Hygger eller stresser i?

Ja som overskriften siger, hygger i eller stresser i derhjemme?

Her hjemme syntes jeg faktisk det er mest hyggeligt for tiden. 

Kan godt mærke at jeg er glad for at vi har større børn på snart 8 år (til juli) og 11 1/2 år, som kan rigtig mange ting og som ka hjælpe og deltage i rigtig mange ting.

Kæresten arbejder hjemmefra og har gjort det siden nedlukningen startede. Jeg arbejder som jeg plejer og er samtidig en del af nødberedsskabet, så jeg har haft nok at lave.

Ungernes skole har lavet nogen fine læreplaner, uden at kræve for meget og det er lige før det bare er hygge, at lave lektier. 

I modsætning til vores nevøer, som har monster mange lektier for og et helt enormt urimeligt krav/forventning om at de laver skolearbejdet i 5-7 timer hver dag. Min svigerinde har været total nedlagt af sygdom (lægen mener corona), hvilket self har været mega stressende.

Vi læser, ser live med Randers regnskov, spiller spil, hygger i haven, har været i vores lokale lille skov, for enden af vejen, har købt abodoman til danske filmskatte og ungerne elsker det. Kæresten er total sej, ungerne er for det meste søde og leger godt sammen, misserne er ved at få kuller af alt opmærksomheden. 

Eneste skår i "glæden" er at min mor og hendes kæreste er "strandet" på et skib, nede ved panamakanalen og vi ved ik hvornår de ka komme hjem. Heldigvis er der ik nogen syge på deres skib, som er kommet på en længer omvej, for at komme hjem. 

Håber ellers i alle er friske og ik alt for stresset. Vh Stine 

Vi hygger. (Er virkelig glad for at jeg har barsel og alle 3 børn er under skolealderen), så der er intet vi skal.

Stresser dog lidt over at jeg har fået job 1/5. Jeg havde tænkt at jeg lige kunne få gjort hovedrent, fyldt fryseren op osv i min sidste del af barsel, så tingene var nemme at gå til når hverdagen rammer

Vi hygger 85 % at tiden.. Jeg går ledig, men er en del af nødberedskab, så jeg skal være klar på at skal afsted indenfor kort tid. 

min søn går i 4 klasse, og vi laver da lidt fagligt indimellem. Idag havde han sørme overskud på afspadseringskontoen, så vi droppede “undervisningen” og kørte en god tur i stedet for, hvor vi talte om alt mellem himmel og jord, vi har fået lavet højbede i haven, hvor der skal sås en masse dejlige grøntsager om få dage.. vi hopper tabeller (skrevet med kridt på vores fliser) cykler lange ture, laver mad, han spiller online med kammeraterne, vi går lange ture ved fjorden osv. 

I den her tid går vi ikke så højt op i det faglige, det skal nok gå - for børn er det også en kæmpe omvæltning pludselig ikke at skulle i skole mere, og det tar tid at omstille sig. 

Jeg mener klart at læringen sker mange andre steder end på en stol ved en tavle, og nu har børn mulighed for at fordybe sig i netop det de syns er spændende.. 

StineW79 skriver:

Ja som overskriften siger, hygger i eller stresser i derhjemme?

Her hjemme syntes jeg faktisk det er mest hyggeligt for tiden. 

Kan godt mærke at jeg er glad for at vi har større børn på snart 8 år (til juli) og 11 1/2 år, som kan rigtig mange ting og som ka hjælpe og deltage i rigtig mange ting.

Kæresten arbejder hjemmefra og har gjort det siden nedlukningen startede. Jeg arbejder som jeg plejer og er samtidig en del af nødberedsskabet, så jeg har haft nok at lave.

Ungernes skole har lavet nogen fine læreplaner, uden at kræve for meget og det er lige før det bare er hygge, at lave lektier. 

I modsætning til vores nevøer, som har monster mange lektier for og et helt enormt urimeligt krav/forventning om at de laver skolearbejdet i 5-7 timer hver dag. Min svigerinde har været total nedlagt af sygdom (lægen mener corona), hvilket self har været mega stressende.

Vi læser, ser live med Randers regnskov, spiller spil, hygger i haven, har været i vores lokale lille skov, for enden af vejen, har købt abodoman til danske filmskatte og ungerne elsker det. Kæresten er total sej, ungerne er for det meste søde og leger godt sammen, misserne er ved at få kuller af alt opmærksomheden. 

Eneste skår i "glæden" er at min mor og hendes kæreste er "strandet" på et skib, nede ved panamakanalen og vi ved ik hvornår de ka komme hjem. Heldigvis er der ik nogen syge på deres skib, som er kommet på en længer omvej, for at komme hjem. 

