Syg søn-Hvad med arbejdet

Anonym skriver:

Nå okay!! Så misforstod jeg dig! Det troede jeg alle arbejdspladser havde...

Omsorgsdage eksisterer ikke ret mange steder inden for det private jeg er håndværker og har aldrig haft andet end barns 1. Sygedag. Resten var været for egen regning hver gang. Jeg kunne aldrig få mig selv til at melde mig selv syg under barns syg som andre foreslår.. og vi har arbejdende bedsteforældre, så ingen pasning til syge børn. 

Det har kostet dyrt et par gange, men sådan er livet nu engang. Heldigvis er mine unger yderst sjældent langtidssyge  

Jeg havde lagt mig selv syg. Du kan være blevet smittet og du skal ikke fremvise lægeerklæring på det... unfair? Stensikkert, men hvad kan man ellers gøre hvis man ikke har andet netværk.

Hvad man ellers skal gøre?

Så holder man fri for egen regning. Man må da også selv tage lidt ansvar når man får børn, jeg synes det er ret forkælet at forlange penge for at være hjemme med syge børn så længe det varer hver eneste gang. Vi er i forvejen heldige med løn under egen sygdom (mere eller mindre) barns 1. Sygedag og mange har efterhånden 2. Sygedag også og de offentlige har omsorgsdage  hvis man er ude i noget decideret langtidssygdom må man kigge efter noget tabt arbejdsfortjeneste, men det er noget helt andet.

grinny skriver:

Jeg hader de regler! Aldrig om nogen anden skal passe mit syge barn, det skal mor og far derhjemme og rolige omgivelser! Har aldrig forstået det med at “så har man en dag til at finde pasning” et barn skal ikke passe når det er sygdom!

nå men ja, jeg havde brugt mine omsorgsdage 

Hvis man absolut ikke vil have, at andre end far og mor passer et sygt barn, så må man jo - som du også vælger - bruge feriedage, omsorgsdage eller holde fri for egen regning.

"Et barn skal ikke passes" - altså jeg har da flere gange i en periode, hvor jeg (desværre) gik ledig, passet min storesøsters børn ved sygdom, og det samme har min faster, som i modsætning til min mor var gået på pension. Det er mange år siden.

Jeg er en kærlig og omsorgsfuld moster, og min søster er bestemt ikke en ravnemor, fordi hun har ladet familiemedlemmer passe sine børn ved sygdom. 

300515 skriver:

Barnets sygedage er ikke en ret man har og skal altid være foreneligt med arbejdspladsen. Derfor ville jeg gøre mit ypperste for ikke at udnytte det - for den gode kan arbejdspladsen godt fratage medarbejderen.

Barnets 1. sygedag er den første reelle sygedag. Altså den dag hvor barnet bliver sygt og ikke den dag mor eller far har første fridag for at passe barnet. Ydermere er barnets sygedag ikke engang nødvendigvis en hel dag. De fleste arbejdspladser er rimelig large med dette og lader folk blive hjemme hele dagen, men fx arbejder jeg et sted hvor jeg også har aftenvagter og weekendvagter og der er det ikke muligt at tage barnet syg på disse dage og barnets sygedag i dagvagter i hverdagen kan nemt risikere at blive byttet til en aftenvagt i stedet for.

Det er bestemt ærgerligt at reglerne er indrettet sådan, for det kan være ganske vanskeligt at få til at hænge sammen, men jeg synes nu stadig ikke det er fair at snyde arbejdspladsen og ville også synes det var ok med en advarsel hvis snyd blev opdaget. 

Arbejdspladsen kan vel ik fratage den gode hvis arbejdspladsen er omfattet af en overenskomst som har barnets 1. (Og i nogle tilfælde 2.) sygedag?? - du må ikke stilles ringere end hvad der står i overenskomsten

Mamman skriver:

Arbejdspladsen kan vel ik fratage den gode hvis arbejdspladsen er omfattet af en overenskomst som har barnets 1. (Og i nogle tilfælde 2.) sygedag?? - du må ikke stilles ringere end hvad der står i overenskomsten

Jo, hvis du har udnyttet det, så må de gerne. De må også gerne sende en fyreseddel på den baggrund hvis man har fået de advarsler man nu engang skal have indenfor det offentlige. 

https://www.detfagligehus.dk/faa-hjaelp/loenmodtager/i-arbejde/offentligt-ansat/barnets-1-og-2-sygedag-som-offentligt-ansat/

Mamman skriver:

Arbejdspladsen kan vel ik fratage den gode hvis arbejdspladsen er omfattet af en overenskomst som har barnets 1. (Og i nogle tilfælde 2.) sygedag?? - du må ikke stilles ringere end hvad der står i overenskomsten

Barnets sygedag er en mulighed, hvis der er foreneligt med arbejdet. Det betyder, at arbejdsgiver kan afslå det, afhængig af arbejdets karakter. 

Tommelise skriver:

Hvis man absolut ikke vil have, at andre end far og mor passer et sygt barn, så må man jo - som du også vælger - bruge feriedage, omsorgsdage eller holde fri for egen regning.

"Et barn skal ikke passes" - altså jeg har da flere gange i en periode, hvor jeg (desværre) gik ledig, passet min storesøsters børn ved sygdom, og det samme har min faster, som i modsætning til min mor var gået på pension. Det er mange år siden.

