Hygger eller stresser i?

AnoMor skriver:

Jeg stresser helt vildt, føler mig indespærrer og klaustrofobisk. 
jeg er 7/7 Mor og er vant til at være ude næsten hver dag i ugerne hvor jeg ikke har min søn. Altså ude på min faste bar. Ikke druk, men bare ses med dem man kender osv. og nu er jeg bare låst herhjemme. 
Har brug for min frihed til at gøre hvad der passer mig, når det passer mig. Men det kan bare ikke lade sig gøre. Så det er rigtig svært for mig lige pt. Og tanken om flere måneder i den her tilstand er jeg bange for gør seriøs skade på mig psykisk i længden. 
jeg græder hver dag over mit fangenskab (som jeg ser det som). Selvom jeg selvfølgelig forstår vigtigheden i det. Men ærligt. Jeg frygter konsekvensen for mit eget helbred mere end selve virussen efterhånden 

Hvor er det synd for dig. 

Hørte forleden i radioen,  at der er ved at være fokus på at det her ikke kun har økonomiske konsekvenser for mange , men også psykiske.

Er han slet ikke ved sin far ? Så du kan blive aflastet. 

Vores plejebarn skal stadig på samvær , også selv om det er ved 2 forskellige familier ( far og mor bor ikke sammen )

Det er kun støttet og overvåget samvær der er bortfaldet i karantænen. 

StineW79 skriver:

Ja som overskriften siger, hygger i eller stresser i derhjemme?

Her hjemme syntes jeg faktisk det er mest hyggeligt for tiden. 

Kan godt mærke at jeg er glad for at vi har større børn på snart 8 år (til juli) og 11 1/2 år, som kan rigtig mange ting og som ka hjælpe og deltage i rigtig mange ting.

Kæresten arbejder hjemmefra og har gjort det siden nedlukningen startede. Jeg arbejder som jeg plejer og er samtidig en del af nødberedsskabet, så jeg har haft nok at lave.

Ungernes skole har lavet nogen fine læreplaner, uden at kræve for meget og det er lige før det bare er hygge, at lave lektier. 

I modsætning til vores nevøer, som har monster mange lektier for og et helt enormt urimeligt krav/forventning om at de laver skolearbejdet i 5-7 timer hver dag. Min svigerinde har været total nedlagt af sygdom (lægen mener corona), hvilket self har været mega stressende.

Vi læser, ser live med Randers regnskov, spiller spil, hygger i haven, har været i vores lokale lille skov, for enden af vejen, har købt abodoman til danske filmskatte og ungerne elsker det. Kæresten er total sej, ungerne er for det meste søde og leger godt sammen, misserne er ved at få kuller af alt opmærksomheden. 

Eneste skår i "glæden" er at min mor og hendes kæreste er "strandet" på et skib, nede ved panamakanalen og vi ved ik hvornår de ka komme hjem. Heldigvis er der ik nogen syge på deres skib, som er kommet på en længer omvej, for at komme hjem. 

Håber ellers i alle er friske og ik alt for stresset. Vh Stine 

Hygger, er så priviligeret at have tvillinger . Og vi har en periode hvor de leger fantastisk godt sammen.  

Vi hygger også mest, jeg er på førtidspension så jeg skal ikke noget, men kan mærke på mig selv at det er hårdt psykisk at have børnene hjemme hele tiden, jeg har ptsd, så når de er lagt i seng sidder jeg bare i sofaen i total stilhed og kobler af. Men i løbet af dagen fungerer det fint, vi har lavet et skema over dagen og der har jeg lagt lidt ude “frikvarterer” ind, så jeg får lidt ro indimellem. Mine børn er 8 og 5 år. Vi bor heldigvis på en stor landejendom så vi har plads nok til at rode med ting udenfor også.

Carina:-) skriver:

Hvor er det synd for dig. 

Hørte forleden i radioen,  at der er ved at være fokus på at det her ikke kun har økonomiske konsekvenser for mange , men også psykiske.

Er han slet ikke ved sin far ? Så du kan blive aflastet. 

Vores plejebarn skal stadig på samvær , også selv om det er ved 2 forskellige familier ( far og mor bor ikke sammen )

Det er kun støttet og overvåget samvær der er bortfaldet i karantænen. 

Jo jo, han er stadig hos sin far hver anden uge. Men det hjælper jo ikk så meget på der her med at jeg ikk kan komme ud, byen er jo lukket ned, og nu arbejder de også på er lovforslag om ikk at ses mere end 2 personer af gangen. 
Er jo stadig fanget herhjemme, kan selvfølgelig gå en tur på øde steder alene hvilket jeg også gør. Men det er kontakten til andre mennesker. 

har ikk hørt at de har haft de psykiske konsekvenser oppe og vende. Er der blevet talt om hva de kan gøre ved det?

Jeg har et kæmpe behov for at være alene, og det bliver på ingen måde opfyldt i disse dage, når jeg har mand og barn hjemme konstant. 

Jeg er mere stresset, irritabel og træt fordi jeg ikke får ladet mine batterier op med mig-tid. 

AnoMor skriver:

Jo jo, han er stadig hos sin far hver anden uge. Men det hjælper jo ikk så meget på der her med at jeg ikk kan komme ud, byen er jo lukket ned, og nu arbejder de også på er lovforslag om ikk at ses mere end 2 personer af gangen. 
Er jo stadig fanget herhjemme, kan selvfølgelig gå en tur på øde steder alene hvilket jeg også gør. Men det er kontakten til andre mennesker. 

har ikk hørt at de har haft de psykiske konsekvenser oppe og vende. Er der blevet talt om hva de kan gøre ved det?

Nej bare at der er en stigning i henvendelser , og at det var vigtigt der kom fokus på hvordan man kan hjælpe de mange der får det dårligere. 