Håber ellers i alle er friske og ik alt for stresset. Vh Stine 

Jeg stresser helt vildt, føler mig indespærrer og klaustrofobisk. 
jeg er 7/7 Mor og er vant til at være ude næsten hver dag i ugerne hvor jeg ikke har min søn. Altså ude på min faste bar. Ikke druk, men bare ses med dem man kender osv. og nu er jeg bare låst herhjemme. 
Har brug for min frihed til at gøre hvad der passer mig, når det passer mig. Men det kan bare ikke lade sig gøre. Så det er rigtig svært for mig lige pt. Og tanken om flere måneder i den her tilstand er jeg bange for gør seriøs skade på mig psykisk i længden. 
jeg græder hver dag over mit fangenskab (som jeg ser det som). Selvom jeg selvfølgelig forstår vigtigheden i det. Men ærligt. Jeg frygter konsekvensen for mit eget helbred mere end selve virussen efterhånden 

Jeg hygger mere end jeg stresser. vil sige 75% hygge og 25% stress.. jeg studerer pt hjemmefra på fuld tid, mens jeg har to børn på 4 og 5 år hjemme. Manden arbejder. Overordnet går det godt, men det er svært for børnene at forstå at jeg ikke kan være nærværende hele tiden, og de har en del konflikter. Ville ønske de var lidt ældre i den her situation. 
men jeg synes vi er ved at finde en god rytme, og det er skønt at have så meget tid med dem ☺️

Det er lidt både og. Her er de 5 og snart 2 år. I hverdagen er jeg alene med dem, imens manden er på arbejde. 
Jeg synes godt, det kan være hårdt at aktivere dem. Især den 5-årige. Nu hvor man ikke rigtigt kan lege med nogle eller være nogen steder. 
Men jeg finder på aktiviteter som er kreative og så ellers bare ude at lege i haven. 
Jeg føler mig lidt indespærret, og stresser lidt over, at jeg er ledig, og nok kommer til at bære det længe pga. situationen. 
men overordnet hygger vi

 jeg er glad for ikke at have nogen skolebørn.  

Jeg arbejder på bosted, og elsker når jeg skal på arbejde, for så kommer jeg da lidt ud har kun handlet en gang i perioden (bilka to go) 

Er alene med min søn på 5, og han er lidt en mundfuld at aktivere, og er nu begyndt at have nogle nedsmeltninger over, at han gerne vil på legepladser og i børnehaven den er lidt svær at forklare, når man ikke vil sige efter påske, da jeg er overbevist om at det bliver forlænget.

Men ellers hygger vi med små opgaver fra printland.dk, bålmad og være ude. 

Men glæder mig nu til, at vi igen kan gøre som vi vil.

Vi stresser/er pressede herhjemme. Jeg er gravid med vores nummer to og er ret så plaget af diverse graviditetsgener. Vi har vores 4-årige hjemme. Vi er begge sendt på hjemmearbejde med forventning om at vi arbejder fuldtid og kan have professionelle møder med kunder, samarbejdspartnere, brugere osv. Det er det som er det krævende. At skulle være noget for vores søn samtidig med vi skal præstere på samme vilkår på jobbet, som vi plejer.

Heldigvis bruger vi noget ferie forskudt fra hinanden de næste par uger - det er jeg sikker på bliver hyggeligt, for så har den af os der har fri den ordentlige tid til at være sammen med vores søn, så den anden kan arbejde koncentreret uden dårlig samvittighed.

Det er faktisk det sværeste her - den dårlige samvittighed over ikke at slå til som forældre og kollega, fordi det simpelthen ikke er muligt at udføre begge roller tilfredsstillende på samme tid.

Vi hygger mere end vi stresser. Min datter er knap 2 og har en god alder til at være hjemme i. Hun er nem at aktivere med dagligdags gøremål, så på den front er vi ikke pressede. 

Men vi forældre er lidt stressede over at få arbejdet nok, så vi har inddraget aftenerne til arbejde også, og det kan jeg mærke. Jeg har svært ved at slukke for arbejde, og det går udover min nattesøvn. Og så savner vi familien meget. 

Tror også den her er mere hygge end stress, men vi savner alle vores sociale relationer - har dog haft et par korte legepladsaftaler med bedste vennerne (og det hjælper i flere dage på børnene) - Vi sørger også for at komme ud i den friske luft hver dag.

Men det er altså ikke helt hyggeligt både at få den store til at lave det skolearbejde, der skal laves selvom vi slækker lidt på det og programmet er fint overkommeligt, så bliver det altså lidt kedeligt i længden ikke at kunne lave gruppeaktiviteter og mere spændende ting. Og skulle underholde den lille som mangler nogen at lege med,samtidigt med at der skal arbejdes og holdes hus.

Og jeg skal også arbejde hjemmefra, men det bliver i de pauser jeg kan få fra børnene er heldigvis ikke så bundet op hvornår arbejdet laves, men det er hårdt at være på børnene det meste af dagen og så skulle arbejde om aftenen - kan godt mærke at efter en dag fyldt med mooooaaaaaar - så har jeg lyst til at smække med døren og skrige bare 2 minutter.

Og i guder hvor bliver der rodet og fyldt med opvask, når man er hjemme konstant - et plus er dog at der ikke skal smøres madpakker.

Og nyder de rolige morgener vi kan få fordi ingen skal ud af døren og være i skole og/eller på arbejde til tiden.

Men savner også de stille stunder hvor man kunne klare huset på 30 minutter uden børn, der skulle hjælpes eller finder legetøj frem lige så hurtigt som man kan pakke det væk

Men synes faktisk alle herhjemme klare den bedre end vi havde turde håbe og børnene har ligesom fundet hinanden nu der ikke er andre muligheder - måske er det meget sundt at få en måneds kedsomhed for os alle.