Hvor længe inden termin bør han stoppe byture?

IenFart skriver:

Tjah, du må jo finde ud af hvad du kan leve med. Jeg synes ærlig talt det er fesent hvis han ikke magter at holde sig fra at blive mega-vissen i en speciel situation som denne. Så må han jo lade være med at tage afsted, men det skal komme fra ham selv. Det der med forbud er bare en røv-ærgerlig vej at komme ned af. Og det burde han selv kunne se.

Da min kone ventede vores barn ville jeg ikke have taget en sådan chance og da kom barnet så også uventet 3½ uge for tidligt.

Jeg er faktisk 100% enig med dig der - jeg synes da klart, det er ekstremt fesent. Sååå svært kan burde det ikke være, men jeg ved godt, hvilket gruppepres han er udsat for fra gutterne (fordi de har børn giver de den bare GAS, når de er hjemmefra, og det er ikke acceptabelt i den gruppe at “holde igen” - man bliver alvorligt talt kaldt for “kærestekedelig” og alt sådan noget fis, selvom de er i midt-30’erne. Det er ekstremt fjollet og barnligt, men sådan er den gruppe så) 

Jeg tror, jeg lige vil mærke efter og måske også give ham liiidt ro til at tænke over det selv. Kan jo være, han lige kan vende det hele i sit hovede og overveje, om han egentlig selv vil risikere i yderste konsekvens at gå glip af fødslen for en drengeweekend 

TAK for dit svar! Jeg sætter sgu pris på at læse, at jeg ikke er helt vildt urimelig eller langt ude her 

Jeg synes egentlig slet ikke problemet ligger i om det vil være forkert tæt på termin, men meget mere at han vil prioritere en weekend med vennen i STEDET FOR en weekend med dig som er planlagt og står i kalenderen .. det ville jeg godt nok blive ked af. 

Og som en anden skriver, det er så utrolig meget vigtigere at i prioriterer jeres nærhed og kærlighed op til fødsel end at han får "en sidste bytur"..

1: byture skal han nok komme på igen. Livet går ikke i stå fordi man får børn. 

2: skilsmisseraten er absurd høj, det skyldes i mange mange tilfælde at folk glemmer hinanden i deres parforhold, efter de får børn. Så det ER vigtigt, for jer og for jeres barn, at i prioriterer hinanden både nu og efter fødsel. 

Jeg havde sagt til ham at han måtte gøre det en anden gang, i har lavet planer og du glæder dig til kæreste tiden. 

KK1988 skriver:

Tusind tak  Det er altså meget rart at læse, at jeg ikke er den eneste, der tænker, at man i den sidste måneds tid op til fødslen godt må tænke i de baner.

Han ses enormt meget med vennerne (både et par hverdage om ugen plus en del weekender), og det synes jeg klart, der skal være plads til - ingen af os gider sidde lårene af hinanden - men jeg kan kun give dig ret i, at det jo er vores forhold, som presses, når baby kommer til verden. Der vil det jo ikke på samme måde ændre på venskabsforholdene (skal lige for en god ordens skyld nævne at hans venner har børn selv, så de ved jo godt, hvordan det er). Men der er selvfølgelig ikke nogen tvivl om, at når baby kommer, kan han ikke bare lige være væk hele weekender lige med det samme eller lige så ofte, som han er det nu - i hvert fald ikke i starten. Det ved han også godt selv.
Men det er nok derfor, han har svært ved at se, at han ikke bare lige kan aflyse vores weekend og tage “en sidste weekend” med vennen inden fødslen. Hvad ved jeg?  

Måske kan jeg bare foreslå ham, at de tager en weekend et par uger inden det? Så må hans ven da også lige kunne rykke lidt på sit skema, så de kan mødes halvvejs, i stedet for, at det KUN er vores kalender, der skal tilpasses efter, hvornår vennen kan....

Lige præcis..

Jeg forstår udmærket hans tankegang, og at han kommer til at savne sin drengeweekend, men altså som du selv siger, så sker det igen på et tidspunkt - bare ikke lige med det samme.. 

Men synes, at det er en super god løsning, at de tager det et par weekender før den sidste måned.. Så får de en sidste tur, og I får jeres kæreste weekend, og kan nyde hinanden.. Så er alle blevet valgt til

Tjah, du må jo finde ud af hvad du kan leve med. Jeg synes ærlig talt det er fesent hvis han ikke magter at holde sig fra at blive mega-vissen i en speciel situation som denne. Så må han jo lade være med at tage afsted, men det skal komme fra ham selv. Det der med forbud er bare en røv-ærgerlig vej at komme ned af. Og det burde han selv kunne se.

