Venindes kæreste følger altid med

Jeg ville dø langsomt hvis jeg ALDRIG kunne få lov at være sammen med mine veninder på  tomandshånd. Den fortrolighed vi har sammen, rager bestemt ikke altid vores samlevere. 

Jeg ELSKER at være sammen med min kæreste,både alene og i sociale sammenhænge, men jeg nyder også at være mig, uden ham af og til. Pg han ligeså. I øvrigt, er det da slet ikke sikkert man klikker med alle ens kærestes venner, så hvorfor skulle man dog tage med hvis det ikke er nogen der siger en noget? Så hellere lade den anden få en hyggelig aften alene og så selv lave noget andet den dag. 

Jeg forstår ikke din venindes kæreste. Hvad vil han med for, hver eneste gang? Han lyder jo ikke til at bryde sig om dig  jeg ville spørge veninden om i ikke kunne lave noget bare jer to? Hvis hun så siger "jo, mig og x kan godt den dag" så sig ligeud at du savner hende på tomandshånd.. jeg tænker det også må hæmme jer lidt i hvad i kan snakke om? Jeg ville i hvetfald ikke fortælle om mine usikkerheder, menstruation der har fucket op eller andre personlige tanker og særheder jeg går med, hvis min venindes kæreste konstant var i nærheden.  

Anonym skriver:

Sagen er den, at jeg er ved at miste min veninde! Det føles det i hvert fald som om!

Vi har begge fået børn og er det samme sted i livet, og vi har samme værdier osv. Det er ikke det, som er problemet.

Problemet er simpelthen hendes kæreste. Jeg KAN simpelthen ikke med ham. Jeg har dog aldrig nogensinde vist, at jeg ikke kan lide ham. Her er problemet:

Han følger ALTID med, hvis vi skal noget sammen. Når han er med, kommer han ALTID med spydige kommentarer om alt. Det kan være noget med mit ene barn, som ikke er godt nok eller der er noget i vejen med min bil, telefon, ja you name it. Det er faktisk alt, som han skal være negativ om, hvis det omhandler mig og mit liv. Det er ligesom jeg ikke er god nok i hans verden. 

Derfor undrer det mig, at han altid følger trop, hvis vi skal lave noget? 

Desuden snakker han virkelig grimt til min veninde, og det er virkelig forfærdeligt at høre på. Men jeg kan ikke blande mig i, hvordan de snakker til hinanden.

Jeg er faktisk kommet så langt ude, at jeg ikke har lyst til at snakke med min veninde eller være sammen med hende, fordi han skal inddrages i alt.

Jeg har også overvejet om man skal tage snakken med hende - men hvordan f***** gør man lige det uden at såre hende? 

Jeg er jo ikke venner med hendes kæreste - men hende. 

 

Hvor er din egen kæreste/mand henne i dette? Er han aldrig med, når I tre andre ses? - det kunne måske lægge en lille dæmper på kæresten. 

Man kan ikke kræve at han at hun skal lade ham blive hjemme men jeg synes SAGTENS at du kan sige at du ikke synes I har den samme relation eller kan dyrke hinandens selskab på den gode intime måde når han altid er der. Så må du jo holde afstand til hende lidt tid og lade hende selv opdage hvad effekten er af at hun altid slæber ham med. 

Jeg synes han lyder som den dominerende type som er vildt jalous og ikke vil lade hende gå ud alene. Det passer også fint med den måde han åbenbart opfører sig på.

Jeg er ikke helt enig med flertallet her. Jeg mener nemlig at man sagtens kan stille krav til hvordan og hvad man ønsker af et venskab. 

Så jeg ville i dit tilfælde sige det som det er. Han høre ikke med når ind om veninder skal være sammen. Noget andet er hvis man inviterer hjem eller lignende, men jeg ville ganske enkelt ikke accepterer i et venskab at man kom slæbende med en partner. Og det mener jeg sagtens man kan sige. 

Vær ærlig over for din veninde, det kommer må  længst med. Det er i øvrigt jo også ok at blive enige om at venskabet måske ikke er det samme mere..  

Men der var i hvert fald mine tanker 

Mor og meget mere skriver:

Hvor er din egen kæreste/mand henne i dette? Er han aldrig med, når I tre andre ses? - det kunne måske lægge en lille dæmper på kæresten. 

