Hvor meget bestemmer jeres børn?

Jeg er simpelthen i syv sind, jeg er meget frustreret - og jeg skal prøve at gøre det kort. 
Må lige nævne at jeg selv er mor til tre, hvor af den ene har diverse udfordringer.

Nå men. Jeg har en veninde. Hun har fire børn. Og den ene. En pige i 5-6 års alderen. Den pige bestemmer ALT. Vitterligt alt. Vi kan aldrig lave noget sammen fordi (lad os kalde hende B) B ikke gider enten det jeg foreslår eller det hendes mor foreslår. Der betyder også at de få gange vi har lavet en aftale, så ringer eller skriver min veninde og siger “vi kommer nok ikke for B gider ikke”. 
For nogle dage siden spørg min veninde og vi vil med ud og lege efter mad, jeg siger ja. Jeg spørg hvad tid og hvor vi skal tage hen. Hun svare “B vil åbenbart kun på den legeplads lige nede foran”. På den legeplads er der absolut intet mine børn kan lave. Da der kun er et par gynger som hendes yngste og så B bruger. Igår fik jeg simpelthen nok. Der er mange andre eksempler også. Fx kan vi aftale at følges mod skolen om morgenen med børnene. Den ligger 500 meter væk. Så begynder B at te sig, gider ikke gå, det for varmt, det for koldt og mange andre ting. Min veninde siger så “vi bliver nød til at tage bussen for ellers bliver B endnu mere sur. 
Min veninde mener det er fordi B ikke kan rumme noget at hun råber og skriger og slår. Det kunne det muligvis godt være. Jeg ser det mere som er barn der altid har fået sin vilje og ikke kan tåle der bliver stillet krav. 
Det hele er ved at være for meget for mig nu, og det VED min veninde for jeg har sagt det både igår og idag. Hun siger blot “sådan er det at have et barn der ikke kan rumme noget og vi gør ikkw tingene ens”

Herhjemme har mine børn indflydelse på i fælleskab hvad vi skal finde på at lave. Ingen fåe lov til at bestemme alt alene. 
Vi er ude næsten hver dag. Både i skoven, på stranden og diverse legepladser. Jeg spørg ofte om de vil med, men nej for B gider ikke. B gider kun hvis hun må bestemme.

Jeg er træt! Jeg er selvfølgelig klar over jeg ikke kan bestemme hvordan hun er mor, men det dræner mig også fordi hendes børn ofte har haft aftaler med mine - pÅ dagen Kort inden aflyses der... Fordi B hellere vil noget andet. Hvilket nu har resulteret i at mine børn ikke gider lege med hendes længere. Og jeg forstår dem! Virkelig. 
En dag herhjemme skulle vi ud. Den ene ville på legeplads, resten i skoven. Den der ville på legeplads blev selvfølgelig ikke begejstret, men vi tog i skoven og vi havde en mega hyggelig tur. 

Hvad tænker i? Og hvordan er det hjemme hos jer? 

Jeg tænker måske at din venindes datter kan rumme mindre end “normale“ børn. Du ser måske hun bestemmer hvor moren ser hun har nogle udfordringer. Hvis hun har en datter der bliver mere og mere frustreret, ved hun måske pr erfaring at hele skoledagen er ødelagt, hvis de ikke tager en bus og får dysset det ned. 

Hun har mange børn - hvordan er de andre? Hun er jo en erfaren mor.

Herhjemme er der ingen der bestemmer alt, men vi taler om hvad vi hver især ønsker. Mit ene barn har også udfordringer, og her bliver der også tænke over de behov når vi planlægger og analyserer på situationer. 

Jeg tænker - hvordan er hendes andre 3 børn? Har de lært at man ikke altid får sin vilje og alt det der? I så fald, er der jo nok noget om at pigen ikke helt er som andre og har nogen udfordringer. 

Er alle 4 unger derimod nogen små chefer der ter sig tosset når verden ikke går deres vej - er det måske mere grænsesætningen den er gal med. 

Men uanset... Du kan ikke gøre noget ved det. Du må beslutte om du kan rumme jeres venskab med alt det indebærer, eller om det bidrager med for meget dårlig stemning i din verden. 

Ift hvordan det er hjemme hos os, så er der 2 børn, så det er svært at danne flertal blandt børnene men de kan sagtens få valg, og hvis de så ikke kan blive enige, så bestemmer jeg. Så bliver de som regel enige ret hurtigt alligevel  men de bestemmer sjældent hvor vi skal gå hen hvis vi går tur og den slags. Så bliver det i hvertfald et begrænset valg hvor jeg siger de kan vælge mellem a og b, og ikke andet. Ellers kommer vi da ingen vegne  og hvis vi har påbegyndt noget - som fx at gå i skole, så er det det vi gør også selvom der er en der begynder at skabe sig. 

Lad mig komme med et andet eksempel. Vi skulle ud og lege den ene dag. Vi gik før dem fordi min B ville have sin mor til at sidde og prøve ALLE hendes strømper på hende. Da de så endelig kom ud af døren ville B have nye sko, så de gik forbi en butik først inden de tog videre.

hvad tænker i om det?

Anonym skriver:

Lad mig komme med et andet eksempel. Vi skulle ud og lege den ene dag. Vi gik før dem fordi min B ville have sin mor til at sidde og prøve ALLE hendes strømper på hende. Da de så endelig kom ud af døren ville B have nye sko, så de gik forbi en butik først inden de tog videre.

hvad tænker i om det?