Da min kone ventede vores barn ville jeg ikke have taget en sådan chance og da kom barnet så også uventet 3½ uge for tidligt.

Men det er jo netop ikke et forbud, når han selv kommer og spørger, om det er okay.. Så kan TS jo bare sige "jeg havde glædet mig rigtig meget til kæreste tiden sammen, og den var ærlig talt planlagt, så jeg synes ikke, at det er fair, at den skal rykkes eller aflyses.. Du må gerne tage afsted, men så må I gøre det to uger før vores planlagte aftale"

Hvordan kæresten og vennen mon ville have det, hvis TS en dag kom og sagde "jeg vil gerne have kærestedag den her dag, hvor I har planlagt en drengetur.. Så jeg vil gerne have, at I dropper eller rykker den til fordel for mig"?.. Så ville de da stejle helt vildt.. Så det er squ ikke fair, at forholdets planer skal droppes og forholdet skal sættes i 2. Prioritet til fordel for venskabet 

Mor11 skriver:

Jeg synes egentlig slet ikke problemet ligger i om det vil være forkert tæt på termin, men meget mere at han vil prioritere en weekend med vennen i STEDET FOR en weekend med dig som er planlagt og står i kalenderen .. det ville jeg godt nok blive ked af. 

Og som en anden skriver, det er så utrolig meget vigtigere at i prioriterer jeres nærhed og kærlighed op til fødsel end at han får "en sidste bytur"..

1: byture skal han nok komme på igen. Livet går ikke i stå fordi man får børn. 

2: skilsmisseraten er absurd høj, det skyldes i mange mange tilfælde at folk glemmer hinanden i deres parforhold, efter de får børn. Så det ER vigtigt, for jer og for jeres barn, at i prioriterer hinanden både nu og efter fødsel. 

Jeg havde sagt til ham at han måtte gøre det en anden gang, i har lavet planer og du glæder dig til kæreste tiden. 

Tak for svar  Det er nok også lidt den del, der nager mig. Jeg har oplevet, at han har rykket vores aftaler til fordel for den slags drengeweekender FLERE gange, og normalt finder vi ud af en anden weekend, hvor vi så kan lave noget sammen.

MEN denne her er noget særligt og kan dårligt rykkes til senere (tænker ikke man er så frisk på at tage ud og spise, jo tættere man kommer på termin, så jeg glæder mig meget til denne “sidste gang” for os), så den ville nok skulle aflyses. Det er jeg ikke helt tilfreds med.

Jeg forstår omvendt godt, at han gerne vil ses med vennen, og jeg har ikke lyst til at begrænse ham. Når han spørger mig, føler jeg jo lidt, at han allerede der siger, hvad der er vigtigst for ham (ellers havde han jo bare sagt nej til sin ven og ikke spurgt mig). Og selvom det ikke er særlig fedt, er det jo heller ikke fedt at “tvinge” sin kæreste til at blive hjemme, når han helst ville være et andet sted..

Inderst inde er jeg nok lidt “såret” over, at han ikke tænker på os-tid og, at han ikke tænker, at han gerne vil være i nærheden, HVIS der nu skulle ske noget. Men jeg orker bare heller ikke at være en sur hormon-gravid, der tager alting alt for nært 

Unicorn1 skriver:

Men det er jo netop ikke et forbud, når han selv kommer og spørger, om det er okay.. Så kan TS jo bare sige "jeg havde glædet mig rigtig meget til kæreste tiden sammen, og den var ærlig talt planlagt, så jeg synes ikke, at det er fair, at den skal rykkes eller aflyses.. Du må gerne tage afsted, men så må I gøre det to uger før vores planlagte aftale"

Hvordan kæresten og vennen mon ville have det, hvis TS en dag kom og sagde "jeg vil gerne have kærestedag den her dag, hvor I har planlagt en drengetur.. Så jeg vil gerne have, at I dropper eller rykker den til fordel for mig"?.. Så ville de da stejle helt vildt.. Så det er squ ikke fair, at forholdets planer skal droppes og forholdet skal sættes i 2. Prioritet til fordel for venskabet 

ENIG! Min kæreste har meget svært ved at sige nej til sin kammerat, fordi han har to børn og et presset skema, så derfor er det AL-TID vores skema, der skal tilpasses efter vennens. Og hvis det betyder, at en aftale med mig skal aflyses eller ændres, bliver det sådan, for - som min kæreste og hans ven siger: “vi ses jo ligesom hver eneste dag” 

Normalt synes jeg faktisk, jeg er large med det, og vi finder en løsning, men lige denne gang, hvor det er så tæt på terminen (og i øvrigt har stået i kalenderen siden marts), synes jeg altså liiiige, at han strammer den. Jeg tænker da også, at de må kunne finde en weekend i september, hvor vennen så også kan (eller hvor han for engangs skyld kan rykke rundt på sit skema), og så er det vel ok?

