Hygger eller stresser i?

Wampires skriver:

Klart mest stress, har en på 8 der endelig var ved at finde gode relationer og begyndt at få mere positivt ud af samvær med de andre end overbelastning. 

Har en på snart 2 som virkelig mangler sine jævnaldrende og nogle fysiske aktiviteter. 

Vi bor i lejlighed og jeg er gravid så det er meget begrænset hvad vi kan andet end at være hjemme.

Ham på 8 har endda en pige han har det fantastisk med der bor i blokken overfor og nu kan de ikke lege sammen, det tager hårdt på ham. Hans skole har også sendt enormt mange lektier ud synes jeg, så det eneste jeg sætter ham til er at lave en online bog om hvad han har lavet de dage hvor der er noget at skrive om. Jeg kan overhovedet ikke se hvordan jeg skulle kunne lave lektier med den store i 3 timer hver dag. 

Jeg føler ikke en gang jeg har 20 minutter til at tage et bad hver dag.

Jeg overvejer meget at takke ja til nødpasning af den lille bare 2 dage af 3 timer om ugen eller sådan noget, simpelthen fordi jeg er konstant på og i gang, selv når jeg sover får jeg ikke slappet ordentligt af.

Lyder til nødpasning vil være en god idé, men kom til at tænke på men det måske ville være godt for den store (ved ikke om jeg husker forkert, men synes jeh husker han i børnehaven var i et specialtilbud). I nødpasning kan han også få hjælp til nogle af de opgaver skolen stiller.

Og så vil jeg som lærer sige til dig og alle andre forældre. Sænk skuldrene, det er ikke jer der skal undervise- det skal skolen. I skal hjælpe med at få tændt computeren, fundet den hjemmeside, eller vise hvor papiret og saksen er eller.... 

Og vi lærere sender nok en del ud, og det gør vi af forskellige årsager. Både fordi det er et tilbud til forældrene i form af indhold til at skabe en struktur når forældrene skal sidde og arbejde. Jeg kan fx se, at i mine sønners klasser er der sendt meget lidt ud, så derfor skal jeg finde en masse ting frem (og ikke alle er så heldige som jeg så de kender alle stederne, mulighederne eller har ideer til kreativ matematik). Men vi gør det også fordi vi hvert fald i min kommune (og mener vi vor i samme kommune) bliver mødt af et dokumenteringskarv i forhold til undervisningen. 

Nå men tilbage til dig og dine. Skriv til lærerne og hør om nødpasning et par dage måske. Vi blev i sidste uge opfodret til, at kontakte familier, hvor vi tænkte der kunne være et behov og på samme måde også at være enormt lydhøre overfor de familier, der selv henvendte sig. 

De her mærkelige dage skal for alle familier helst have flere smil end sure miner, og hvis nødpasning kan hjælpe med det, så er det bare at tage kontakt.

Jeg stresser 

Jeg har en 7 årig (1 klasse) en på 5 og en  på 4. Nå ja, også én på 4,5 måned.

Jeg er på barsel, og min mand studerer. Han når intet læsestof, og det er umuligt at lave lektier med den store da de andre er opmærksomheds krævende. 

Jeg føler, at min barsel er ødelagt. Alle de aktiviteter og en til en kvalitets tid er gone. 

Legepladser er spærret af, og vi bliver nærmest set ned på når vi går en tur samlet. 

Jeg har pt. Kronisk hovedpine og nakke smerter. Jeg føler mig spærret inde. Jeg føler at jeg er i en sindssyg dårlig film 

Børnehaven har tilbudt mig nødpasning tirsdag & torsdag næste uge. Det har jeg sagt ja tak til. Jeg trænger til en mental pause, selvom det gør ondt. 

Astoria skriver:

Jeg er i et område hvor der er helt lukket ned (man må ikke se nogen eller gå ud). En af mine veninder mistede sin mor til selvmord for en uge siden. Hun havde kæmpet med depression i lang tid, men isolationen fik bægeret til at flyde over. Det er et problem for folk som i forvejen kæmper. 

Hvor er det forfærdeligt 

Wampires skriver:

Klart mest stress, har en på 8 der endelig var ved at finde gode relationer og begyndt at få mere positivt ud af samvær med de andre end overbelastning. 

Har en på snart 2 som virkelig mangler sine jævnaldrende og nogle fysiske aktiviteter. 

Vi bor i lejlighed og jeg er gravid så det er meget begrænset hvad vi kan andet end at være hjemme.

Ham på 8 har endda en pige han har det fantastisk med der bor i blokken overfor og nu kan de ikke lege sammen, det tager hårdt på ham. Hans skole har også sendt enormt mange lektier ud synes jeg, så det eneste jeg sætter ham til er at lave en online bog om hvad han har lavet de dage hvor der er noget at skrive om. Jeg kan overhovedet ikke se hvordan jeg skulle kunne lave lektier med den store i 3 timer hver dag. 

Jeg føler ikke en gang jeg har 20 minutter til at tage et bad hver dag.

Jeg overvejer meget at takke ja til nødpasning af den lille bare 2 dage af 3 timer om ugen eller sådan noget, simpelthen fordi jeg er konstant på og i gang, selv når jeg sover får jeg ikke slappet ordentligt af.

Du skal have et behov som fx at I begge er i job der ikke er lukket ned . 

Eller sådan er det ihvertfald i vores kommune. 

Lidt en blanding  

Vi er begge selvstændige   og har derfor fået tilbudt nødpasning , men har takket nej 

Jeg har ikke lyst til at de skal være af sted et sted de ikke kender med meget få børn , og nok ingen voksne de kender.

