Venner/bekendte

Anonym skriver:

Det var ikke meget

Gør du noget for at få lidt flere eller har du ikke behovet? 

Det bunder blandt andet i at jeg har haft en meget turbulent opvækst og ungdom, hvilket har betydet at jeg har mistet de relationer jeg havde og jeg har selv fravalgt dem fra min vilde ungdom - da jeg ikke ønsker at have relation med dem grundet deres livsstil...

Jeg har haft det jeg troede var rigtige venskaber med nogle jeg har kendt gennem mange år.... men desværre viste de sig at vi så meget forskelligt på venskab og tillid.

Jeg er grundet flere ting en der har behov for at lukke døren og være mig selv, og i andre perioder er jeg meget social...dog ønsker jeg ikke kun venskaber hvor man ses når man skal i byen, og det har nok gjort at jeg har trukket mig en del idet jeg ikke har erfaret at der har været interesse i alm ting som ses til kaffe, cafe, hygge med unger, osv osv eller plads og tryhed til at man kunne dele godt som skidt.

Min fortid og den person jeg er blevet gør også at jeg er meget kritisk i hvem jeg omgås, det skal jeg blank erkende...og så har dødfald, sygdom mm gjort at jeg i perioder ikke har haft tid eller overskud til at pleje det der evt var, ikke at der på nogen måde har været henvendelse fra evt venner/bekendt i forbindelse med mine forældre sygdom og død, eller min egen sygdom.... 

Jeg vil her lige påpege at jeg har fuldt forståelse for at det i et vebskab kan være meget svært at være i noget hvor der i årevis kun er sygdom, død og nedtur....

Og jeg har nok ikke været godt til selv at pleje mine venskaber, hvilket også gør at jeg den dag idag er meget bedre til at have fokus på udtrykke min glæde for de der er i mit liv, sende en blomst bare fordi jeg fik lyst osv. 

Og selvom jeg savner at have en god ven/veninde og bekendtskaber så bliver jeg ved at sige til mig selv at det aldrig er forsent at få det.... så jeg håber og tror det nok skal komme

Anonym skriver:

Hvor mange tætte venner har I? Altså dem som I ses regelmæssigt med og som I kan fortælle alt til?

Og hvad med de gode bekendte? Dem som man har en god relation til men som man alligevel ikke helt betragter som én af de tætteste?

Grunden til til at jeg spørger er at det for mit vedkommende er begrænset hvad jeg har af rigtige veninder i forhold til de gode bekendte. Jeg har 4-5 rigtig tætte veninder. Kunne godt tænke mig lidt flere faktisk.

Kender en masse dejlige mennesker men der er ikke den der helt tætte fortrolighed alligevel.

 

Jeg ville være så lykkelig hvis jeg havde så mange venner/Veninder som dig. Jeg har ikke en eneste og da jeg heller intet familie har, kan det være utrolig ensomt og gøre meget ondt. Ingen at dele hverken glæde eller sorg med og altid at skulle klare sig selv, er lidt hårdt 

Anonym skriver:

Jeg ville være så lykkelig hvis jeg havde så mange venner/Veninder som dig. Jeg har ikke en eneste og da jeg heller intet familie har, kan det være utrolig ensomt og gøre meget ondt. Ingen at dele hverken glæde eller sorg med og altid at skulle klare sig selv, er lidt hårdt 

 det lyder virkelig hårdt. Hvis du vil, er jeg god til at lytte.

Jeg har ikke selv nogle tætte veninder, det tætteste er min søster, men jeg kan ikke dele alt med hende (omkring gaver, fødselsdage og sådan noget)

Det er hårdt, især når man ser alle der hygger med veninder og så sidder man selv bare hjemme. ��

Anonym skriver:

Dejligt du har genoptaget kontakt med din gamle veninde

Kan godt forstå at du må føle ensomhed nogle gange. Har du opsøgt noget netværk eller andet i forhold til at kunne møde nye venner/veninder? 

 

Ja - har prøvet. Både med kollegaer, mødregruppe, frivilligt arbejde osv. Og anser mig dog ikke for at være helt unormal   

Jeg har fire tætte veninder, men kun den ene ser jeg ofte - vi bor i samme by. De andre bor i et andet land, og vi ses 3-4 gange om året. Vi taler dog i telefon sammen/skriver sammen circa hver uge. 