Humlen er selvfølgelig, at nu HAR han jo spurgt og ergo givet udtryk for, at det vil han altså gerne i lige præcis den weekend, så jeg kan ikke helt undgå at føle, at jeg tager en nej-hat på og er streng, hvis jeg beder ham rykke den, selvom jeg synes, det er meget rimeligt 

KK1988 skriver:

Tak for svar  Det er nok også lidt den del, der nager mig. Jeg har oplevet, at han har rykket vores aftaler til fordel for den slags drengeweekender FLERE gange, og normalt finder vi ud af en anden weekend, hvor vi så kan lave noget sammen.

MEN denne her er noget særligt og kan dårligt rykkes til senere (tænker ikke man er så frisk på at tage ud og spise, jo tættere man kommer på termin, så jeg glæder mig meget til denne “sidste gang” for os), så den ville nok skulle aflyses. Det er jeg ikke helt tilfreds med.

Jeg forstår omvendt godt, at han gerne vil ses med vennen, og jeg har ikke lyst til at begrænse ham. Når han spørger mig, føler jeg jo lidt, at han allerede der siger, hvad der er vigtigst for ham (ellers havde han jo bare sagt nej til sin ven og ikke spurgt mig). Og selvom det ikke er særlig fedt, er det jo heller ikke fedt at “tvinge” sin kæreste til at blive hjemme, når han helst ville være et andet sted..

Inderst inde er jeg nok lidt “såret” over, at han ikke tænker på os-tid og, at han ikke tænker, at han gerne vil være i nærheden, HVIS der nu skulle ske noget. Men jeg orker bare heller ikke at være en sur hormon-gravid, der tager alting alt for nært 

SNAK MED HAM!! Jeg kan ikke understrege hvor vigtigt det er, at du snakker med ham om dine følelser.. Han tror måske ikke, at du ser det som noget vigtigt, og han aner ikke, hvordan man har det som gravid (med gener, smerter og følelser/hormoner), så snak med ham om det...For det er nok derfor, at han hellere ville have en sidste drengetur - fordi han ikke tænker over, at jeres planer ikke kan rykkes, for "du har det jo fint".. Han kan ikke mærke det på egen krop, og aner ikke, hvor dårligt du måske har det/får det.. 

Og så er det altså også ekstremt vigtigt for jeres forhold, at I snakker MEGET åbent om alle de her følelser og tanker.. Ellers ender det med, at du bliver sur på ham, og så er det svært at rette op på, og I kan ende med at gå fra hinanden, fordi du gennem hele forholdet har følt dig såret over, at han rykker jeres aftaler hele tiden.. Det er meget vigtigt, at I nu lærer at tale åbent om alt

KK1988 skriver:

Tak for svar  Det er nok også lidt den del, der nager mig. Jeg har oplevet, at han har rykket vores aftaler til fordel for den slags drengeweekender FLERE gange, og normalt finder vi ud af en anden weekend, hvor vi så kan lave noget sammen.

MEN denne her er noget særligt og kan dårligt rykkes til senere (tænker ikke man er så frisk på at tage ud og spise, jo tættere man kommer på termin, så jeg glæder mig meget til denne “sidste gang” for os), så den ville nok skulle aflyses. Det er jeg ikke helt tilfreds med.

Jeg forstår omvendt godt, at han gerne vil ses med vennen, og jeg har ikke lyst til at begrænse ham. Når han spørger mig, føler jeg jo lidt, at han allerede der siger, hvad der er vigtigst for ham (ellers havde han jo bare sagt nej til sin ven og ikke spurgt mig). Og selvom det ikke er særlig fedt, er det jo heller ikke fedt at “tvinge” sin kæreste til at blive hjemme, når han helst ville være et andet sted..

