Børnene hjem fra ferie

Okay.... jeg vil lige komme med en Update!

At der er nogen herinde der syntes det er omsorgssvigt fordi børnene har været væk i 12 dage syntes jeg godt nok er at presse citronen en del!!! I kender ikke vores børn og de har hygget sig fra morgen til aften hos deres farmor og farfar. Vi havde valgt at gøre det så de ikke skulle i SFO og børnehave!! Når vi facetimede med vores børn havde de knap nok tid til at snakke med os for de ville bare ud og lege. Tyder det på at de havde det dårligt?? Det var kun 1-2 dage inden de kom hjem at den lille begyndte at sige at han ville hjem. 

Men anden ting er at min kæreste er kommet med en kæmpe undskyldning til mig og til børnene, for jeg tog mig sammen og snakkede med store bogstaver til ham!! Så lige nu hygger han sig med børnene. 

Børn er gode til at tilpasse sig. De gør sig nemme for forældrene, hvis de kan se, at forældrene ikke magter dem. 

Jeg siger ikke, det er tilfældet. Jeg siger bare, at bruge argumenter “de leger og havde ikke tid til at snakke” ikke er et argument nødvendigvis. Men jeg kender ikke dine børn. Så det kan kun du vurdere. 

Godt din mand kom på andre tanker. Jeg synes stadig, at 12 dage er grotesk for en på 3 og 6.! Men heldigvis er det dine børn og du kan kan som det passer dig og din familie, hvis du reelt mener det nødvendigt eller et behov med 12 dages voksenferie om året + hverdanden weekend som delefamilie. Det kan og skal jeg ikke vurdere om er godt for lige netop dine børnZ men generelt er det i modstrid med de normale retningslinjer for børn i deres alder. 

Og jeg mener der 100 procent, når jeg skriver, at jeg ønsker det bedste for din familie - det ved kun DU hvad er. Hvad enten det er 1 dag eller 120 dage eller om i spiser slik til aftensmad eller kun gulerødder så længe du garn dig selv med i det - så er det sikkert helt fint 

Okay.... jeg vil lige komme med en Update!

At der er nogen herinde der syntes det er omsorgssvigt fordi børnene har været væk i 12 dage syntes jeg godt nok er at presse citronen en del!!! I kender ikke vores børn og de har hygget sig fra morgen til aften hos deres farmor og farfar. Vi havde valgt at gøre det så de ikke skulle i SFO og børnehave!! Når vi facetimede med vores børn havde de knap nok tid til at snakke med os for de ville bare ud og lege. Tyder det på at de havde det dårligt?? Det var kun 1-2 dage inden de kom hjem at den lille begyndte at sige at han ville hjem. 

Men anden ting er at min kæreste er kommet med en kæmpe undskyldning til mig og til børnene, for jeg tog mig sammen og snakkede med store bogstaver til ham!! Så lige nu hygger han sig med børnene. 

Men sfo og børnehave er jo kun om dagen og ikke 12 dage i steg uden kontakt til sine forældre (facetime gælder ikke som kontakt). - det er altså sindsyg lang tid især for den lille.

Og hver anden weekend, lyder også meget, savner du/i ikke jeres børn? - jeg fristes til at spørge hvorfor i har fået børn? 

Anonym skriver:

Jeg håber inderligt, at der må ligge noget bag en 12 dages ferie for en 3 årig. Og for dens sags skyld en 6-årig. 

Det lyder helt vanvittigt det der er gang i. Fint nok med hveranden weekend - men det er jo helt sindssygt luksus for langt de fleste!?? Dejligt hvis børnene er med på det. Men i har jo reelt dele børn med dine svigerforældre, hvis I har sådan en aftale? 

Er din kæreste mentalt ustabil? Psykisk syg? Depressiv? Hvordan  behandler han dig? 

Jeg synes det lyder ekstremt bekymrende. 

Den dårlige samvittighed kan du godt pakke væk. Du er en primær omsorgsperson. Så når du vurderer, at dine børn skal hjem - så skal de hjem. Uanset hvem der så synes de pyldrer. Og jo man “bryder” aftaler når ens 3 årige og 6årige er kede af det og klamrer sig til en!!!! Selvfølgelig!!! Hvis ikke du havde reageret på det, så vil jeg gå så langt, at kalde de omsorgssvigt! 

