Skal han respektere det? Eller er jeg forkert?

Anonym skriver:

Ærlig talt, så synes jeg, at du skal droppe venskabet med eksen.. Fint nok at have en overfladisk venskab/godt forhold pga. børnene, men når du selv er imod at have din nye familie med til en fødselsdag, fordi du "ikke ser nogen grund til det", så synes jeg, at du helt skal droppe det af respekt for din nye familie (især manden).. Jeg ville dælme føle mig afvist, ligegyldig og ekskluderet, samt jeg ville føle, at du skjule noget, hvis jeg var din nye mand og ikke blev inviteret med

Du hSr tydeligvis ikke læst tråden igennem. For så ville du også vide at vi rent faktisk ses allesammen samlet. 

Anonym skriver:

Du hSr tydeligvis ikke læst tråden igennem. For så ville du også vide at vi rent faktisk ses allesammen samlet. 

Jo jeg har skam læst tråden igennem, men det ændrer ikke på, at din kæreste måske føler sig ekskluderet og føler, at du/I skjuler noget, når han ikke bliver inviteret med.. Altså ærlig talt, så inviterer man altså altid hele familien, hvis man inviterer nogle til fødselsdag.. Min kærestes papniece bliver da bestemt også altid inviteret med, hvis hun er hjemme den dag.. Og hun har overhovedet intet biologisk med os at gøre, men hun tilhører familien præcis ligesom din og din mands barn.. Og hvis det er så stort et problem for dig at have barnet med, så få det passet, så din mand stadig kan komme med.. 

Som en anden skriver, så er det faktisk DIG, der skaber problemer her.. Ikke løsninger, så I alle måske ville kunne være i det.. Og derfor mener jeg også, at du burde droppe venskabet med din eks og fokusere på din nye mand og hans behov.. Det andet virker som om, at din eks betyder mere for dig end din nye mand 

Anonym skriver:

Du hSr tydeligvis ikke læst tråden igennem. For så ville du også vide at vi rent faktisk ses allesammen samlet. 

Det er godt for jeres børn, at du og din eks har et godt samarbejde.

Men I har sammen valgt, at I ikke længere skal være en kernefamilie. I er blevet skilt.

Det er ikke din nye mands skyld. Det er HAM, der er din mand.

Du spørger i din overskirft, om han skal respektere det - altså jeres venskab.

Respekt går begge veje. 

Så det er lige før jeg tænker at I bør droppe det direkte venskab og nøjes med et rigtig godt samarbejde, hvor I ses på den måde, I gør nu.

Og at du stopper med at tage med til din eksmands fødselsdag.

Selv om jeg helst ville sige, I skulle bevare venskabet.

Men måske kan I begge dele - have venskabet og involvere din mand og jeres fællesbarn noget mere.

Anonym skriver:

Hej damer.

er nød til at høre jer ad. Min ex ( som også er far til mine børn )og som jeg her kendt i 15 år  inviterer mig altid til hans fødselsdag og jeg kommer selfølgelig gerne. Vi har et super godt venskab og forældreskab og der ligger ingen følelser mellem os ( ud over børnene selfølgelig ) . Han hSr en ny kvinde som han har fået et barn med og jeg har en ny mand som jeg har fået et barn med. Jeg hsr også Et godt forhold til hans nye dame. Dilemmaet er at min kæreste synes og ikke kan forstå at jeg stadig tager til hans fødselsdag når han invitere mig. Min kæreste har altid haft det svært med min ex og synes ikke videre godt om ham. Ved ikke om det bunder i jalousi . 

Jeg har som sagt et rigtigt godt venskab til min ex og min kæreste bryder sig ikke om det. Det gør mig ked af det fordi jeg ser kun min ex som en god ven og far til mine børn. Intet andet. 
hvordan ville i have det? Ville i lukke af for venskabet og sige ned til fødselsdag? 
jeg ville selv have det helt fint med at han gjorde det samme hos hans børns mor og hendes nye kæreste. 
omvendt ville jeg sagtens kunne forstå ham hvis det var en ex der ikke vSr børn med. 

jeg føler mig Presset til at droppe venskabet. Hvad gør jeg? 

I min optik følger der (som ofres, og heldigvis) en far/mor med når man finder en med børn. Der er man jo nød til at acceptere, i jeres tilfælde at børnene har en far, og at det gavner jeres børn at i kan eksvis holde fødselsdag sammen 

Altså jeg abonnerer ikke på den der med at hele familien SKAL inviteres med. Jeg synes det er godt dit nyeste barn får et godt forhold til de øvrige børn og voksne i familien, også et par led ude. Men det lyder jo også som om I ses allesammen ved andre anledninger.

Så jeg synes ikke din kæreste skal diktere om du tager til fødselsdag eller ej. Jeg kan godt sætte mig ind i det kan være lidt svært for ham nogle gange men det må være vilkårene når man indgår i forhold hvor der er børn fra tidligere. 

