Børn og adhd medicin...

Anonym skriver:

Jeg har for nylig fået konstateret adhd i svær grad. Det er hvad det er. Men nu har børnehaven taget fat i mig da min dreng har store vanskeligheder og mange af tingene kan jeg genkende fra mig selv. Børnehaven indkalder mig, psykolog mm til møde med henblik på hvad der videre skal ske. Jeg synes det er en super god ide!
Nå men jeg snakkede selvfølgelig med far omkring det (vi bor ikke sammen længere)

Hans eneste svar til alt det her var “uanset hvad så skal min søn ikke fyldes med alt muligt medicin”

Mit spørgsmål er så: kan far bestemme at vores dreng ikke skal have medicin hvis såfremt det bliver vurderet at det skal han (hvis han har adhd)

Jeg har i øvrigt den fulde forældremyndighed hvis det har noget at sige. 

Hvis du har fuld forældremyndighed bestemmer far ikke.

men jeg forstår ham, jeg har tre drenge med adhd og den ændret for medicin - han kommer aldrig af det, fordi hans krop ikke fungere uden længere (pga afhængighed) hans hjerne er ligesom stoppet med og virke uden, og bivirkningerne er ikke det værd..

Man vil som regel aldrig starte et barn op på medicin som har fået konstateret ADHD som noget af det første. Man starter altid op med pædagogiske tiltag - både hjemme og i børnehaven/skolen. Der kan få flere år før, at man snakker medicin.

Hvis dit barn skal starte op på medicin vil det være rigtig godt med et godt samarbejde med barnets far. Faren kan nemlig bare lade være med, at give medicin når barnet er hos ham - og det kan du ikke gøre så meget ved.

Med koldt vand i blodet - det er en lang og sej proces, at få udredt sit barn - især i børnehaven. Har været der. 

Flere af jer der svare her i tråden, læser i overhovedet HVAD jeg skriver ? 

Jeg spørg om far kan bestemme - JA ELLER NEJ. 
I øvrigt er der ikke stillet en diagnose. (Endnu) og derudover vil jeg SELVFØLGELIG som med alt andet sætte mig grundigt ind tingene INDDN en evt beslutning.

MoarHvidovre skriver:

Man vil som regel aldrig starte et barn op på medicin som har fået konstateret ADHD som noget af det første. Man starter altid op med pædagogiske tiltag - både hjemme og i børnehaven/skolen. Der kan få flere år før, at man snakker medicin.

Hvis dit barn skal starte op på medicin vil det være rigtig godt med et godt samarbejde med barnets far. Faren kan nemlig bare lade være med, at give medicin når barnet er hos ham - og det kan du ikke gøre så meget ved.

Med koldt vand i blodet - det er en lang og sej proces, at få udredt sit barn - især i børnehaven. Har været der. 

 

 

Jeg tror nu det afhænger af problemernes størrelse hvorvidt det er svært eller ej. 

Jeg vil med glæde samarbejde og det gør jeg faktisk rigtig meget men far vil ikke. Han synes ikke det er synderligt vigtigt han er SÅ stor en del af noget når vores barn bor hos mig. Men pyt nu med det 

MoarHvidovre skriver:

Man vil som regel aldrig starte et barn op på medicin som har fået konstateret ADHD som noget af det første. Man starter altid op med pædagogiske tiltag - både hjemme og i børnehaven/skolen. Der kan få flere år før, at man snakker medicin.

Hvis dit barn skal starte op på medicin vil det være rigtig godt med et godt samarbejde med barnets far. Faren kan nemlig bare lade være med, at give medicin når barnet er hos ham - og det kan du ikke gøre så meget ved.

Med koldt vand i blodet - det er en lang og sej proces, at få udredt sit barn - især i børnehaven. Har været der. 

 

 

Og der findes vel ikke forældre i dagens Danmark der IKKE giver deres børn den ordinerede medicin? Det er da rystende læsning 

Anonym skriver:

Flere af jer der svare her i tråden, læser i overhovedet HVAD jeg skriver ? 

 

Jeg spørg om far kan bestemme - JA ELLER NEJ. 
I øvrigt er der ikke stillet en diagnose. (Endnu) og derudover vil jeg SELVFØLGELIG som med alt andet sætte mig grundigt ind tingene INDDN en evt beslutning.

Det er dig og kun dig, der bestemmer. 

