk kontakt eller lege alene med drengene, når de er kærester. Så det er altså stadig på et fuldstændigt uskyldigt niveau. Men min datters veninde er i perioder kæreste med en af drengene fra deres omgangskreds, hvilket bekymrer min datter, da venindens far sætter sig hårdt imod det. Det er en kæmpe hemmelighed, som min datter beskytter med liv og sjæl, fordi hun er bange for hvordan venindens far vil reagere og hvordan det kan komme til at gå ud over hendes veninde. Nu har venindens far opdaget nogle beskeder, som hun har skrevet til sin "kæreste" og er blevet frygtelig vred, idet beskederne indeholder kærlige ord. Pigen har fortalt sine forældre, at det ikke er hende der har skrevet beskederne, og forældrene kan se i deres kalender at min datter har været hjemme hos dem den dag, beskederne er sendt og de mener ikke at deres datter hverken staver så godt eller bruger den slags ord, som beskederne indeholdt. På den måde er min datter lidt blevet syndebukken, og tør ikke andet end at påtage sig skylden for at beskytte sin veninde og holde hånden over hende. Hun har nægtet os at fortælle venindens forældre, hvordan det egentlig hænger sammen, både af frygt for at veninden bliver vred på hende selv og for hvor vrede venindens far bliver på veninden.

Indtil nu har vi bevidst ignoreret denne viden om vores datters venindes "hemmelige liv" udenfor hjemmet, men når vores egen datter kommer i klemme, bliver holdt ansvarlig for noget hun ikke har gjort og bekymrer sig, synes vi ikke længere det er rimeligt. Min mand og jeg har både snakket om, at snakke med forældrene, som er søde og fornuftige, eller først snakke med lærerne, som vi ligeså snakker godt med og har et fint samarbejde med.

Men skal vi egentlig bare blande os helt uden om og lære vores barn at tage ansvaret for det hun gør og hverken mere eller mindre, samt lære hende at sige fra når hun bliver sat i en urimelig situation. Det er jo egentlig venindens ansvar at hun går imod nogle klare regler i sit hjem og det er ikke i orden at det går ud over andre.

Hvad tænker I?

Jeg ville som mor aldrig acceptere eller tillade at min datter skulle tage skyld eller ansvar for noget hun intet har at gøre med. Jeg tror jeg ville tage en snak med pigens forældre. 

Hvor gammel er din datter?

Jeg har også før som barn påtaget mig skylden, for mine veninder. Netop fordi jeg vidste det ville give færrest problemer. Men synes det kommer an på om hun er gammel nok til at kunne træffe en sådan beslutning fornuftigt.

LSS skriver:

Jeg ville som mor aldrig acceptere eller tillade at min datter skulle tage skyld eller ansvar for noget hun intet har at gøre med. Jeg tror jeg ville tage en snak med pigens forældre. 

Min datter skal heller ikke tage ansvaret for noget, hun ikke har gjort. Jeg er dog lidt betænkelig ved at snakke med venindens forældre, da jeg så vil bryde min datters fortrolighed 

Anonym skriver:

Kære alle 

Min datters bedste veninde er muslimsk. De kulturelle forskelle ser jeg som en kæmpe gave, der bare bliver ved med at give  Familien er dejlige og varme, og de har taget vores datter til sig med kærlighed - ligesom vi har taget deres datter til os. Pigerne har et sjovt og trygt venskab.

Men nu er de nået til en alder, hvor forskellene ikke længere kun er en gave, som handler om forholdet til drenge. Min datters veninde må ikke have kærester eller være tæt med drenge (fx have soveaftaler med dem). De er ikke store nok til fysisk kontakt eller lege alene med drengene, når de er kærester. Så det er altså stadig på et fuldstændigt uskyldigt niveau. Men min datters veninde er i perioder kæreste med en af drengene fra deres omgangskreds, hvilket bekymrer min datter, da venindens far sætter sig hårdt imod det. Det er en kæmpe hemmelighed, som min datter beskytter med liv og sjæl, fordi hun er bange for hvordan venindens far vil reagere og hvordan det kan komme til at gå ud over hendes veninde. Nu har venindens far opdaget nogle beskeder, som hun har skrevet til sin "kæreste" og er blevet frygtelig vred, idet beskederne indeholder kærlige ord. Pigen har fortalt sine forældre, at det ikke er hende der har skrevet beskederne, og forældrene kan se i deres kalender at min datter har været hjemme hos dem den dag, beskederne er sendt og de mener ikke at deres datter hverken staver så godt eller bruger den slags ord, som beskederne indeholdt. På den måde er min datter lidt blevet syndebukken, og tør ikke andet end at påtage sig skylden for at beskytte sin veninde og holde hånden over hende. Hun har nægtet os at fortælle venindens forældre, hvordan det egentlig hænger sammen, både af frygt for at veninden bliver vred på hende selv og for hvor vrede venindens far bliver på veninden.

Indtil nu har vi bevidst ignoreret denne viden om vores datters venindes "hemmelige liv" udenfor hjemmet, men når vores egen datter kommer i klemme, bliver holdt ansvarlig for noget hun ikke har gjort og bekymrer sig, synes vi ikke længere det er rimeligt. Min mand og jeg har både snakket om, at snakke med forældrene, som er søde og fornuftige, eller først snakke med lærerne, som vi ligeså snakker godt med og har et fint samarbejde med.

Men skal vi egentlig bare blande os helt uden om og lære vores barn at tage ansvaret for det hun gør og hverken mere eller mindre, samt lære hende at sige fra når hun bliver sat i en urimelig situation. Det er jo egentlig venindens ansvar at hun går imod nogle klare regler i sit hjem og det er ikke i orden at det går ud over andre.

