Syg søn-Hvad med arbejdet

Lje skriver:

Jeg er grundlæggende enig med dig i, at man ikke skal snyde - MEN (og der er ét men):

Det har jeg også råd til at være enig med dig i! Min mand og jeg har begge 1. og 2. sygedage, min mand har omsorgsdage, jeg har solid polstret flexkonto og vi arbejder begge i virksomheder, hvor vi 1) kan tage vores arbejde med hjem 2) kulturen i forvejen er, at vi arbejder meget og på skæve tidspunkter og 3) vi har begge en lønindtægt, som gør, at worst case kan vi holde fri uden løn. Derudover har vi bedsteforældre tæt på.

Rammerne for børns sygdom rammer træls, hvis man er enlig forældre i en lavere indkomstgruppe hvor 'fri uden løn' måske er løsningen men næppe muligheden. Så jeg forstår godt, at løsningen på børns sygdom nogle gange bliver... oh well... alternativ! 

Privilieblindhed kan hurtigt blive en realitet, når vi taler om (andres) moral. 

Der er noget helt galt med strukturen på arbejdsmarkedet: der skal jo for pokker fødes børn for at samfundet hænger sammen. Med samme samfund er ikke meget for, at vi får opdateret rammerne, så virkeligheden matcher behovet. Og husk nu lige på, at vi ikke skal være 'ohh så taknemmelige' for muligheden for barnets 1./måske 2. sygedag og omsorgsdage. Det er rettigheder, som er købt af arbejdstagerne - fra arbejdsgiverne - i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i start 80'erne. Der er altså i stedet for fx mere i løn/mere barsel/mete ferie eller what ever, der var på bordet den gang. 

Men ingen arbejdstagerrettigheder er altså kommet gratis ind i overenskomsten. Så glade jo bevares. På samme måde som jeg er det - generelt - for min overenskomst. 

Vh.

Det er netop derfor, at jeg vil foreslå, at man forsøger at finde en sød reservebedstemor. Ikke en, som skal have betaling for at passe børn, men en, som kan blive en del af familien. 

Selvfølgelig kan man bo et sted, hvor det ikke er muligt, men mange steder kan det lade sig gøre. Jeg tror, der sidder rigtig mange søde, ældre kvinder rundt omkring, som gerne vil være "den familie man selv vælger"

Lje skriver:

Jeg er grundlæggende enig med dig i, at man ikke skal snyde - MEN (og der er ét men):

Det har jeg også råd til at være enig med dig i! Min mand og jeg har begge 1. og 2. sygedage, min mand har omsorgsdage, jeg har solid polstret flexkonto og vi arbejder begge i virksomheder, hvor vi 1) kan tage vores arbejde med hjem 2) kulturen i forvejen er, at vi arbejder meget og på skæve tidspunkter og 3) vi har begge en lønindtægt, som gør, at worst case kan vi holde fri uden løn. Derudover har vi bedsteforældre tæt på.

Rammerne for børns sygdom rammer træls, hvis man er enlig forældre i en lavere indkomstgruppe hvor 'fri uden løn' måske er løsningen men næppe muligheden. Så jeg forstår godt, at løsningen på børns sygdom nogle gange bliver... oh well... alternativ! 

Privilieblindhed kan hurtigt blive en realitet, når vi taler om (andres) moral. 

Der er noget helt galt med strukturen på arbejdsmarkedet: der skal jo for pokker fødes børn for at samfundet hænger sammen. Med samme samfund er ikke meget for, at vi får opdateret rammerne, så virkeligheden matcher behovet. Og husk nu lige på, at vi ikke skal være 'ohh så taknemmelige' for muligheden for barnets 1./måske 2. sygedag og omsorgsdage. Det er rettigheder, som er købt af arbejdstagerne - fra arbejdsgiverne - i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i start 80'erne. Der er altså i stedet for fx mere i løn/mere barsel/mete ferie eller what ever, der var på bordet den gang. 

Men ingen arbejdstagerrettigheder er altså kommet gratis ind i overenskomsten. Så glade jo bevares. På samme måde som jeg er det - generelt - for min overenskomst. 

Vh.

Det ved jeg skam godt. Men give og tag. Det vil også være crazy hvis vi bare kunne få og få og få uanset om vi kom på job eller ej. Synes jeg. Tingene skal jo løbe rundt på begge sider af bordet. 

Jeg taler i øvrigt ikke udfra et solidt økonomisk ståsted .jeg er helt alm håndværker, har været enlig en periode og har alle dage kun haft 1. Barns sygedag at tage af. Så det der med selv at betale for en fridag til sygt barn har jeg gjort en del i. Og ja det er da træls, men jeg har selv valgt at få børn og har da kalkuleret med at have bare en smule luft i økonomien. Vi taler jo ikke om at miste en hel månedsløn, men måske 1-3 dages løn. 

