Børn og adhd medicin...

Jeg har for nylig fået konstateret adhd i svær grad. Det er hvad det er. Men nu har børnehaven taget fat i mig da min dreng har store vanskeligheder og mange af tingene kan jeg genkende fra mig selv. Børnehaven indkalder mig, psykolog mm til møde med henblik på hvad der videre skal ske. Jeg synes det er en super god ide!
Nå men jeg snakkede selvfølgelig med far omkring det (vi bor ikke sammen længere)

Hans eneste svar til alt det her var “uanset hvad så skal min søn ikke fyldes med alt muligt medicin”

Mit spørgsmål er så: kan far bestemme at vores dreng ikke skal have medicin hvis såfremt det bliver vurderet at det skal han (hvis han har adhd)

Jeg har i øvrigt den fulde forældremyndighed hvis det har noget at sige. 

Nej, det kan han ikke. Så det skal du slet ikke bruge tid på at være nervøs for. 

Jeg har en 6årig med ADHD, som lige er startet på medicin, og jeg undersøgte netop det, fordi far modsatte sig medicin indtil vi havde nogle gode samtaler med en psykolog og overlæge.

Jeg har selv lige fået konstateret ADD for nylig, og har som dig en søn som lige nu er i gang hos PPR og skal henvise til psykiatrien for udredning. Oven i det er jeg selv kan psykolog i børne og ungdomspsykiatrien. Med personlig erfaring og den viden jeg har fagligt, så synes jeg da ikke det er urimeligt at være forbeholden overfor medicin til mindre børn. Min faglige OG personlige holdning er klart at ALT specialpædagogisk indsats skal være afprøvet først i både institution og hjem. En ting er at medicin kan være hjælpsomt. Men det kommer også med bivirkninger. Så som nedsat appetit, væksthæmning ved langvarigt brug (ved centralstimulerende medicin), hovedpine, svimmelhed, kvalme osv osv. Man kan være heldig ikke at få de vilde bivirkninger, men man kan også være uheldig. Jeg synes det mest ordentlige er, at du tager din søns fars holdning alvorligt. Ikke dermed sagt det er sådan det skal ende, men måske i begge skal arbejde på at nuancere jeres opfattelse af tingene lidt. Så det ikke er hundrede procent for og hundrede procent imod. Jeg synes i gør jeres søn en bjørnetjeneste, hvis ikke i I det mindste tænker jer grundigt om og overvejer bivirkninger, før i til den tid, hvis den kommer, takker ja til medicin.

Jeg oplever selv slem svimmelhed og kvalme på medicinen. Er nødt til at melde mig syg ind i mellem, fordi det er for uforsvarligt at køre. Det tager jo tid også at finde det rette præperat og dosis. 

EKAB skriver:

Nej, det kan han ikke. Så det skal du slet ikke bruge tid på at være nervøs for. 

Jeg har en 6årig med ADHD, som lige er startet på medicin, og jeg undersøgte netop det, fordi far modsatte sig medicin indtil vi havde nogle gode samtaler med en psykolog og overlæge.

TUSIND TAK. Lige det svar jeg ønskede og håbede. 
Nu skal jeg jo heller ikke tage sorgerne på forskud, men det er rart at have en ide om hvad jeg måske kan forvente. 

Anonym skriver:

Jeg har selv lige fået konstateret ADD for nylig, og har som dig en søn som lige nu er i gang hos PPR og skal henvise til psykiatrien for udredning. Oven i det er jeg selv kan psykolog i børne og ungdomspsykiatrien. Med personlig erfaring og den viden jeg har fagligt, så synes jeg da ikke det er urimeligt at være forbeholden overfor medicin til mindre børn. Min faglige OG personlige holdning er klart at ALT specialpædagogisk indsats skal være afprøvet først i både institution og hjem. En ting er at medicin kan være hjælpsomt. Men det kommer også med bivirkninger. Så som nedsat appetit, væksthæmning ved langvarigt brug (ved centralstimulerende medicin), hovedpine, svimmelhed, kvalme osv osv. Man kan være heldig ikke at få de vilde bivirkninger, men man kan også være uheldig. Jeg synes det mest ordentlige er, at du tager din søns fars holdning alvorligt. Ikke dermed sagt det er sådan det skal ende, men måske i begge skal arbejde på at nuancere jeres opfattelse af tingene lidt. Så det ikke er hundrede procent for og hundrede procent imod. Jeg synes i gør jeres søn en bjørnetjeneste, hvis ikke i I det mindste tænker jer grundigt om og overvejer bivirkninger, før i til den tid, hvis den kommer, takker ja til medicin.

