14 år hvor meget i lomme penge ?

Du har allerede fået mange gode svar så jeg har ikke så meget at tilføje. Kun at du skal huske på at de vaner du er med til at give hende nu, de hænger ved ind i hendes voksenliv (: Når hun en dag flytter hjemmefra og kommer på su, så har hun ikke 1500 kr i lommepenge medmindre hun har et fritidsjob eller du stadig giver hende lommepenge. Jeg mindes at jeg havde omkring max 500 til sjov og ballade da jeg var på su og ikke havde fritidsjob. Jeg boede også i en lille by, boede billigt og spiste aftensmad hjemme hos mine forældre 1-2 gange i ugen. Jeg lærte lyn hurtigt at lave madplan, shoppe tilbud og lave budget. Det tænker jeg måske kan være en ide at indrage hende i nu. Selvfølgelig ikke hele jeres privat økonomi, men måske bare mad budgetet, lade hende hjælpe med madplan, handle ind osv. så un får en fornemmelse for  hvad det koster at leve.
For 1500 kr lommepenge synes jeg at det er fair at hun betaler for negle, fitness osv. selv. Så hun lærer om værdien af penge, at nice to have ting koster, at penge ikke bare vokser på træerne eller springer ud af mor og fars pung. 
Det lyder dog positivt at hun er god til at hjælpe til når du beder om det. ! 
Og så vil jeg også lige tilføje at et fritidsjob giver mange gode ting foruden selvfølgelig penge til sjov og spas. Det giver færdigheder, erfaring på arbejdsmarkedet, erfaring med det at være en del af en arbejdsplads og det ansvar og forpligtigelser der følger med. Det kan jo sagtens bare være 1-2 aftner i ugen. 

lineog4 skriver:

Jeg får helt ondt i maven - du skal da ikke læse op for din datter, hvad fremmede har skrevet om hendes lommepenge - havde jeg kendt den præmis havde jeg aldrig svaret dig. Ikke fordi jeg ikke står ved, hvad jeg skriver. Ikke fordi jeg havde skrevet noget som kan støde en 14 årig, men simpelthen fordi det vil jeg ikke være med i. 

Hun er 14 år, hun er et barn. Du er i hvert fald mere end 14 år og du er den voksne. Du har bedt voksne om at tage stilling til lommepenge, det er en voksen debat, med voksen argumenter og tænkt i en voksenverden. Din datter skal være i sin ungdomsverden, hvor hun skal forholde sig til skolen, næste cafebesøg, venner osv. Og hun skal vide, at de voksne sætter rammerne og hun skal ikke forholde sig til om de rammer er godt i forhold til SU om 5 år, din økonomi osv. Alle de ting skal hun slet ikke bumle med, hun skal bumle med sin usikkerhedover sine hænder og klare det uden kunstige negle - hun skal ikke bumle med størrelsen af sine lommepenge, eller jo hun skal klage over at hun ikke får nok og så møde en voksen der siger: jamen det bestemmer jeg. 

Med hensyn til mormor så får jeg også ondt i maven, ved din datter, at de har et særligt forhold og ingen andre får penge? Er hun her også sat i et voksendilemma? Er hun her også noget helt særligt som hund kal leve op til, og måske derfor føler sig presset til at være “perfekt”?

Når jeg læser dine nyeste indlæg, så får jeg sådan lyst til at sige meget højt: husk hun er et barn og I andre er de voksne. I bestemmer, I sætter rammerne, I guider og opdrager. Ja det er fantastisk at gå på cafe et para gange om ugen med veninderne, men det er ikke den økonomiske virkelighed for en studerende på SU - og undskyld til trods for vi har en økonomi der også kunne finansiere min datters cafebesøg hver dag, så er det da spild af penge, og det ville vi aldrig gøre. Er det et gruppepres, så er det måske på tide at tage det op i forældregruppen, for så er der med sikkerhed nogle piger som ikke kan følge med (og deres familier). Man kan jo også have et køleskab med kakao og lidt hygge til munden der hjemme, og så kan de unge piger nyde tiden hjemme og “lege” cafe. Ligegyldigt hvad, så er det din (og fars) opgave at træde i karakter og være voksen, sætte grænser, opstille rammer, og i det vil hun sjovt nok finde langt mere tryghed og kan oparbejde selvværd og selvtillid end ved at læse en voksendebat og blive ked af det. 