Hvis nu hun alligevel skulle have nye sko på. Hvis ikke det er et problem i deres familie at hun ifølge dig bestemmer det hele kan jeg virkelig ikke se hvorfor man skal dømme andres måder at opdrage børn på. Hvis du oplever det som et problem og dine børn ikke gider at lege med hende, så må børnene jo bare lade være med at lege sammen. Og så må du jo vælge om du vil holde afstand eller om du vil acceptere din venindes måde at opdrage sit eget barn på. 
jeg er da også på nogle punkter langt fra enig i mine venners måde at opdrage på, men heldigvis elsker vores børn at lege sammen, så jeg bider det i mig for ikke at skabe dårlig stemning. Tilgengæld kan min mand og jeg godt sidde om aftenen og snakke om det og vores forskellige måder at opdrage på. 

Lad mig komme med et andet eksempel. Vi skulle ud og lege den ene dag. Vi gik før dem fordi min B ville have sin mor til at sidde og prøve ALLE hendes strømper på hende. Da de så endelig kom ud af døren ville B have nye sko, så de gik forbi en butik først inden de tog videre.

hvad tænker i om det?

Jeg tænker at din beskrivelse mangler detaljer. 
Har B et fint antal passende sko og så siger hun “jeg vil have nye sko” og så går mor straks hen og køber nye sko. Mine børn kan da godt sige at de gerne vil have nye sko hvis de klemmer eller andet of så køber vi et par sko. 
At ville prøve alle strømper er ikke normalt. Så jeg vil tro at der er tale om en diagnose eller udfordringer til stede som moren tager højde for. 

Anonym skriver:

Hvis nu hun alligevel skulle have nye sko på. Hvis ikke det er et problem i deres familie at hun ifølge dig bestemmer det hele kan jeg virkelig ikke se hvorfor man skal dømme andres måder at opdrage børn på. Hvis du oplever det som et problem og dine børn ikke gider at lege med hende, så må børnene jo bare lade være med at lege sammen. Og så må du jo vælge om du vil holde afstand eller om du vil acceptere din venindes måde at opdrage sit eget barn på. 
jeg er da også på nogle punkter langt fra enig i mine venners måde at opdrage på, men heldigvis elsker vores børn at lege sammen, så jeg bider det i mig for ikke at skabe dårlig stemning. Tilgengæld kan min mand og jeg godt sidde om aftenen og snakke om det og vores forskellige måder at opdrage på. 

Du er lidt irriterende læser du overhovedet hvad jeg skriver? Jeg er udemærket klar over vi alle gør noget forskelligt. Men alle de veninder kvinden har haft er skubbet væk pga B. Måske er der noget om snakken. Og som jeg OGSÅ skriver så har jeg selv et barn med udfordringer. Men h*n får absolut ikke lov til at styre showet bare for fredagen skyld. Det gør B. For som min veninde siger “jeg gider ikke tage kampen med hende”.

Hvis nu pigen oprigtigt har en problematik ville du så kunne rumme hende bedre og får moderen hjælp til pigen - har hun nævnt andre er inden over hende. Og ja, hvordan er de andre. Men - ville det gøre en forskel. Fordi du kan ikke ændre hendes måde at opdrage på / være mor på. Om du har ret eller ej, så vil det ingen forskel gøre. Selvom jeg godt kan forstå dig i man kan han have brug for at “få ret” og dermed få afløb for sine frustrationer. Det lyder heller ikke som noget jeg ville udsætte mine børn for medmindre jeg kunne forklare dem der var en årsag og så måtte man finde en fælles løsning, så alle stadig blev tilgodeset.

Tjullehej skriver:

Jeg tænker at din beskrivelse mangler detaljer. 
Har B et fint antal passende sko og så siger hun “jeg vil have nye sko” og så går mor straks hen og køber nye sko. Mine børn kan da godt sige at de gerne vil have nye sko hvis de klemmer eller andet of så køber vi et par sko. 
At ville prøve alle strømper er ikke normalt. Så jeg vil tro at der er tale om en diagnose eller udfordringer til stede som moren tager højde for. 

Nu vil jeg self ikke udpensle alt i deltaljer. Men B har 20 + sko. Og et værelse der ikke kan ses nærmest for bare legetøj. Det samme med tøj. Hun har lige fået tøj for flere tusinde. Som hun selv valgte. De kommer hjem. b piller mærkerne af og siger hun ikke gider gå med tøjet. 

Ano18 skriver:

Hvis nu pigen oprigtigt har en problematik ville du så kunne rumme hende bedre og får moderen hjælp til pigen - har hun nævnt andre er inden over hende. Og ja, hvordan er de andre. Men - ville det gøre en forskel. Fordi du kan ikke ændre hendes måde at opdrage på / være mor på. Om du har ret eller ej, så vil det ingen forskel gøre. Selvom jeg godt kan forstå dig i man kan han have brug for at “få ret” og dermed få afløb for sine frustrationer. Det lyder heller ikke som noget jeg ville udsætte mine børn for medmindre jeg kunne forklare dem der var en årsag og så måtte man finde en fælles løsning, så alle stadig blev tilgodeset.

 

Børnehave (da hun gik der) , nu skole og også egen læge siger alle der ikke er noget at sætte en finger på. Er ganske tæt med mor så vi snakker om alting