Og ja det er i samfundets interesse at vi får børn. Men altså. Vi får også børnepenge og gratis skolegang - betalt skolegang senere endda. Og ungerne kommer vel også til bare fordi vi gerne vil øse ud af noget kærlighed, jeg har i hvertfald ikke født børn med tanke på samfundet  

Mor11 skriver:

Det ved jeg skam godt. Men give og tag. Det vil også være crazy hvis vi bare kunne få og få og få uanset om vi kom på job eller ej. Synes jeg. Tingene skal jo løbe rundt på begge sider af bordet. 

Jeg taler i øvrigt ikke udfra et solidt økonomisk ståsted .jeg er helt alm håndværker, har været enlig en periode og har alle dage kun haft 1. Barns sygedag at tage af. Så det der med selv at betale for en fridag til sygt barn har jeg gjort en del i. Og ja det er da træls, men jeg har selv valgt at få børn og har da kalkuleret med at have bare en smule luft i økonomien. Vi taler jo ikke om at miste en hel månedsløn, men måske 1-3 dages løn. 

Og ja det er i samfundets interesse at vi får børn. Men altså. Vi får også børnepenge og gratis skolegang - betalt skolegang senere endda. Og ungerne kommer vel også til bare fordi vi gerne vil øse ud af noget kærlighed, jeg har i hvertfald ikke født børn med tanke på samfundet  

 

Knald for det danske samfund  

Uddannelse og børnepenge er jo noget, vi solidarisk betaler til via skatten. Så bevares det er noget vi "får" men også noget, vi giver videre til næste generation. Så jeg synes ikke, det kan sammenlignes.

Der er vitterligt brug for, at strukturerne i samfundet fornyes, så de passer til fx jobstrukturen og familiestrukturen i samfundet. Reglerne er jo fra da mor gik hjemme og hvis endelig mor tog på arbejde, så gik både mormor og farmor hjemme og kunne passe børn. Men sådan hænger samfundet jo ikke sammen mere.

Og ja, vi vælger selv børnene (af kærlighed) og ja, man bør have råd til fx 3 dages frihed uden løn og ja, børn er dyre og ja, alt det logiske. Jeg er grundlæggende helt enig.

Men derfor forstår jeg alligevel godt, hvis forældre bliver klemt og må tænke lidt alternativt, når nu de igen står med sygdom hos lille Bent. Som han fik fordi lille Lise igen er sendt syg i vuggestuen, da hendes enlige far ikke har mulighed for flere sygedage/ikke har råd til 4 dages løntræk. 

Vh.

Lje skriver:

Knald for det danske samfund  

Uddannelse og børnepenge er jo noget, vi solidarisk betaler til via skatten. Så bevares det er noget vi "får" men også noget, vi giver videre til næste generation. Så jeg synes ikke, det kan sammenlignes.

Der er vitterligt brug for, at strukturerne i samfundet fornyes, så de passer til fx jobstrukturen og familiestrukturen i samfundet. Reglerne er jo fra da mor gik hjemme og hvis endelig mor tog på arbejde, så gik både mormor og farmor hjemme og kunne passe børn. Men sådan hænger samfundet jo ikke sammen mere.

Og ja, vi vælger selv børnene (af kærlighed) og ja, man bør have råd til fx 3 dages frihed uden løn og ja, børn er dyre og ja, alt det logiske. Jeg er grundlæggende helt enig.

Men derfor forstår jeg alligevel godt, hvis forældre bliver klemt og må tænke lidt alternativt, når nu de igen står med sygdom hos lille Bent. Som han fik fordi lille Lise igen er sendt syg i vuggestuen, da hendes enlige far ikke har mulighed for flere sygedage/ikke har råd til 4 dages løntræk. 

Vh.

Ja vi betaler over skatten. Men alternativt betalte vi af egen lomme og så ville mange måske  ikke have råd til at have børn. De velstillede betaler jo en noget større del af kagen end os med mindre lønninger. Så jo, mange af os får nok en del på den konto også selvom vi betaler solidarisk skat.  

Men nok om det  

Hele scenariet omkring strukturen kan jeg bare ikke se løst. Arbejdsmarkedet kan jo heller ikke hænge sammen hvis vi allesammen bare frit kan tage hjem  med løn når lille Børge har en snotnæse. For jo det er der 200% sikkert forældre der vil gøre. Holde hjemme for mindre symptomer og blive hjemme længere. Det bliver dælme også svært at være arbejdsgiver på den måde og få tingene til at løbe rundt med tidsplaner og deadlines.  