Ja okay  - men forstår godt det kan være,svært når du skal undvære de ting der gør noget godt for dig .

Har en tæt veninde der slås med dep. Og hun har tydeligt fået det værre her de sidste dage  - og synes det er svært jeg ikke kan være der for hende på samme måde som før. 

Synes det er vigtigt der  kommer ud at Corona ikke kun smadre økonomi og vækst , men også folks psykiske velbefindende.  

Den første uge stressede jeg, holdt aldrig pause fra arbejde fordi jeg et eller andet sted havde dårlig samvittighed, så svarede på beskeder fra forældre også klokken 10 om aftenen, ja havde min telefon ved mig hele tiden for, hvis nu der tikkede en besked ind. Jeg gik I gang med alle mulige og umulige klippe og lamineringsprojekter så jeg havde fantastisk undervisning når vi skulle tilbage. Skulle også finde måden hvorpå jeg kunne underviser to første klasser. 

Og ja så var jeg samtidig også i en øv spiral, hvor jeg havde fokus på alt det jeg ikke kunne. 

Så kom kulminationen mandag klokken 15, vidste jo godt rationelt de ville forlænge til efter påske, men da det skete ramte jeg et stort sort hul (og det samme gjorde min præteen på 12). Men dagen efter, hvor jeg igen hørte mig selv sige negative ting, så valgte jeg, at nu skaæ vi have det bedste af det. Det er jo en gave at få 4 uger bare med mine to drenge. 

Så det hele er vendt, jeg arbejder stadig en del, men har nu også efter to ugers forsøg med videoundervisning, lette opgaver og accept af, at det er repetition, fundet en rytmemog en måde. Jeg har diverse videoemøder, men det er egeblgu bare hyggeligt at se andre mennesker og tale om noget af det som definerer mig nemlig mit arbejde.

Børnene har også fundet en rytme - den fandt de egentlig hurtigt. Skoledagen starter klokken 9, så har de en time med sofaskolen og den ældste med dansklektier, der efter 45 min skoleskak, en halv times fløjte spil eller læsning/sofaskolen, skak igen og så en god pause. Så er der matematik og så mangler de kun lektier  som er ultra news, dagbog og er afsnit om 2. Verdenskrig om aftenen. 

Vi bor i lejlighed (heldigvis en stor en af slagsen), så hver dag er der også et krav om at komme ud luften og få bevæget kroppen.

Jeg hygger nu, nyder den tid jeh aldriig får igen med drengene. Min mand er på arbejde og kan mærke bare her i weekenden, st han slet ikke har samme følelse og oplevelse som mig. Han er efter bare en halv time som en løve i et bur og vil alt muligt, hvor vi bare vil hygge. 

Lige om lidt står det på vaffelbagning. Nå ja og så er jeg begyndt at bage med surdej, i går var det pizza for når nu jeg skal være hjemme hele tiden så kan jeg jo sagtens lave pizza og brød der er 24 timer undervejs 

Så hygge, men ved ikke hvordan jeg vil reagere hvis de forlænger 

Klart mest stress, har en på 8 der endelig var ved at finde gode relationer og begyndt at få mere positivt ud af samvær med de andre end overbelastning. 

Har en på snart 2 som virkelig mangler sine jævnaldrende og nogle fysiske aktiviteter. 

Vi bor i lejlighed og jeg er gravid så det er meget begrænset hvad vi kan andet end at være hjemme.

Ham på 8 har endda en pige han har det fantastisk med der bor i blokken overfor og nu kan de ikke lege sammen, det tager hårdt på ham. Hans skole har også sendt enormt mange lektier ud synes jeg, så det eneste jeg sætter ham til er at lave en online bog om hvad han har lavet de dage hvor der er noget at skrive om. Jeg kan overhovedet ikke se hvordan jeg skulle kunne lave lektier med den store i 3 timer hver dag. 

Jeg føler ikke en gang jeg har 20 minutter til at tage et bad hver dag.

Jeg overvejer meget at takke ja til nødpasning af den lille bare 2 dage af 3 timer om ugen eller sådan noget, simpelthen fordi jeg er konstant på og i gang, selv når jeg sover får jeg ikke slappet ordentligt af.

Carina:-) skriver:

Nej bare at der er en stigning i henvendelser , og at det var vigtigt der kom fokus på hvordan man kan hjælpe de mange der får det dårligere. 

Ja okay  - men forstår godt det kan være,svært når du skal undvære de ting der gør noget godt for dig .

Har en tæt veninde der slås med dep. Og hun har tydeligt fået det værre her de sidste dage  - og synes det er svært jeg ikke kan være der for hende på samme måde som før. 

Synes det er vigtigt der  kommer ud at Corona ikke kun smadre økonomi og vækst , men også folks psykiske velbefindende.  

Jeg er i et område hvor der er helt lukket ned (man må ikke se nogen eller gå ud). En af mine veninder mistede sin mor til selvmord for en uge siden. Hun havde kæmpet med depression i lang tid, men isolationen fik bægeret til at flyde over. Det er et problem for folk som i forvejen kæmper. 

Det er en blanding vil jeg sige. Jeg startede nyt arbejde 2. marts og nåede kun halvanden uge på kontoret inden der blev beordret hjemmearbejde for alle. Jeg arbejder med IT så meget kan heldigvis lade sig gøre hjemmefra, men det er bestemt ikke sjovt at være ny og mangle en masse viden.

Det er også sin sag at arbejde hjemmefra fuldtid med barn hjemme. Nu har vi kun en på 5, så det er sikkert nemmere end for mange andre, men jeg synes stadig det er svært. Men det har da heldigvis også sine hyggelige sider hvor man kan være sammen og lave noget sjovt.