Inderst inde er jeg nok lidt “såret” over, at han ikke tænker på os-tid og, at han ikke tænker, at han gerne vil være i nærheden, HVIS der nu skulle ske noget. Men jeg orker bare heller ikke at være en sur hormon-gravid, der tager alting alt for nært 

Jeg synes faktisk det er sindsygt vigtigt at du siger hvad du føler omkring det her. Alt det du lige har skrevet. 

Det bliver ikke bedre på den anden side af fødslen hvis du ikke fortæller ham hvad det gør ved dig. At du føler at vennerne er vigtigere end forholdet. 

Jeg ser for mig at i ender der hvor han oftere og oftere tager i byen med vennerne fordi du jo siger ja hver gang fordi du ikke vil begrænse ham. Og i mens sidder du derhjemme og føler dig degraderet til barnepige på fuld tid og bliver mere og mere bitter.  Det er set SÅ mange gange før.. kvinder er død og pine nødt til at lærer at være ærlig om hvordan vi faktisk har det, i stedet for at være bange for at blive stemplet som hysteriske og sippede. Parforhold skulle gerne kunne rumme dine behov også! Og hvis han reelt ikke har lyst til at bruge en weekend med sin højgravide kæreste?? Hvad er det så egentlig for et forhold? 

Undskyld hvis du føler det kører ud af en tangent, men den der med ikke at ville være snerpet i andres øjne og ikke ville begrænse sin partner, den har jeg set så fandens mange gange før efterhånden. Det går måske fint uden børn..men med børn.. så er det en anden sag. For nogen skal passe barnet. Du kan ikke bare lave dine egne festlige planer, når han er ude jo. Og du har ikke nødvendigvis en stille aften i ro og fred med Netflix imens. Det er måske nærmere traven rundt, desperat og frustreret i stuen med en umulig baby der ikke vil sove, og en afbrudt nattesøvn som du så ikke kan kompensere for dagen efter, fordi farmand enten ikke er hjemme endnu eller synes han skal sove rusen ud til kl 14. 

Se ud i fremtiden. Hvordan skal jeres familieliv være? Start nu. Det sparer nogen frustrationer på lang sigt  

Unicorn1 skriver:

Men det er jo netop ikke et forbud, når han selv kommer og spørger, om det er okay.. Så kan TS jo bare sige "jeg havde glædet mig rigtig meget til kæreste tiden sammen, og den var ærlig talt planlagt, så jeg synes ikke, at det er fair, at den skal rykkes eller aflyses.. Du må gerne tage afsted, men så må I gøre det to uger før vores planlagte aftale"

Hvordan kæresten og vennen mon ville have det, hvis TS en dag kom og sagde "jeg vil gerne have kærestedag den her dag, hvor I har planlagt en drengetur.. Så jeg vil gerne have, at I dropper eller rykker den til fordel for mig"?.. Så ville de da stejle helt vildt.. Så det er squ ikke fair, at forholdets planer skal droppes og forholdet skal sættes i 2. Prioritet til fordel for venskabet 

Hvordan du kan læse alt det der ud af mit svar ved jeg ikke. Jeg har ikke skrevet noget om at TS har lavet forbud - jeg skriver bare det ikke er noget godt sted at ende, selvom det er nærliggende når nu kæresten ikke selv evner at holde sig fra at blive pattevissen.

Men jeg synes det er en fin idé at foreslå ham at lægge venne-dagen tidligere.

Hvad folk finder passende i forhold til druk tæt på termin er nok ret individuelt. Der må du mærke inde i dig selv. 
Her tror jeg min mand stoppede med at drikke drikke ca måneden før termin. Han ville kunne køre og han ville kunne være der for mig under fødslen.

De lukker altså ikke manden ind hvis han er plørefuld. 

Sandsynligheden for at du går i fødsel en måned før er lille, men hvis du ikke er tryg er du ikke tryg. 

Derudover, please tag en snak med ham om jeres kæresteweekend, for hvis der er noget der er vigtigt at få tanket op på og gjort en sidste gang så er det de der kæresteture bare jer to - I kommer til at fortryde hvis den kærestetur ikke bliver til noget. 

Var det mig havde jeg sagt fint nok til en sidste gang druk ( især fordi den slags weekenddruk ville være no go for mig når først man er en familie) men ikke i den weekend hvor I har kærestetur- der må kunne findes en anden weekend ( eller en anden weekend til kærestetur) der er trods alt længe til oktober. Og komme drukweekend tættere på ville jeg nok sige at han er tæt på så han hurtigt kan komme og ikke er så fuld at han ikke kan være der for dig ( fair nok at han måske ikke kan køre, men han skal kunne være en del af fødslen).