Der skal selvfølgelig være frit valg, og jeg har som sådan ikke noget problem med at folk vælger en “gul” fagforening. Men når medarbejderne bliver delt i for mange grupper, så svækker det medarbejdernes muligheder i forhandlings øjemed.
det er klart de gule kan gøre det billigere, når man f.eks. Har fravalgt strejkevåbnet og derfor ikke har en strejkekasse, der skal fyldes. Og spørgsmålet er så om ikke det er lidt et nasse valg, for hvordan mon forhandlingerne i det offentlige var endt i foråret, hvis ikke foreningerne havde trukket strejket våbnet og stået fast selv mod lockout truslen. Og her kan man jo sige at de alternativt organiserede og uorganiserede høster alle fordelene, hvor de organiserede i de gamle fagforeninger også betaler prisen. Og når visse af de gule fagforeninger direkte opfordrede deres medlemmer til at være strejkebrydere, så har jeg svært ved at se de kan kalde sig selv fagforeninger. (Og forstår også nogle folks holdninger til at dem der vælger en sådan form for fagforening ikke er solidarisk. Jeg vil gerne have alle goderne, og mens i betaler prisen for at jeg kan få dem, meler jeg også lige min egen kage ved at lave strejkeramt arbejde og score ekstra point hos chefen) hvis alle havde den holdning, så kunne vi ligeså godt lægge os ned og glemme alt om barsel, ferie og ordentlige arbejdsforhold.
Med de overenskomster jeg har se fra krifa er jeg også glad for at de ikke har forhandlingsretten på mit område, men der er sikkert nogle arbejdsgivere som er glade for billige overenskomster (og medlemmerne skal jo bare sikre profit på bundlinjen), sådan virker det, når en overenskomst sikrer en løn der er 37% lavere end den anden, også selvom der lægges op til lokale lønforhandlinger, men alle ved jo hvordan sådan nogen virker i f.eks. Nedgangstider.
Anmeld
Citér