Med hensyn til et fritidsarbejde, fair nok du vil have hun har fokus på skolen, men hun kunne jo konvertere lidt cafebesøg med et fritidsjob. Min datter arbejder hver onsdag fra 15 - 20 og en eller to  lørdage/søndage om måneden og tjener omkring de 2000. Det er jo ikke mere end to cafebesøg. Plus hun lærer ansvarlighed, hun er vokset 10 cm i modenhed efter hun fik et ansvar og er bare pisse stolt af sig selv så hun får fokus væk fra de fysiske ting hun også er usikker på. Og ikke mindst har hun fået en forståelse af penge, så når hun skal fx købe bukser, så ved hun hvor meget hun skal arbejde for at få råd til dem - så fx 350 kroner til negle ville betyde en arbejdsdag på 6 timer, og så vil hun med sikkerhed fravælge det og leve med hænderne ikke helt som hun synes er perfekt (min datter laver ikke negle, hun er en anden stil men bruger så penge på andre ting :-))

Helt enig! 

Det er det man i min verden kalder en misforstået kærlighedserklæring. At rette på barnets udseende ved hjælp af kosmetik frem for at hjælpe det med at få er bedre selvværd og selvtillid. 

500 kr om måneden må være mere end rigeligt til en 14 årig. 

Jeg fik 300 kr om måneden frem til jeg var 16. De sidste to år inden jeg blev 18 fik jeg mine børnepenge som blev brugt på nyt tøj og sko. Ville jeg have mere kunne jeg få et arbejde. Det gjorde jeg dog ikke. Men klagede aldrig over manglende penge. For sådan var det bare. 

lineog4 skriver:

Jeg får helt ondt i maven - du skal da ikke læse op for din datter, hvad fremmede har skrevet om hendes lommepenge - havde jeg kendt den præmis havde jeg aldrig svaret dig. Ikke fordi jeg ikke står ved, hvad jeg skriver. Ikke fordi jeg havde skrevet noget som kan støde en 14 årig, men simpelthen fordi det vil jeg ikke være med i. 

Hun er 14 år, hun er et barn. Du er i hvert fald mere end 14 år og du er den voksne. Du har bedt voksne om at tage stilling til lommepenge, det er en voksen debat, med voksen argumenter og tænkt i en voksenverden. Din datter skal være i sin ungdomsverden, hvor hun skal forholde sig til skolen, næste cafebesøg, venner osv. Og hun skal vide, at de voksne sætter rammerne og hun skal ikke forholde sig til om de rammer er godt i forhold til SU om 5 år, din økonomi osv. Alle de ting skal hun slet ikke bumle med, hun skal bumle med sin usikkerhedover sine hænder og klare det uden kunstige negle - hun skal ikke bumle med størrelsen af sine lommepenge, eller jo hun skal klage over at hun ikke får nok og så møde en voksen der siger: jamen det bestemmer jeg. 

Med hensyn til mormor så får jeg også ondt i maven, ved din datter, at de har et særligt forhold og ingen andre får penge? Er hun her også sat i et voksendilemma? Er hun her også noget helt særligt som hund kal leve op til, og måske derfor føler sig presset til at være “perfekt”?