Din kæreste lyder enten ekstremt moden eller depressiv. 12 dage! Det er jo helt vildt! 

Ja, jeg er hård - men jeg dælme bekymret i denne sag! Og håber du sætter dine børns behov for omsorg før deres babyfars totalt urimelige og mærkelige og irrelevante behov! Selv hvis dwt var fordi han havde planlagt et stort frieri, så burde han ikke være sur! 

Hvad hvis jeres børn var blevet syge? Skulle de så ikke hjem? For det er at “bryde” en aftale? 

Du har reageret korrekt! Men synes virkelig, du skal se på fars forhold til jeres børn. Det er meget alvorligt, hvis han er sådan med jeres børn!

Meget enig.

Den yngste har endda bedt om at komme hjem flere dage forinden og allerede der skulle han da have været hentet. 

Den historie her lyder helt vild i mine øre.

Anonym skriver:

Okay.... jeg vil lige komme med en Update!

At der er nogen herinde der syntes det er omsorgssvigt fordi børnene har været væk i 12 dage syntes jeg godt nok er at presse citronen en del!!! I kender ikke vores børn og de har hygget sig fra morgen til aften hos deres farmor og farfar. Vi havde valgt at gøre det så de ikke skulle i SFO og børnehave!! Når vi facetimede med vores børn havde de knap nok tid til at snakke med os for de ville bare ud og lege. Tyder det på at de havde det dårligt?? Det var kun 1-2 dage inden de kom hjem at den lille begyndte at sige at han ville hjem. 

Men anden ting er at min kæreste er kommet med en kæmpe undskyldning til mig og til børnene, for jeg tog mig sammen og snakkede med store bogstaver til ham!! Så lige nu hygger han sig med børnene. 

Ligesom andre herinde på debatten er jeg nysgerrig på et par ting:

Skulle din mand og du arbejde siden børnene var på ferie?

Hvordan kan det være at børnene er hos deres bedster hver anden weekend?

Hvordan kom undskyldningen fra din mand?

Først nu ser jeg, at børnene er hos farfar og farmor hver anden weekend. Så det er selvfølgelig klart, at de er knyttet til dem og har det godt der. Men det bekræfter også, at faren jo nok har nogle specielle behov, hvis det er nødvendigt med aflastning hver anden weekend og så er det jo vigtigere, at børnene er et sted, hvor der er overskud til dem end at de er hjemme hele tiden, hvis far ikke kan rumme det. Der kan jo være mange årsager til, at han har det som han har det. Og nu var det jo den konkrete episode og ikke familiens indretning som sådan, vi debatterer.

Jeg var nok ofte hos min farmor og farfar hver anden weekend, da jeg var lille. Deres hjem var ligeså meget hjem som mit. Jeg var der også tit i stedet for børnehave, og så overnattede jeg der også ofte i hverdagene.

Mine forældre havde det fint, havde overskud og var glade for at tilbringe tid med os. Jeg var bare enormt tryg og glad hos mine bedsteforældre.

Jeg ville nok aldrig have været der 12 dage i træk, men det tror jeg heller ikke, mine forældre havde haft lyst til, så den del kan jeg ikke kommentere på. Men det andet lyder fint for mig.

HvidSne skriver:

Jeg var nok ofte hos min farmor og farfar hver anden weekend, da jeg var lille. Deres hjem var ligeså meget hjem som mit. Jeg var der også tit i stedet for børnehave, og så overnattede jeg der også ofte i hverdagene.

Mine forældre havde det fint, havde overskud og var glade for at tilbringe tid med os. Jeg var bare enormt tryg og glad hos mine bedsteforældre.

Jeg ville nok aldrig have været der 12 dage i træk, men det tror jeg heller ikke, mine forældre havde haft lyst til, så den del kan jeg ikke kommentere på. Men det andet lyder fint for mig.

Ja selvfølgelig kan der sagtens være almindelige grunde til, at et barn er hos familien og det er jo helt vildt dejligt. Jo flere der elsker et barn og kan være noget for det jo bedre. Fik skrevet temmelig kategorisk som om, at der skal være noget sygeligt i situationen. Sådan er det ikke, men den far i tråden her bekymrer mig faktisk. Han adfærd får mig til at tænke, at der er nogle særprægede omstændigheder.