Jeg har siddet med en mor, der fik eneforældremyndighed, fordi faderen ikke ville samtykke til ADHD-medicin. (Der var formentlig flere grunde, men det var vist primært omkring ADHD-medicin.)

Som du også får afvide, så kan far ikke bestemme, så længe du har den fulde forældremyndighed. Dog, kunne jeg da godt være bekymret om far så vil give medicinen, når jeres barn er på samvær. Hvis han skal have medicin. 

Vil lige fortælle vores historie: 

Min søn på 9, har adhd, og her var fars (vi har fælles forældremyndighed pg bor ikke sammen) første kommentar at det kunne hjælpes med medicin, da vores søn så fik diagnosen, så var han modstander af medicinen, det skal lige siges han deltog aldrig I møder med psykiateren eller skolen. Og han ser ham kun hver anden weekend, så han vidste og ved stadig ikke hvilken kamp vores havde på daværende tidspunkt.

Vi forsøgte med alle de pædagogiske tiltag, men min søn blev ved med at være ulykkelig og have mange konflikter i skolen, så jeg besluttede at vi prøvede medicinen, og efter 2 dage, så virkede det på min søn, han begyndte at elske og gå i skole og konflikterne er minimale og som alle "normale" børn. 

Far nægtede ikke ar give medicinen, men skulle lige overvinde sine egne forestillinger og er nu enig med mig i, at give min søn adhd medicin var den bedste beslutning. 

Og hans klasselærer var også modstander af medicin til børn, det er hun så ikke længere, efter hun har set hvad det gjorde ved min søn. 

De bedste tanker til dig og din søn  

Anonym skriver:

Og der findes vel ikke forældre i dagens Danmark der IKKE giver deres børn den ordinerede medicin? Det er da rystende læsning 

Det er der desværre. Nogen gange er den ene forældre ikke enig i, at barnet skal have det og så kan man ikke gøre så meget.

Jeg har ikke selv erfaring med det, men det er det som man læser, hvis man er med i diverse grupper for børn og unge med ADHD.

hoejlund skriver:

Som du også får afvide, så kan far ikke bestemme, så længe du har den fulde forældremyndighed. Dog, kunne jeg da godt være bekymret om far så vil give medicinen, når jeres barn er på samvær. Hvis han skal have medicin. 

 

Vil lige fortælle vores historie: 

 

Min søn på 9, har adhd, og her var fars (vi har fælles forældremyndighed pg bor ikke sammen) første kommentar at det kunne hjælpes med medicin, da vores søn så fik diagnosen, så var han modstander af medicinen, det skal lige siges han deltog aldrig I møder med psykiateren eller skolen. Og han ser ham kun hver anden weekend, så han vidste og ved stadig ikke hvilken kamp vores havde på daværende tidspunkt.

Vi forsøgte med alle de pædagogiske tiltag, men min søn blev ved med at være ulykkelig og have mange konflikter i skolen, så jeg besluttede at vi prøvede medicinen, og efter 2 dage, så virkede det på min søn, han begyndte at elske og gå i skole og konflikterne er minimale og som alle "normale" børn. 

Far nægtede ikke ar give medicinen, men skulle lige overvinde sine egne forestillinger og er nu enig med mig i, at give min søn adhd medicin var den bedste beslutning. 

Og hans klasselærer var også modstander af medicin til børn, det er hun så ikke længere, efter hun har set hvad det gjorde ved min søn. 

De bedste tanker til dig og din søn  

Dejligt med en god historie. Tusind tak

Nogensmor90 skriver:

Hvis du har fuld forældremyndighed bestemmer far ikke.

 

men jeg forstår ham, jeg har tre drenge med adhd og den ændret for medicin - han kommer aldrig af det, fordi hans krop ikke fungere uden længere (pga afhængighed) hans hjerne er ligesom stoppet med og virke uden, og bivirkningerne er ikke det værd..

Hvorvidt børn bliver afhængige af ADHD-medicin er vist ikke så ligetil... bare fordi man ikke kan ophøre med en bestemt type medicin, behøver det jo ikke være negativt. Børn med diabetes er jo i hvert fald også afhængige af insulin. Og børn med epilepsi er også afhængige af deres medicin. 

At have god gavn af sin lægeordinerede medicin er vel formålet: Skal man pludselig klare sig uden, bliver det selvfølgelig meget svært. Er det så negativt?