Hygger eller stresser i?

serinasmor skriver:

Both ... 


vi er 2 forældre der arbejder hjemmefra...

jeg er selvstændig og plejer at arbejde hjemmefra + have kundemøder osv online.. jeg er også introvert så jeg TRÆNGER snart til at være helt alene...

Manden min arbejder digitalt og kan derfor også sagtens løse sine ting online ... men han er ekstrovert og MANGLER mennesker omkring ham - som ikke er os ... 

I praksis arbejder vi på skift skemalagt fra 6-22.... det tager hårdt på os .. 

herudover har en en pige på 10 og en dreng på snart 4 ... så hun skal have hjælp med skoleopgaver og han skal leges med ... og alle skal have social tid sammen ... 

Det er et puslespil at få det hele til at gå op ... men det er blevet mere en ny normal .. 

Men jeg kan godt mærke at min kreativitet daler konstant fordi jeg ALDRIG er alene (og det kan få konsekvenser for virksomhed og kunder på længere sigt) 

OG ... vi har lette symptomer - hoste, let feber, snot ... så vi kan ikke bare gå en tur ... Thank god at vi har egen have 

Her er kæresten den mindst sociale, så det her med at arbejde hjemmefra passer ham endelig ok.

Jeg arbejder jo som normalt, så jeg er den eneste som kommer ud af huset, hvilket passer mig rigtig fint. Det er også kun mig der handler. 

Jeg ka også mærke, at jeg ik når det jeg plejer på mine fridage, i løbet af ugen, fordi jeg jo ik bare ka knalde høj musik på og feks gøre rent osv, når nu de andre 3 arbejder hjemmefra.

For ik at få helt økulder, har vi gået ture, kørt forbi min søsters hus, hvor vi har kastet hendes ynglibgchokolade efter dem. 

Været forbi og sætte fisk his min faster og onkel, som er ældre, så vi også lige ku vinke til dem på afstand. 

Taget en højtaler i lommen, og har stået på lang afstand og danset med ungernes veninder. 

Men vi kommer ik i nærheden af andre, hvilket er lidt mærkligt, men det er vigtigt at se, at de andre har det godt. 

Jeg mangler også min normale fredelige fridage, uden andre omkring mig, hvor jeg ik ska tage stilling til andres "tanker" og forholde mig til andre (hvilket er mit job) Så jeg er begyndt at gå tideligt i seng, så jeg ka nyde freden, når ungerne sover og kæresten ser serie. Normalt går jeg ellers først i seng omkring kl 24. Vh Stine 

AnoMor skriver:

Jeg stresser helt vildt, føler mig indespærrer og klaustrofobisk. 
jeg er 7/7 Mor og er vant til at være ude næsten hver dag i ugerne hvor jeg ikke har min søn. Altså ude på min faste bar. Ikke druk, men bare ses med dem man kender osv. og nu er jeg bare låst herhjemme. 
Har brug for min frihed til at gøre hvad der passer mig, når det passer mig. Men det kan bare ikke lade sig gøre. Så det er rigtig svært for mig lige pt. Og tanken om flere måneder i den her tilstand er jeg bange for gør seriøs skade på mig psykisk i længden. 
jeg græder hver dag over mit fangenskab (som jeg ser det som). Selvom jeg selvfølgelig forstår vigtigheden i det. Men ærligt. Jeg frygter konsekvensen for mit eget helbred mere end selve virussen efterhånden 

Kan du ikke aftale med nogen fra dit netværk, at I mødes til en lang gåtur hver dag? Én hver mandag, en anden tirsdag osv., og så hold fornuftig afstand til hinanden? Eller mødes til terrassekaffe? De andre føler sig vel også isolerede. 

Mor og meget mere skriver:

Kan du ikke aftale med nogen fra dit netværk, at I mødes til en lang gåtur hver dag? Én hver mandag, en anden tirsdag osv., og så hold fornuftig afstand til hinanden? Eller mødes til terrassekaffe? De andre føler sig vel også isolerede. 

Mit netværk bor for langt væk til det desværre. Så skal enten jeg eller de med offentlig transport og det er der ingen af os der er meget for i disse tider.