Jeg har ikke lige set skilsmisse som en livskrise , men det er sørme hårdt . Selv om beslutningen var min , det gør ski niller / naller
jeg hænger i for det SKAL jeg . Dette opslag skal ikke lyde som en klage sang eller andet , men jeg havde bare ikke lige brug for en familie komsammen lige nu ( som er pludselig planlagt ) jeg har brig for ro til at finde fodfæste og møde verden i et tempo jeg kan fordøje .
Men hvis det ikke er en livskrise - hvad er så..?
det er da kun overgået af dødelig sygdom og barnedød osv
man skal genfinde sig selv.
Du har ikke behov for det.. og hvis du har en nogenlunde normal mor, søskende vil de forstå st du har brug for ikke at deltage. Du får ikke noget ud af st presse andre og give og give - specielt hvis de ikke støtter dig tilbage..?
Anmeld
Citér