Jeg oplever selv slem svimmelhed og kvalme på medicinen. Er nødt til at melde mig syg ind i mellem, fordi det er for uforsvarligt at køre. Det tager jo tid også at finde det rette præperat og dosis. 

Helt kort: jeg føler ikke for at tage mandens ord eller meninger specielt alvorligt. Han er ikke som sådan en del af vores drengs liv andet end hver anden weekend eller når han lige har tid. Han deltager ikke i møder mm omkring vores drengs trivsel - han mener ikke det er nødvendigt. 
Grunden til jeg ringede til ham i første omgang var egentlig for kort at opdatere ham - og også i håb om at han vil deltage mere aktivt. Meeeen det sker nok aldrig 

Anonym skriver:

Helt kort: jeg føler ikke for at tage mandens ord eller meninger specielt alvorligt. Han er ikke som sådan en del af vores drengs liv andet end hver anden weekend eller når han lige har tid. Han deltager ikke i møder mm omkring vores drengs trivsel - han mener ikke det er nødvendigt. 
Grunden til jeg ringede til ham i første omgang var egentlig for kort at opdatere ham - og også i håb om at han vil deltage mere aktivt. Meeeen det sker nok aldrig 

Uagtet om det handler om faren eller om det handler om dit valg af medicin, synes jeg det er uklogt ikke seriøst at overveje for og imod. 

Det er jo ret nemt at afprøve... Jeg har temmelig meget professionel erfaring med ADHD-medicin, og præparaterne er sikre og MEGET hurtigt ude af kroppen igen. 
Og det er forældremyndighedsindehaveren, der bestemmer. 

Anonym skriver:

Uagtet om det handler om faren eller om det handler om dit valg af medicin, synes jeg det er uklogt ikke seriøst at overveje for og imod. 

Er der nogen der snakker om ikke at tænke for og imod? NEJ DET ER DER IKKE. Mit spørgsmål går på om far ene og alene kan bestemme om der skal gives medicin eller ej 

Abracadabra skriver:

Det er jo ret nemt at afprøve... Jeg har temmelig meget professionel erfaring med ADHD-medicin, og præparaterne er sikre og MEGET hurtigt ude af kroppen igen. 
Og det er forældremyndighedsindehaveren, der bestemmer. 

Tusind tak for dit svar. Er det noget forældrene har medbestemmelse i eller er det dem der varetager udredning mm der bestemmer om der skal gives medicin?

Anonym skriver:

Tusind tak for dit svar. Er det noget forældrene har medbestemmelse i eller er det dem der varetager udredning mm der bestemmer om der skal gives medicin?

Du kan ønske det og har mulighed for at nægte, men ikke bestemme for at give hvis de ikke er enige. 

Hvad jeg har fået af vide er at man først vil forsøge at få hverdagen til at fungere uden medicin, og hvis det ikke lykkes, så derefter med medicin. Og så vil de prioritere at det er i skoletiden der er virkning og ikke hjemme. 

Jeg har fået et meget bedre liv efter jeg er kommet på medicin, og ville ønske jeg også kunne give mine børn det, men børnepsykiatrien i Odense er ikke enige, da de ikke mener at drenge børn kan have ADD og kun kan have ADHD.  Heldigvis har de nogle super gode lærer og pædagoger der hjælper.