300515 skriver:
Nej. Men i det reservebedsteforældre blev nævnt som en måde at få hjælp på ved barnets sygedage, er mit argument at det sjældent er en løsning for særlig mange. Fint for dem hvor det virker og lykkes, men min erfaring siger mig, at det er virkelig sjældent at det lader sig gøre. Og bare fordi man har et netværk kan man jo stadig have store vanskeligheder med at få hjælp til pasning.
Det handler vel lidt om, at der er nogen, der bare synes, det er helt ok at lyve for sin arbejdsgiver.
Nogle gange kører tingene bare ikke lige, som vi gerne vil have det.
De fleste har nogle feriedage og feriefridage, som de selv kan placere, og nogle er også så heldige at have omsorgsdage.
På min arbejdsplads har jeg ikke én eneste feriedag eller feriefridag, som jeg selv kan placere.
Jeg er tvunget til at holde 5 ugers ferie i rap om sommeren, og jeg er også tvunget til at holde ferie i julen. Arbejdspladsen holder lukket, og dermed er der tale om tvungen ferie.
Og holder arbejdspladsen lukket flere dage end dem man har ferie/feriefridage til - ja så bliver man bare trukket i løn, og er dermed tvunget til at holde fri for egen regning.
For nylig fik min mor en ny hjerteklap, og på operationsdagen var der ikke andet at gøre end at holde fri for egen regning.
Hvis jeg gerne vil ud at rejse udenfor den dyre højsæson - i foråret eller i efteråret - ja så kommer jeg selv til at betale for de dage, jeg skal holde fri, og så er der jo knap så meget ved at rejse uden for højsæsonen. Det bliver selvfølgelig billigere for min kæreste - men ikke for mig. Og jeg skal stadig have lov til at holde fri af min arbejdsgiver.
Sådan er det bare. Og sådan her det været i de 6 år, jeg har været på min arbejdsplads.