Mor11 skriver:

Ja vi betaler over skatten. Men alternativt betalte vi af egen lomme og så ville mange måske  ikke have råd til at have børn. De velstillede betaler jo en noget større del af kagen end os med mindre lønninger. Så jo, mange af os får nok en del på den konto også selvom vi betaler solidarisk skat.  

Men nok om det  

Hele scenariet omkring strukturen kan jeg bare ikke se løst. Arbejdsmarkedet kan jo heller ikke hænge sammen hvis vi allesammen bare frit kan tage hjem  med løn når lille Børge har en snotnæse. For jo det er der 200% sikkert forældre der vil gøre. Holde hjemme for mindre symptomer og blive hjemme længere. Det bliver dælme også svært at være arbejdsgiver på den måde og få tingene til at løbe rundt med tidsplaner og deadlines.  

 

Nej, det er præcis min pointe. Vi har råd til at have børn, upåagtet hvilken samfundsgruppe, vi tilhører,  fordi vi betaler solidarisk (højeste løn, højeste skat). Og så er det dog paradoksalt, at når det kommer til fx barns sygdom, der har jeg råd til at sige 'pyt' mens andre virkelig bliver udfordret. Det er jo ikke en solidarisk model tilpasset 2018 (jeg tror derudover også, der ville være mindre sygdom og færre sygedage hvis systemet var mindre rigid - men det er et sidespor).

Hvis man skeler til Sverige, så er der forskellige bud på, hvordan det kunne lykkedes. Både ifht. længere barsel (hvis man vil det) men jo også ifht. barn syg. Netop hvor 'barn syg' er en rettighed og der er ret mange sygedage (120 per år) at tage af. Jeg er helt med på, at der også en en økonomisk model bag og sikkert en række ulemper, som jeg ikke er stødt på. Men interessant er det. 

Godnat og tak for en fin debat.

Vh.

Lje skriver:

Knald for det danske samfund  

Uddannelse og børnepenge er jo noget, vi solidarisk betaler til via skatten. Så bevares det er noget vi "får" men også noget, vi giver videre til næste generation. Så jeg synes ikke, det kan sammenlignes.

Der er vitterligt brug for, at strukturerne i samfundet fornyes, så de passer til fx jobstrukturen og familiestrukturen i samfundet. Reglerne er jo fra da mor gik hjemme og hvis endelig mor tog på arbejde, så gik både mormor og farmor hjemme og kunne passe børn. Men sådan hænger samfundet jo ikke sammen mere.

Og ja, vi vælger selv børnene (af kærlighed) og ja, man bør have råd til fx 3 dages frihed uden løn og ja, børn er dyre og ja, alt det logiske. Jeg er grundlæggende helt enig.

Men derfor forstår jeg alligevel godt, hvis forældre bliver klemt og må tænke lidt alternativt, når nu de igen står med sygdom hos lille Bent. Som han fik fordi lille Lise igen er sendt syg i vuggestuen, da hendes enlige far ikke har mulighed for flere sygedage/ikke har råd til 4 dages løntræk. 

Vh.

Hvis jeg stod i i lille Lises fars situation, så ville jeg - og det er vist 3. gang, jeg nævner det - i hvert fald forsøge at finde en reservebedstemor.

Det er ikke sikkert, det ville lykkes, men jeg ville i hvert fald prøve, om det kunne lade sig gøre.

I stedet for bare at sige, at jeg ingen muligheder havde. Man kan godt tage et ansvar for at være knap så sårbar m.h.t pasningsmuligheder.

Hvis jeg stod i i lille Lises fars situation, så ville jeg - og det er vist 3. gang, jeg nævner det - i hvert fald forsøge at finde en reservebedstemor.

Det er ikke sikkert, det ville lykkes, men jeg ville i hvert fald prøve, om det kunne lade sig gøre.

I stedet for bare at sige, at jeg ingen muligheder havde. Man kan godt tage et ansvar for at være knap så sårbar m.h.t pasningsmuligheder.

Jeg ved ikke, om det er henvendt til mig, at du skriver "det er vist 3. gang, jeg nævner det". Hvis det er, så føler jeg mig ikke forpligtiget til at respondere på alle debatindlæg i en tråd; i hvert fald ikke, når de intet har at gøre med mit indlæg. 

Men jeg vil gerne fortælle dig, hvorfor jeg ikke tror, reservebedster er relevant.