Min mand er med nogle gange, og hendes kæreste er ligeglad om han er der. Han kommer dog kun med spydige kommentar til mig. 

Anonym skriver:

Må jeg spørge om din kæreste har det lige sådan?  

Ja jeg må nok bare finde mig i, at der ikke er noget jeg kan lave med hende alene.  

Ja det har han.. Vi har fået meget samme opdragelse.. Selvfølgelig kan vi godt sige nej, hvis vi ikke gider med til tingene - jeg sagde fx nej til VR-spil hos hans bedste ven i lørdags, ligesom han også ville sige nej, hvis jeg skulle besøge min søster til en kop kaffe.. Men ellers til fester og arrangementer og sådan, eller når jeg får besøg af min veninde og sådan, så er vi begge med .. 

Ja desværre.. Jeg forstår dig godt, men ja sådan noget må man bare finde sig i.. Især hvis de ikke har været sammen særlig længe

Jeg synes faktisk problematikken er større.

hvis han taler grimt og er så kontrollerende at hun ikke tør få ud uden ham..???

Det er da psykisk kontrol og ikke et sundt forhold hun har gang i..? 

IenFart skriver:

Man kan ikke kræve at han at hun skal lade ham blive hjemme men jeg synes SAGTENS at du kan sige at du ikke synes I har den samme relation eller kan dyrke hinandens selskab på den gode intime måde når han altid er der. Så må du jo holde afstand til hende lidt tid og lade hende selv opdage hvad effekten er af at hun altid slæber ham med. 

Jeg synes han lyder som den dominerende type som er vildt jalous og ikke vil lade hende gå ud alene. Det passer også fint med den måde han åbenbart opfører sig på.

Helt enig med dig.. 

Dog tænker jeg, om det måske kun er med TS, at han tager med? Altså hvis han af en eller anden grund ikke kan lide hende, er jaloux på deres venskab, han gerne vil tættere på TS eller noget helt fjerde.. Ved ikke, om det er en flyvsk og forkert tanke, men er bare noget, jeg har tænkt over, om han kun gør det med TS eller i alle sammenhænge

csigvard skriver:

Ja det har han.. Vi har fået meget samme opdragelse.. Selvfølgelig kan vi godt sige nej, hvis vi ikke gider med til tingene - jeg sagde fx nej til VR-spil hos hans bedste ven i lørdags, ligesom han også ville sige nej, hvis jeg skulle besøge min søster til en kop kaffe.. Men ellers til fester og arrangementer og sådan, eller når jeg får besøg af min veninde og sådan, så er vi begge med .. 

Ja desværre.. Jeg forstår dig godt, men ja sådan noget må man bare finde sig i.. Især hvis de ikke har været sammen særlig længe

Jeg synes der er ret stor forskel på at man tager sin kæreste med når man har aftalt at ses - lad os sige til frokost på en cafe, eller hjemme hos en veninde (ligesom dit eksempel med din søster og kaffen) Og så til at ens kæreste selvfølgelig også er der hvis en veninde kommer i ens hjem. Han bor der jo. 

Sociale arrangementer/fester, er ej heller at sammenligne med at ses med én veninde. Ikke for mig i hvertfald. 

csigvard skriver:

Helt enig med dig.. 

Dog tænker jeg, om det måske kun er med TS, at han tager med? Altså hvis han af en eller anden grund ikke kan lide hende, er jaloux på deres venskab, han gerne vil tættere på TS eller noget helt fjerde.. Ved ikke, om det er en flyvsk og forkert tanke, men er bare noget, jeg har tænkt over, om han kun gør det med TS eller i alle sammenhænge

Han er sådan i alle alting hun deltager i, så vidt hun fortæller. Han har desværre ingen venner (jeg har spurgt om det) så tror måske det er det, det hele bunder i? 

Til jer alle som har svaret: 

jeg har læst alle jeres svar - og jeg er meget i tvivl om det der med om man aftale noget uden ham- hvilket jeg også kan se, der er delte meninger om. 

Jeg har af flere omgange prøvet at lave aftaler, hvor der er rig mulighed for han ikke skulle med. Men der holder hun desværre tilbage. Så måske ønsker hun kun at være social med mig, når han er der.