Derudover har jeg nok 5-6 veninder, som jeg ikke skriver med så ofte, men som stadig er gode veninder. Dem ser jeg et par gange om året. 

Jeg har også to veninder, jeg ikke har set i hhv 7 og 11 år, men vi skriver sammen engang imellem, og jeg håber snart at se dem igen. De bor i lande langt væk, så det kræver både tid og penge for os at skulle ses (rigtig mange penge). Men vi er der for hinanden alligevel. 

Udover det er der bekendte som mine naboer, forældre til børn i mine børns klasser mm. 

Jeg har en enkelt gammel skoleveninde. Vi mødtes i 8 klasse, og vi har holdt kontakten.

Jeg har rejst meget i mit liv og boet i mange lande. Jeg tog afsted som ung, så perifære venskaber fra min ungdom har jeg ingen af. Dem, jeg har, er dem, jeg vil holde ved  

Jeg har 10 helt fantastiske veninder, hvoraf jeg har kende den 1 hele mit liv. Vores forældre har været venner så langt tilbage jeg ka huske osv. 

Den 2 har jeg kendt i 32 år. Vi er sådan nogen der gik i ens tøj, uden at ha planlagt det. Vi har været med på hinandens familieferie og har kaldt hinandens forældre for mor Kaja, far arne,  osv. Hun var den første jeg ringede til da min 5 døde for 15 år siden. Vi passer hinandes kæledyr, når vi er på ferie og vi holder stadig ferie sammen, spilleaftner og mine unger har hendes mobil nr kodet ind, så de altid ka ringe til hende, hvis der blir noget, også vil hun være der med det samme, for at hjælpe dem.

Derud plejer vi at være en hel flok veninder, hvoraf jeg har kendt de fleste mellem 20 og 15 år, som tager på en årlige weekendtur til udlandet, uden mænd og unger. Dem skriver jeg med hver dag på snap pt, men ellers ses vi både samlet eller hver for sig Ca 1 gang i måneden, til hygge og planlægningen, af vores rejse. Vi deler stort set alt med hinanden, og både vores mænd og unger hygger sig sammen, når de får lov til at komme med. Udover det besøger vi hinanden, når vi er i sommerhus, til spontane kaffedates og vi har startet en tradition op, med at vi alle tager på kroophold uden unger 1 gang om året, med vores bedre halvdele. Vi fejre nytårsaften sammen, de år det ka passe ind, i alles planer osv. 

De 2 af dem, har jeg mødt gennem mit arbejde, og vi har nu kendt hinanden i 13 år. Vi ses så tit vi ka sammen, eller hver for sig. Vi ringers ellers skrives ved 2-3 pr mdr, og ses sammen alle 3 Ca hver anden mdr. Og ellers hver for sig til kaffe eller aftensmad Ca 1 gang pr mdr. Vi har også været i både London og Berlin sammen på forlænget weekends. Den enes familie er blevet en del af vores familie (hendes mor og bror)

Udover det har jeg fået en hel masse dejlig, nye bekendte/veninder, gennem mine unger. Der er flere af deres veninder, hvis forældre vi ses meget med. Vi bor tæt på hinanden, så det er dejlig nemt at ses, når feks ungerne leger godt sammen, og vi ka sidde og drikke en kop the eller spontant starte grillen, og spise aftensmad sammen, når de kommer og henter børn. I starten var det self ungerne der bandt os sammen, men nu, er der flere som jeg vil betragte som rigtig gode venner, og et par stykker, snakker jeg med et par gange om ugen. Vi hjælper hinanden med at hente unger, handler ind for hinanden og ses faktisk også i ferie.

Og udover det har jeg nogen helt fantastiske kollegaer, som er blev gode venner ved siden af og som jeg har arbejdet tæt sammen med, de sidste 5 år. 

Min kæreste har 3 kamararter, som han snakker/skriver meget med, og som han holder spille aften, ser for old med og tager på ture med. De har kendt hinanden i 20 år. Og den ene af deres koner, er en af mine rigtig gode veninder. Og som vi de sidste 10 år, også altid holder nogle dages sommerferie med, i sommerhus. Vires unger leger fantastisk sammen, på trods af, at de har 2 drenge og vi har 2 piger, hvor der lige er 1 års forskel, mellem den hver.