Hvad tænker I?

Hvilken alder? Det har stor betydning for din problemstilling.

Babycrew skriver:

Hvor gammel er din datter?

Jeg har også før som barn påtaget mig skylden, for mine veninder. Netop fordi jeg vidste det ville give færrest problemer. Men synes det kommer an på om hun er gammel nok til at kunne træffe en sådan beslutning fornuftigt.

De er 10 år og jeg synes ikke, min datter er stor nok til at hverken træffe sådanne beslutninger eller bære ansvaret

Anonym skriver:

Hvilken alder? Det har stor betydning for din problemstilling.

10 år

Anonym skriver:

Kære alle 

Min datters bedste veninde er muslimsk. De kulturelle forskelle ser jeg som en kæmpe gave, der bare bliver ved med at give  Familien er dejlige og varme, og de har taget vores datter til sig med kærlighed - ligesom vi har taget deres datter til os. Pigerne har et sjovt og trygt venskab.

Men nu er de nået til en alder, hvor forskellene ikke længere kun er en gave, som handler om forholdet til drenge. Min datters veninde må ikke have kærester eller være tæt med drenge (fx have soveaftaler med dem). De er ikke store nok til fysisk kontakt eller lege alene med drengene, når de er kærester. Så det er altså stadig på et fuldstændigt uskyldigt niveau. Men min datters veninde er i perioder kæreste med en af drengene fra deres omgangskreds, hvilket bekymrer min datter, da venindens far sætter sig hårdt imod det. Det er en kæmpe hemmelighed, som min datter beskytter med liv og sjæl, fordi hun er bange for hvordan venindens far vil reagere og hvordan det kan komme til at gå ud over hendes veninde. Nu har venindens far opdaget nogle beskeder, som hun har skrevet til sin "kæreste" og er blevet frygtelig vred, idet beskederne indeholder kærlige ord. Pigen har fortalt sine forældre, at det ikke er hende der har skrevet beskederne, og forældrene kan se i deres kalender at min datter har været hjemme hos dem den dag, beskederne er sendt og de mener ikke at deres datter hverken staver så godt eller bruger den slags ord, som beskederne indeholdt. På den måde er min datter lidt blevet syndebukken, og tør ikke andet end at påtage sig skylden for at beskytte sin veninde og holde hånden over hende. Hun har nægtet os at fortælle venindens forældre, hvordan det egentlig hænger sammen, både af frygt for at veninden bliver vred på hende selv og for hvor vrede venindens far bliver på veninden.

Indtil nu har vi bevidst ignoreret denne viden om vores datters venindes "hemmelige liv" udenfor hjemmet, men når vores egen datter kommer i klemme, bliver holdt ansvarlig for noget hun ikke har gjort og bekymrer sig, synes vi ikke længere det er rimeligt. Min mand og jeg har både snakket om, at snakke med forældrene, som er søde og fornuftige, eller først snakke med lærerne, som vi ligeså snakker godt med og har et fint samarbejde med.

Men skal vi egentlig bare blande os helt uden om og lære vores barn at tage ansvaret for det hun gør og hverken mere eller mindre, samt lære hende at sige fra når hun bliver sat i en urimelig situation. Det er jo egentlig venindens ansvar at hun går imod nogle klare regler i sit hjem og det er ikke i orden at det går ud over andre.

Hvad tænker I?

Jeg synes det er virkelig dejligt at høre at jeres datter er så fortrolig med jer at hun involverer jer i den her problemstilling. Jeg forestiller mig at der er mange præ teenagere der ville have holdt det for sig selv og måske synes alt det her med drenge og kærester er lidt pinligt. I må ha en dejlig tryg relation

Jeg tror jeg ville have en lidt uformel snak med begge pigerne en dag de var hjemme ved jer og snakke om hvordan man er en god ven og at man nogen gange kan synes det er nemmest at hjælpe ens gode venner, men at det er bedst at være ærlig og at det jo kan give problemer for den der tager skraldet. Jeg tror ikke jeg ville involverer pigens forældre, men jeg tænker at når i har sådan en god relation til hende, så kan i godt selv tale med hende om hvordan man er gode venner. 

MEF skriver:

Jeg synes det er virkelig dejligt at høre at jeres datter er så fortrolig med jer at hun involverer jer i den her problemstilling. Jeg forestiller mig at der er mange præ teenagere der ville have holdt det for sig selv og måske synes alt det her med drenge og kærester er lidt pinligt. I må ha en dejlig tryg relation

Jeg tror jeg ville have en lidt uformel snak med begge pigerne en dag de var hjemme ved jer og snakke om hvordan man er en god ven og at man nogen gange kan synes det er nemmest at hjælpe ens gode venner, men at det er bedst at være ærlig og at det jo kan give problemer for den der tager skraldet. Jeg tror ikke jeg ville involverer pigens forældre, men jeg tænker at når i har sådan en god relation til hende, så kan i godt selv tale med hende om hvordan man er gode venner. 

Det er en rigtig god ide. Tak

Anonym skriver:

Min datter skal heller ikke tage ansvaret for noget, hun ikke har gjort. Jeg er dog lidt betænkelig ved at snakke med venindens forældre, da jeg så vil bryde min datters fortrolighed 

Men din datters veninde giver skylden til din datter? Hub smider den jo over på hende. Det ville jeg ikke acceptere. Du beskriver pigens forældre som værende søde mm. Jeg ville ikke tøve - jeg ville snakke med dem.