Når jeg læser dine nyeste indlæg, så får jeg sådan lyst til at sige meget højt: husk hun er et barn og I andre er de voksne. I bestemmer, I sætter rammerne, I guider og opdrager. Ja det er fantastisk at gå på cafe et para gange om ugen med veninderne, men det er ikke den økonomiske virkelighed for en studerende på SU - og undskyld til trods for vi har en økonomi der også kunne finansiere min datters cafebesøg hver dag, så er det da spild af penge, og det ville vi aldrig gøre. Er det et gruppepres, så er det måske på tide at tage det op i forældregruppen, for så er der med sikkerhed nogle piger som ikke kan følge med (og deres familier). Man kan jo også have et køleskab med kakao og lidt hygge til munden der hjemme, og så kan de unge piger nyde tiden hjemme og “lege” cafe. Ligegyldigt hvad, så er det din (og fars) opgave at træde i karakter og være voksen, sætte grænser, opstille rammer, og i det vil hun sjovt nok finde langt mere tryghed og kan oparbejde selvværd og selvtillid end ved at læse en voksendebat og blive ked af det. 

Med hensyn til et fritidsarbejde, fair nok du vil have hun har fokus på skolen, men hun kunne jo konvertere lidt cafebesøg med et fritidsjob. Min datter arbejder hver onsdag fra 15 - 20 og en eller to  lørdage/søndage om måneden og tjener omkring de 2000. Det er jo ikke mere end to cafebesøg. Plus hun lærer ansvarlighed, hun er vokset 10 cm i modenhed efter hun fik et ansvar og er bare pisse stolt af sig selv så hun får fokus væk fra de fysiske ting hun også er usikker på. Og ikke mindst har hun fået en forståelse af penge, så når hun skal fx købe bukser, så ved hun hvor meget hun skal arbejde for at få råd til dem - så fx 350 kroner til negle ville betyde en arbejdsdag på 6 timer, og så vil hun med sikkerhed fravælge det og leve med hænderne ikke helt som hun synes er perfekt (min datter laver ikke negle, hun er en anden stil men bruger så penge på andre ting :-))

210% enig!!!!! Plus det faktum at når mor bruger argumentationen "se lige her hvad de andre mødre siger og ville gøre" er præcis samme argument som datteren kommer med både nu og i fremtiden "jamen Trine har fået den nye iPhone af sin far! Så er det da også rimeligt at jeg får den!". Datteren ser netop her, at mor ikke selv ved hvilke grænser hun skal sætte op - men gør hvad de andre gør. Og ja sådan er det sommetider når man er forældre, man sparrer med andre - men som du siger er det en voksendebat med voksne argumenter som en teen ikke skal inddrages i... Suk altså. 

lineog4 skriver:

Jeg får helt ondt i maven - du skal da ikke læse op for din datter, hvad fremmede har skrevet om hendes lommepenge - havde jeg kendt den præmis havde jeg aldrig svaret dig. Ikke fordi jeg ikke står ved, hvad jeg skriver. Ikke fordi jeg havde skrevet noget som kan støde en 14 årig, men simpelthen fordi det vil jeg ikke være med i. 

Hun er 14 år, hun er et barn. Du er i hvert fald mere end 14 år og du er den voksne. Du har bedt voksne om at tage stilling til lommepenge, det er en voksen debat, med voksen argumenter og tænkt i en voksenverden. Din datter skal være i sin ungdomsverden, hvor hun skal forholde sig til skolen, næste cafebesøg, venner osv. Og hun skal vide, at de voksne sætter rammerne og hun skal ikke forholde sig til om de rammer er godt i forhold til SU om 5 år, din økonomi osv. Alle de ting skal hun slet ikke bumle med, hun skal bumle med sin usikkerhedover sine hænder og klare det uden kunstige negle - hun skal ikke bumle med størrelsen af sine lommepenge, eller jo hun skal klage over at hun ikke får nok og så møde en voksen der siger: jamen det bestemmer jeg. 

Med hensyn til mormor så får jeg også ondt i maven, ved din datter, at de har et særligt forhold og ingen andre får penge? Er hun her også sat i et voksendilemma? Er hun her også noget helt særligt som hund kal leve op til, og måske derfor føler sig presset til at være “perfekt”?