Så her skralder vi igennem , med møder på tværs over Skype,  og heldig vis meget forstående kunder og ansatte der jo også er ramt.

Så vi leger,  spiser uhyggelige mængder kage og håber alle på det her snart er ovre - også fordi vi er meget sociale, og savner venner og familie 

Carina:-) skriver:

Du skal have et behov som fx at I begge er i job der ikke er lukket ned . 

Eller sådan er det ihvertfald i vores kommune. 

De har her os åbnet for, at familier som kan have det hårdt i denne tid også kan få nødpasning. Det kan fx være mange børn, og den en er på arbejde, det kan være børn med udfordringer osv. 

Vi lærere skal være mere obs  og tilbyde nødpasning til de familier, hvor vi kan høre det er svært at få det til at hænge sammen.

Lyder til nødpasning vil være en god idé, men kom til at tænke på men det måske ville være godt for den store (ved ikke om jeg husker forkert, men synes jeh husker han i børnehaven var i et specialtilbud). I nødpasning kan han også få hjælp til nogle af de opgaver skolen stiller.

Og så vil jeg som lærer sige til dig og alle andre forældre. Sænk skuldrene, det er ikke jer der skal undervise- det skal skolen. I skal hjælpe med at få tændt computeren, fundet den hjemmeside, eller vise hvor papiret og saksen er eller.... 

Og vi lærere sender nok en del ud, og det gør vi af forskellige årsager. Både fordi det er et tilbud til forældrene i form af indhold til at skabe en struktur når forældrene skal sidde og arbejde. Jeg kan fx se, at i mine sønners klasser er der sendt meget lidt ud, så derfor skal jeg finde en masse ting frem (og ikke alle er så heldige som jeg så de kender alle stederne, mulighederne eller har ideer til kreativ matematik). Men vi gør det også fordi vi hvert fald i min kommune (og mener vi vor i samme kommune) bliver mødt af et dokumenteringskarv i forhold til undervisningen. 

Nå men tilbage til dig og dine. Skriv til lærerne og hør om nødpasning et par dage måske. Vi blev i sidste uge opfodret til, at kontakte familier, hvor vi tænkte der kunne være et behov og på samme måde også at være enormt lydhøre overfor de familier, der selv henvendte sig. 

De her mærkelige dage skal for alle familier helst have flere smil end sure miner, og hvis nødpasning kan hjælpe med det, så er det bare at tage kontakt.

Vildt der er så stor forskel fra kommune til kommune. 

Her i Herning skal begge forældre være i job der ikke er lukket ned - selv i vores plejebarns specialskole,  får forældrene nej hvis de ikke har et arbejdsmæssigt behov . ( ved jeg fra ledelsen) 

For som han sagde,  så giver det jo ikke mening at lukke ned , hvis vi så bare kalder det nødpasning .

Og det giver jo et eller andet sted god mening.  - selv om selv jeg ( superwoman) godt kunne trænge til aflastning. 

Vi har så fået tilbudt det i yngste bh  - men har takket nej tak .( Den er så privat og ikke et kommunalt tilbud som specialskolen)

De har her os åbnet for, at familier som kan have det hårdt i denne tid også kan få nødpasning. Det kan fx være mange børn, og den en er på arbejde, det kan være børn med udfordringer osv. 

Vi lærere skal være mere obs  og tilbyde nødpasning til de familier, hvor vi kan høre det er svært at få det til at hænge sammen.

Hov havde ikke set dit svar 

Men det giver self også mening hvid familien i forvejen har det svært  - 

Vi behøver ikke flere prob end nødvendigt ...

Carina:-) skriver:

Vildt der er så stor forskel fra kommune til kommune. 

Her i Herning skal begge forældre være i job der ikke er lukket ned - selv i vores plejebarns specialskole,  får forældrene nej hvis de ikke har et arbejdsmæssigt behov . ( ved jeg fra ledelsen) 

For som han sagde,  så giver det jo ikke mening at lukke ned , hvis vi så bare kalder det nødpasning .

Og det giver jo et eller andet sted god mening.  - selv om selv jeg ( superwoman) godt kunne trænge til aflastning. 

Vi har så fået tilbudt det i yngste bh  - men har takket nej tak .( Den er så privat og ikke et kommunalt tilbud som specialskolen)

 

Sådan var det også her i første omgang med nødpasning. Men vi har plads i nødpasningen, og vi har derfor fået nye "ordre". For som du skriver, så hjælper det ingen, hvis de familierne der kan være udfordret i denne tid får det skidt. Og det kan som en anden i denne tråd skriver Og så bære mange børn hjemme og en nyfødt, det kan tosprogede, hvor man ved er intet dansk bliver talt der hjemme, det kan være den enlige uden et netværk osv.

Carina:-) skriver:

Nej bare at der er en stigning i henvendelser , og at det var vigtigt der kom fokus på hvordan man kan hjælpe de mange der får det dårligere. 

Ja okay  - men forstår godt det kan være,svært når du skal undvære de ting der gør noget godt for dig .

Har en tæt veninde der slås med dep. Og hun har tydeligt fået det værre her de sidste dage  - og synes det er svært jeg ikke kan være der for hende på samme måde som før. 

Synes det er vigtigt der  kommer ud at Corona ikke kun smadre økonomi og vækst , men også folks psykiske velbefindende.  

Det er meget svært ja. Heldigvis har jeg min bedste ven som stadig kommer herhjem flere gange om ugen. Det hjælper lidt på det. Men det er stadig meget klaustrofobisk. 

føler med din veninde. Det må også være rigtig svært for hende.