Så jeg vil sige, at jeg sætter pris på hver og en af mine veninder. At venskab kræver meget arbejde/tid. Men at det bare gir en masse god energi og oplevelser for livet. Vi savner vores venner i disse tider, men samtidig så ses vi jo over facetime/Skype osv. Vh Stine 

Jeg har faktisk tænkt en del over det. Jeg flyttede fra min hjemby til den anden ende af landet for 4 år siden. Vil nok sige, at jeg har 4 venner i min nye by og så har jeg holdt kontakten med 4 veninder fra min gamle by, som jeg besøger når jeg er "hjemme". Nogle af dem kommunikerer jeg med ugentligt, andre kan der gå lang tid mellem jeg taler med. Jeg tror det meget handler om hvor længe jeg har kendt dem og hvordan vi har det, når vi mødes, der gør, at jeg stadig tænker på dem som veninder og ikke bekendte. 

Anonym skriver:

Det bunder blandt andet i at jeg har haft en meget turbulent opvækst og ungdom, hvilket har betydet at jeg har mistet de relationer jeg havde og jeg har selv fravalgt dem fra min vilde ungdom - da jeg ikke ønsker at have relation med dem grundet deres livsstil...

Jeg har haft det jeg troede var rigtige venskaber med nogle jeg har kendt gennem mange år.... men desværre viste de sig at vi så meget forskelligt på venskab og tillid.

Jeg er grundet flere ting en der har behov for at lukke døren og være mig selv, og i andre perioder er jeg meget social...dog ønsker jeg ikke kun venskaber hvor man ses når man skal i byen, og det har nok gjort at jeg har trukket mig en del idet jeg ikke har erfaret at der har været interesse i alm ting som ses til kaffe, cafe, hygge med unger, osv osv eller plads og tryhed til at man kunne dele godt som skidt.

Min fortid og den person jeg er blevet gør også at jeg er meget kritisk i hvem jeg omgås, det skal jeg blank erkende...og så har dødfald, sygdom mm gjort at jeg i perioder ikke har haft tid eller overskud til at pleje det der evt var, ikke at der på nogen måde har været henvendelse fra evt venner/bekendt i forbindelse med mine forældre sygdom og død, eller min egen sygdom.... 

Jeg vil her lige påpege at jeg har fuldt forståelse for at det i et vebskab kan være meget svært at være i noget hvor der i årevis kun er sygdom, død og nedtur....

Og jeg har nok ikke været godt til selv at pleje mine venskaber, hvilket også gør at jeg den dag idag er meget bedre til at have fokus på udtrykke min glæde for de der er i mit liv, sende en blomst bare fordi jeg fik lyst osv. 

Og selvom jeg savner at have en god ven/veninde og bekendtskaber så bliver jeg ved at sige til mig selv at det aldrig er forsent at få det.... så jeg håber og tror det nok skal komme

 

 

Det lyder ikke spor rart. 

Jeg håber du med tiden finder nogle gode og stabile venskaber

Anonym skriver:

Jeg ville være så lykkelig hvis jeg havde så mange venner/Veninder som dig. Jeg har ikke en eneste og da jeg heller intet familie har, kan det være utrolig ensomt og gøre meget ondt. Ingen at dele hverken glæde eller sorg med og altid at skulle klare sig selv, er lidt hårdt 

Åhh nej! Det er da frygteligt ensomt.

Har du kæreste/børn? 

Anonym skriver:

Hvor mange tætte venner har I? Altså dem som I ses regelmæssigt med og som I kan fortælle alt til?

Og hvad med de gode bekendte? Dem som man har en god relation til men som man alligevel ikke helt betragter som én af de tætteste?

Grunden til til at jeg spørger er at det for mit vedkommende er begrænset hvad jeg har af rigtige veninder i forhold til de gode bekendte. Jeg har 4-5 rigtig tætte veninder. Kunne godt tænke mig lidt flere faktisk.

Kender en masse dejlige mennesker men der er ikke den der helt tætte fortrolighed alligevel.

 

Jeg har 2 meget nære veninde, som jeg fortæller ALT til. Derudover har jeg andre veninder/gode bekendte, som jeg ser regelmæssigt, og også nogle vi spiser og drikker vin med Vi har mange vennepar. Men altså kun 2 så nære veninder, at jeg føler at jeg kan fortælle dem alt. Jeg har ikke behov for flere. Jeg føler at jeg har en stor omgangskreds