IenFart skriver:

Altså jeg abonnerer ikke på den der med at hele familien SKAL inviteres med. Jeg synes det er godt dit nyeste barn får et godt forhold til de øvrige børn og voksne i familien, også et par led ude. Men det lyder jo også som om I ses allesammen ved andre anledninger.

Så jeg synes ikke din kæreste skal diktere om du tager til fødselsdag eller ej. Jeg kan godt sætte mig ind i det kan være lidt svært for ham nogle gange men det må være vilkårene når man indgår i forhold hvor der er børn fra tidligere. 

Det er som jeg læser det ikke kæresten, der dikterer, at hun tager til fødselsdag.

Han er slet ikke inviteret, og det er hans barn heller ikke, fordi barnets mor ikke synes, at der er nogen grund til det.

Jeg tror måske ikke helt, du kan sætte dig ind i, hvordan det må føles, når der "ikke er grund til" at det fællesbarn skal med. Det er også HANS barn.

Der er mange vilkår man accepterer, når man går ind et forhold med en, der har børn fra tidligere. Det skal man også.

Jeg ville være ked af det og føle mig ekskluderet, hvis ikke bare jeg -men det barn, som JEG var mor til, skulle ekskluderes.

Tommelise skriver:

Det er som jeg læser det ikke kæresten, der dikterer, at hun tager til fødselsdag.

Han er slet ikke inviteret, og det er hans barn heller ikke, fordi barnets mor ikke synes, at der er nogen grund til det.

Jeg tror måske ikke helt, du kan sætte dig ind i, hvordan det må føles, når der "ikke er grund til" at det fællesbarn skal med. Det er også HANS barn.

Der er mange vilkår man accepterer, når man går ind et forhold med en, der har børn fra tidligere. Det skal man også.

Jeg ville være ked af det og føle mig ekskluderet, hvis ikke bare jeg -men det barn, som JEG var mor til, skulle ekskluderes.

 

Lad venligst være med at konkludere hvad jeg kan sætte mig ind i. Jeg er helt med på at det kun er hende der er inviteret. 

Men jeg synes ikke det nye barn lyder ekskluderet generelt ud fra det jeg læser og jeg synes kæresten må arbejde med sine følelser. 

IenFart skriver:

Lad venligst være med at konkludere hvad jeg kan sætte mig ind i. Jeg er helt med på at det kun er hende der er inviteret. 

Men jeg synes ikke det nye barn lyder ekskluderet generelt ud fra det jeg læser og jeg synes kæresten må arbejde med sine følelser. 

Det beklager jeg. Jeg var ikke klar over, at du er eller har prøvet at være bonusfar (og håber ikke, at jeg konkluderer igen):

Jeg skrev også TROR.

Og selv om du ikke selv havde været , så ville jeg respektere, at du har en holdning til emnet.

Jeg synes nemlig godt, man må have holdninger til en situation, man ikke præcis selv har stået i.

Anonym skriver:

Der er skam ingen problemer i at spise en kage sammen. Nu gik mit spørgsmål også mere på om jeg var urimelig at have et godt venskab med min ex. Og jo vi ses da også i andre sammenhænge allesammen ( feks når vores børn hAr fødselsdag .  Men det er vel hans eget frie valg at han vælger at invitere mig til hand egen fødselsdag. 

Nej, det er ikke urimeligt. Men det er urimeligt at du har venskaber, som din nye mand og dit nye barn er udelukket fra. Det havde sådan set også været urimelig hvis det var din gamle personlige træner, de ikke måtte have en relation til som de øvrige familiemedlemmer har.

Det bliver bare ekstra nervøsitetsfremkallende, når det er forholdet til din eks, du insisterer påat udelukke dem fra.

Tommelise skriver:

Det beklager jeg. Jeg var ikke klar over, at du er eller har prøvet at være bonusfar (og håber ikke, at jeg konkluderer igen):

Jeg skrev også TROR.

Og selv om du ikke selv havde været , så ville jeg respektere, at du har en holdning til emnet.

Jeg synes nemlig godt, man må have holdninger til en situation, man ikke præcis selv har stået i.

Og beklager hvis jeg igen tager fejl. 

Din nuværende eller tidligere situation kan jo se helt anderledes ud. Du kan også selv have børn, der har en bonusmor.

Jeg er for øvrigt - sådan helt generelt -enig i, at der er følelser, det er en god idé at arbejde med. Det gør jeg også selv.

Jeg behøver heller ikke deltage i alt. F.eks. var min kæreste i selskab med sin ekskone og hendes mand nytårsaften. Jeg vidste ikke, at de deltog. Kun at han holdt nytår hos en af sine sønner.

Måske vidste han heller ikke selv, at de kom.

Jeg har absolut ingen problemer med det.

Jeg var hos min aldrende mor, der har et skrantende helbred. Min far er død.