Google "reservebedste" og "København". I 2014 kunnean faktisk få tilskud, som en forsøgsordning, til aktiviteter (barn og reservebedsten). Køen af børn var lang. Da ordningen blev lukket, var der 3 (!) reservebedster tilknyttet ordningen. Alle de andre bedster er sikkert på arbejdsmarkedet. Eller passer egne børnebørn. 

Så umiddelbart er forsøg værd men jo - sandsynligvis - ikke en brugbar løsning for alle. 

Vh.

Lje skriver:

Jeg ved ikke, om det er henvendt til mig, at du skriver "det er vist 3. gang, jeg nævner det". Hvis det er, så føler jeg mig ikke forpligtiget til at respondere på alle debatindlæg i en tråd; i hvert fald ikke, når de intet har at gøre med mit indlæg. 

 

Men jeg vil gerne fortælle dig, hvorfor jeg ikke tror, reservebedster er relevant.

Google "reservebedste" og "København". I 2014 kunnean faktisk få tilskud, som en forsøgsordning, til aktiviteter (barn og reservebedsten). Køen af børn var lang. Da ordningen blev lukket, var der 3 (!) reservebedster tilknyttet ordningen. Alle de andre bedster er sikkert på arbejdsmarkedet. Eller passer egne børnebørn. 

Så umiddelbart er forsøg værd men jo - sandsynligvis - ikke en brugbar løsning for alle. 

 

Vh.

Jeg synes så, det er meget relevant, for jeg mener IKKE reservebedstemødre, som skal have betaling for at passe barnet.

Men om en reservebedstemor, som man selv finder. Der sidder masser af ældre kvinder rundt om, som er gået på pension, og som savner en familie.

Og børn, som savner en bedstemor - eller en ekstra bedsstemor, som kan træde til.

Det er "den familie som man selv vælger"

Man kan f.eks. finde dem på facebook eller sætte et opslag op på biblioteket, eller hvor man nu færdes.

Jeg siger ikke, at det er en mulighed for alle, men man kan da forsøge, inden man smider hele ansvaret fra sig.

Lje skriver:

Jeg ved ikke, om det er henvendt til mig, at du skriver "det er vist 3. gang, jeg nævner det". Hvis det er, så føler jeg mig ikke forpligtiget til at respondere på alle debatindlæg i en tråd; i hvert fald ikke, når de intet har at gøre med mit indlæg. 

 

Men jeg vil gerne fortælle dig, hvorfor jeg ikke tror, reservebedster er relevant.

Google "reservebedste" og "København". I 2014 kunnean faktisk få tilskud, som en forsøgsordning, til aktiviteter (barn og reservebedsten). Køen af børn var lang. Da ordningen blev lukket, var der 3 (!) reservebedster tilknyttet ordningen. Alle de andre bedster er sikkert på arbejdsmarkedet. Eller passer egne børnebørn. 

Så umiddelbart er forsøg værd men jo - sandsynligvis - ikke en brugbar løsning for alle. 

 

Vh.

Men en reservebedste er jo ikke en betalings bedste. 

Og jeg ser da ofte folk søger efter det overalt, på facebook, sider som denne, m.m. 

Det er jo for at finde en der måske ikke selv har børnebørn, er på pension og vil ikke bare være der for barnet når det er sygt, men også som en bedste jo vil være til andre ting. 

Så de reservebedster man leder efter er jo ikke på arbejdsmarkedet. 

Tommelise skriver:

Jeg synes så, det er meget relevant, for jeg mener IKKE reservebedstemødre, som skal have betaling for at passe barnet.

Men om en reservebedstemor, som man selv finder. Der sidder masser af ældre kvinder rundt om, som er gået på pension, og som savner en familie.

Og børn, som savner en bedstemor - eller en ekstra bedsstemor, som kan træde til.

Det er "den familie som man selv vælger"

Man kan f.eks. finde dem på facebook eller sætte et opslag op på biblioteket, eller hvor man nu færdes.

Jeg siger ikke, at det er en mulighed for alle, men man kan da forsøge, inden man smider hele ansvaret fra sig.

 

Det er jo ret meget det, jeg skriver. Man kan godt forsøge men jeg tvivler på, der sidder horder af ældre damer, som blot venter på en henvendelse. Men dejligt hvis der er. 

Jeg understøttede blot mit postulat om, at der ikke sidder ældre klar, ved at underbygge med det saglige læsestof, jeg kunne. 

Jeg skriver heller ikke, de får penge for det. Men tilskud til aktiviteter. Stor forskel. Og jo netop et forsøg på at gøre det "attraktivt" forstået på den måde, at reserve bedsten ikke skal have (så mange) potentielle udgifter. 

Vh.