Når jeg læser dine nyeste indlæg, så får jeg sådan lyst til at sige meget højt: husk hun er et barn og I andre er de voksne. I bestemmer, I sætter rammerne, I guider og opdrager. Ja det er fantastisk at gå på cafe et para gange om ugen med veninderne, men det er ikke den økonomiske virkelighed for en studerende på SU - og undskyld til trods for vi har en økonomi der også kunne finansiere min datters cafebesøg hver dag, så er det da spild af penge, og det ville vi aldrig gøre. Er det et gruppepres, så er det måske på tide at tage det op i forældregruppen, for så er der med sikkerhed nogle piger som ikke kan følge med (og deres familier). Man kan jo også have et køleskab med kakao og lidt hygge til munden der hjemme, og så kan de unge piger nyde tiden hjemme og “lege” cafe. Ligegyldigt hvad, så er det din (og fars) opgave at træde i karakter og være voksen, sætte grænser, opstille rammer, og i det vil hun sjovt nok finde langt mere tryghed og kan oparbejde selvværd og selvtillid end ved at læse en voksendebat og blive ked af det. 

Med hensyn til et fritidsarbejde, fair nok du vil have hun har fokus på skolen, men hun kunne jo konvertere lidt cafebesøg med et fritidsjob. Min datter arbejder hver onsdag fra 15 - 20 og en eller to  lørdage/søndage om måneden og tjener omkring de 2000. Det er jo ikke mere end to cafebesøg. Plus hun lærer ansvarlighed, hun er vokset 10 cm i modenhed efter hun fik et ansvar og er bare pisse stolt af sig selv så hun får fokus væk fra de fysiske ting hun også er usikker på. Og ikke mindst har hun fået en forståelse af penge, så når hun skal fx købe bukser, så ved hun hvor meget hun skal arbejde for at få råd til dem - så fx 350 kroner til negle ville betyde en arbejdsdag på 6 timer, og så vil hun med sikkerhed fravælge det og leve med hænderne ikke helt som hun synes er perfekt (min datter laver ikke negle, hun er en anden stil men bruger så penge på andre ting :-))

Er helt og aldeles enig. Så fantastisk godt skrevet. 

Anonym skriver:

Jeg har læst alle jeres kommentar med min datter først blev hun ked af det men hun har indset at hun egentlig ikke har noget og klage over. Vi har snakket sammen og er blevet enig om at hun får 1000 om måneden men jeg er villig til at betale hendes laser, fitness osv. Jeg ønsker ikke hun får et fritids job da jeg gerne vil have hende til at fokusere på sin skolegang. Vi er ikke rige men har en god indkomst. Jeg glemte og nævne at hun gør rigtig mange ting herhjemme uden jeg ber hende om det. Hun er omsorgsfuld og hjælpsom og kaver sine lektier. Møder til tiden. Men, hun har mange veninder som hun ofte er i byen med. Cafe besøg osv. 

Så du satte dig ned med en 14årig pige, der har selvtillidproblemer angående behåring og små hænder, og synes da lige hun skal høre hvad VOKSNE mennesker synes om hendes mors håndtering af hende. Wow... Voksent. 

Hun er et barn, som bliver forkælet af sine forældre(og nej det er ikke godt, når hun ikke lære værdien af penge). Jeg synes stadigvæk at 1000 kr er for meget. Hvorfor skal hun i byen og på cafe, måske flere gange om ugen. Hvad er der sket med at sidde hjemme på værelset, snakke om drenge, se en film eller andet? Hvorfor skal være noget der koster mange penge hver gang? 

Meget muligt at hun gør mange ting, men 1000 kr er stadigvæk meget for noget(som du jo også kan se blandt hvad folk synes herinde. ) der burde være normalt i hendes hverdag 

Og fair nok at du mener at hun skal passe sin skole, men hvad med den dag hvor hun flytter hjemmefra og skal passe hendes skole, vil du give hende lommepenge hver uge, så hun kan koncentrer sig om skolen.? Hun behøver jo ikke arbejde hver dag, men en eller to gange om ugen, går ikke ud over hendes skole. (og det er så dejligt at se de unges ansigter, når lønnen går ind, det har de selv tjent.. ) 

Jeg er bare nysgerrig om hvad du selv tænker, når du læser hvad andre skriver herinde. 

Og bland så din datter uden om hvad du skriver herinde.. Vær den voksne.