Rosa-Sofia85 skriver:

Ja selvfølgelig kan der sagtens være almindelige grunde til, at et barn er hos familien og det er jo helt vildt dejligt. Jo flere der elsker et barn og kan være noget for det jo bedre. Fik skrevet temmelig kategorisk som om, at der skal være noget sygeligt i situationen. Sådan er det ikke, men den far i tråden her bekymrer mig faktisk. Han adfærd får mig til at tænke, at der er nogle særprægede omstændigheder.

Jeg giver dig helt ret i, at hans reaktion på, at børnene vil hjem efter 12 dage væk, er bekymrende. Hvis det var min mand, ville jeg være meget forundret. 

Jeg ville bare forsvare den anden del, da den del virker mere normal for mig 

Nok har din mand givet dig en undskyldning, men at han reagerede som han gjorde for mine alarmklokker til at ringe! Hvilken far ville ignorer et grædende 3 årig som har savnet sine forældre? Selvom man har en dårlig dag eller ligende, kan man sku godt vise sig fra sin kærlige side for sine børn, det er det forældre gør! 

Jeg ville have tænkt mit og nok overvejede nogle ting. 

Men anden ting er dig, du virker mere trist over at du tror du har skuffet ham end du har undværet dine børn i 12 dage! Jeg kender ikke en som kunne være væk fra deees børn så længe når de stadig var så unge! Selvom det er noget praktisk ind over såsom arbejde eller lign. 

Min mor arbejdede meget da vi var små, og havde ikke sommerferie, når så vi havde ferie kom mormor og passede os i vores eget hjem og tog hjem når mor kom hjem så kunne kunne være sammen med os, hun ville da aldrig have sendt os afsted i 2 uger selvom vi har og havde et stærkt forhold til vores mormor. Vi elsker vores mormor, men jeg kunne ikke være der i 2 uger i streg dengang jeg var lille, jeg ville savne min mor og mine vandre omgivelser selvom mormors hjem også var hjemmeligt, men det ville bare aldrig blive til hjem hvor mor var.. 

Anonym skriver:

Okay.... jeg vil lige komme med en Update!

At der er nogen herinde der syntes det er omsorgssvigt fordi børnene har været væk i 12 dage syntes jeg godt nok er at presse citronen en del!!! I kender ikke vores børn og de har hygget sig fra morgen til aften hos deres farmor og farfar. Vi havde valgt at gøre det så de ikke skulle i SFO og børnehave!! Når vi facetimede med vores børn havde de knap nok tid til at snakke med os for de ville bare ud og lege. Tyder det på at de havde det dårligt?? Det var kun 1-2 dage inden de kom hjem at den lille begyndte at sige at han ville hjem. 

Men anden ting er at min kæreste er kommet med en kæmpe undskyldning til mig og til børnene, for jeg tog mig sammen og snakkede med store bogstaver til ham!! Så lige nu hygger han sig med børnene. 

Jeg står gerne ved, at jeg opfatter det som bekymrende og muligt omsorgssvigt at lade så små børn passe så længe i et andet hjem. At børnene tilsyneladende er uberørte af det, gør det ikke bedre i mine øjne - tværtimod reagerer de dermed unaturligt på adskillelsen, og hvorfor gør de det? Det er muligt, at både ferieopholdet og jeres ordning med weekenderne er et bedre alternativ end at have dem hjemme “fuld tid”, men det er jo i sig selv et symptom på, at noget ikke er godt i jeres familie. 

Dit fokus på, om det var forkert at bryde en aftale, din mands reaktion og dét, at du skulle tale med store bogstaver til ham, fordi han ikke helt naturligt reagerede med omsorg og medfølelse over for sit ulykkelige barn - alt tyder på en helt grundlæggende mangel på indsigt i, hvad jeres små børn har behov for og hvilken usædvanlig situation, I har sat dem i. 

I dit sted ville jeg bide al skam i mig og bede om familierådgivning, så I kan få hjælp til at revidere jeres opfattelse af, hvad der er jeres børns tarv.