Jeg er en kærlig og omsorgsfuld moster, og min søster er bestemt ikke en ravnemor, fordi hun har ladet familiemedlemmer passe sine børn ved sygdom. 

 

Men det er jo din mening og intet ondt i at du vælger det (eller din søster) jeg vil bare ikke have min datter skal passes når hun er syg, for det første er hun min (og farens) ansvar - også når hun er syg og for det andet synes jeg det er min pligt at være hos hende når hun er syg 

grinny skriver:

Men det er jo din mening og intet ondt i at du vælger det (eller din søster) jeg vil bare ikke have min datter skal passes når hun er syg, for det første er hun min (og farens) ansvar - også når hun er syg og for det andet synes jeg det er min pligt at være hos hende når hun er syg 

Måske ordkløveri - for mig er der forskel på at skrive "et barn skal ikke passes, når der er sygdom" - eller "MIT barn skal ikke passes, når der er sygdom". Beklager hvis jeg har misforstået. For selvfølgelig har du lov til at mene, at netop dit barn ikke skal passes af andre.

Men du gør jo også det moralsk rigtige og bruger omsorgsdage på det i stedet for f.eks. at melde dig selv syg.

Der er jo også forskel på, hvor ofte ens barn er sygt, og hvis der er mange sygedage, så kan det godt blive et problem på arbejdspladsen. Det synes jeg nu aldrig, det har været på de arbejdspladser, jeg har været på. 

Afhængigt af hvilken branche man arbejder indenfor, er der jo også nogle gange mulighed for at arbejde hjemmefra. Det kender jeg flere, der gør, hvis de har et sygt barn. Men det kan man selvfølgelig ikke, hvis man f.eks. er sosuassistent. 

Tommelise skriver:

Måske ordkløveri - for mig er der forskel på at skrive "et barn skal ikke passes, når der er sygdom" - eller "MIT barn skal ikke passes, når der er sygdom". Beklager hvis jeg har misforstået. For selvfølgelig har du lov til at mene, at netop dit barn ikke skal passes af andre.

Men du gør jo også det moralsk rigtige og bruger omsorgsdage på det i stedet for f.eks. at melde dig selv syg.

Der er jo også forskel på, hvor ofte ens barn er sygt, og hvis der er mange sygedage, så kan det godt blive et problem på arbejdspladsen. Det synes jeg nu aldrig, det har været på de arbejdspladser, jeg har været på. 

Afhængigt af hvilken branche man arbejder indenfor, er der jo også nogle gange mulighed for at arbejde hjemmefra. Det kender jeg flere, der gør, hvis de har et sygt barn. Men det kan man selvfølgelig ikke, hvis man f.eks. er sosuassistent. 

 

Jeg har - heldigvis - ikke været ude for det endnu 

Aya plejer at være god til at blive syg fredag eftermiddag og feberfri søndag  Men ja ville selvfølglig bruge 1. sygedag hvis det var den første dag og ellers mine omsorgsdage eller flex 

Hvad man ellers skal gøre?

Så holder man fri for egen regning. Man må da også selv tage lidt ansvar når man får børn, jeg synes det er ret forkælet at forlange penge for at være hjemme med syge børn så længe det varer hver eneste gang. Vi er i forvejen heldige med løn under egen sygdom (mere eller mindre) barns 1. Sygedag og mange har efterhånden 2. Sygedag også og de offentlige har omsorgsdage  hvis man er ude i noget decideret langtidssygdom må man kigge efter noget tabt arbejdsfortjeneste, men det er noget helt andet.

Jeg er grundlæggende enig med dig i, at man ikke skal snyde - MEN (og der er ét men):

Det har jeg også råd til at være enig med dig i! Min mand og jeg har begge 1. og 2. sygedage, min mand har omsorgsdage, jeg har solid polstret flexkonto og vi arbejder begge i virksomheder, hvor vi 1) kan tage vores arbejde med hjem 2) kulturen i forvejen er, at vi arbejder meget og på skæve tidspunkter og 3) vi har begge en lønindtægt, som gør, at worst case kan vi holde fri uden løn. Derudover har vi bedsteforældre tæt på.

Rammerne for børns sygdom rammer træls, hvis man er enlig forældre i en lavere indkomstgruppe hvor 'fri uden løn' måske er løsningen men næppe muligheden. Så jeg forstår godt, at løsningen på børns sygdom nogle gange bliver... oh well... alternativ! 

Privilieblindhed kan hurtigt blive en realitet, når vi taler om (andres) moral. 

Der er noget helt galt med strukturen på arbejdsmarkedet: der skal jo for pokker fødes børn for at samfundet hænger sammen. Med samme samfund er ikke meget for, at vi får opdateret rammerne, så virkeligheden matcher behovet. Og husk nu lige på, at vi ikke skal være 'ohh så taknemmelige' for muligheden for barnets 1./måske 2. sygedag og omsorgsdage. Det er rettigheder, som er købt af arbejdstagerne - fra arbejdsgiverne - i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i start 80'erne. Der er altså i stedet for fx mere i løn/mere barsel/mete ferie eller what ever, der var på bordet den gang. 

Men ingen arbejdstagerrettigheder er altså kommet gratis ind i overenskomsten. Så glade jo bevares. På samme måde som jeg er det - generelt - for min overenskomst. 

Vh.