Venindes kæreste følger altid med

Sagen er den, at jeg er ved at miste min veninde! Det føles det i hvert fald som om!

Vi har begge fået børn og er det samme sted i livet, og vi har samme værdier osv. Det er ikke det, som er problemet.

Problemet er simpelthen hendes kæreste. Jeg KAN simpelthen ikke med ham. Jeg har dog aldrig nogensinde vist, at jeg ikke kan lide ham. Her er problemet:

Han følger ALTID med, hvis vi skal noget sammen. Når han er med, kommer han ALTID med spydige kommentarer om alt. Det kan være noget med mit ene barn, som ikke er godt nok eller der er noget i vejen med min bil, telefon, ja you name it. Det er faktisk alt, som han skal være negativ om, hvis det omhandler mig og mit liv. Det er ligesom jeg ikke er god nok i hans verden. 

Derfor undrer det mig, at han altid følger trop, hvis vi skal lave noget? 

Desuden snakker han virkelig grimt til min veninde, og det er virkelig forfærdeligt at høre på. Men jeg kan ikke blande mig i, hvordan de snakker til hinanden.

Jeg er faktisk kommet så langt ude, at jeg ikke har lyst til at snakke med min veninde eller være sammen med hende, fordi han skal inddrages i alt.

Jeg har også overvejet om man skal tage snakken med hende - men hvordan f***** gør man lige det uden at såre hende? 

Jeg er jo ikke venner med hendes kæreste - men hende. 

Jeg synes godt, at du kan snakke med hende om, at du ikke bryder dig om hendes kærestes måde at tale til dig på.. Man må gerne fortælle, at folk skal tale ordentligt til én..
Men du kan ikke forlange, at han ikke kommer med, for så mister du hende helt klart, da hun tydeligvis gerne vil have, at han kommer med.. Så skriv evt. et brev/mail til hende, hvor du forklarer, at det sårer dig, at han taler på den måde der, og at du vil ønske, at han taler anderledes til dig

csigvard skriver:

Jeg synes godt, at du kan snakke med hende om, at du ikke bryder dig om hendes kærestes måde at tale til dig på.. Man må gerne fortælle, at folk skal tale ordentligt til én..
Men du kan ikke forlange, at han ikke kommer med, for så mister du hende helt klart, da hun tydeligvis gerne vil have, at han kommer med.. Så skriv evt. et brev/mail til hende, hvor du forklarer, at det sårer dig, at han taler på den måde der, og at du vil ønske, at han taler anderledes til dig

Jeg frygter bare at hun går i forsvarsposition. Hvilket jo er forståeligt nok, da hun nok ikke ser det på samme måde som jeg. 

Jeg savner bare at lave noget med hende alene (og ungerne). Når jeg spørger om HUN kan noget, så spørger hun aldrig om det er ok, at han også kommer. Det er bare blevet sådan at han skal med.  Så hvis han ikke kan eller gider, så kanvil hun ikke. Så du har nok ret i, at hun meget gerne vil have ham med. 

Da jeg var gravid, der kommenterede han meget på hvordan jeg gik (jeg vraltede jo) og at jeg gik enormt langsomt. Det var sagt meget vredt. Og det er i det her jeg er i tvivl om, om jeg kan tillade mig at sige noget. Jeg er bange for at gøre min veninde sur, hvis jeg beder ham snakke pænt. 

Hvis hun ikke har lyst hvis han ikke kan/gider, kunne det så tænkes at han ikke tillader hun tager afsted uden ham? Med tanke på at han også taler grimt til hende så kunne jeg måske godt tænke på om han udsætter hende for noget. Måske han er bange for at hun dkal tale over sig hvis hun er alene med dig? Mine alarmklokker ringer ihvertfald for han lyder ubehagelig og besiderrisk 

Jeg kan godt forstå, at du savner at være alene med hende, og det kan du også sige, at du savner.. Men hvis de vil være sammen hele tiden, så er det op til dem.. Det er trods alt dem, der skal være sammen resten af livet, og ikke dig og din veninde der skal det.. Så det er nok bare sådan, de har deres forhold, og det må du acceptere.. Mine veninder gør det samme, og jeg står selv lige pt. som kæresten der savner sin kæreste, fordi jeg har sat mine egne behov til side for at han kan være sammen med vennerne - og det har bare ødelagt en masse (især fordi vennerne stadig synes, at jeg gør for lidt).. Så du mister hende helt klart, hvis du forlanger, at hun skal lade ham blive hjemme, hvis hun gerne vil have ham med.. 

Men dog vil jeg sige, at du stadig ikke skal acceptere, at han taler grimt/vredt/ned til dig, og her må du sige fra.. Det kan du godt sige på en pæn måde, og så kan det være, at I bliver uvenner i en periode, men hvis I er rigtige venner, så finder I sammen igen.. Og ellers kan jeg sige, at jeres venskab alligevel ville glide ud i sandet på et tidspunkt 

Anonym skriver:

Hvis hun ikke har lyst hvis han ikke kan/gider, kunne det så tænkes at han ikke tillader hun tager afsted uden ham? Med tanke på at han også taler grimt til hende så kunne jeg måske godt tænke på om han udsætter hende for noget. Måske han er bange for at hun dkal tale over sig hvis hun er alene med dig? Mine alarmklokker ringer ihvertfald for han lyder ubehagelig og besiderrisk 

Jeg tror ikke han gør noget  men bare sådan deres forhold er 

csigvard skriver:

Jeg kan godt forstå, at du savner at være alene med hende, og det kan du også sige, at du savner.. Men hvis de vil være sammen hele tiden, så er det op til dem.. Det er trods alt dem, der skal være sammen resten af livet, og ikke dig og din veninde der skal det.. Så det er nok bare sådan, de har deres forhold, og det må du acceptere.. Mine veninder gør det samme, og jeg står selv lige pt. som kæresten der savner sin kæreste, fordi jeg har sat mine egne behov til side for at han kan være sammen med vennerne - og det har bare ødelagt en masse (især fordi vennerne stadig synes, at jeg gør for lidt).. Så du mister hende helt klart, hvis du forlanger, at hun skal lade ham blive hjemme, hvis hun gerne vil have ham med.. 

Men dog vil jeg sige, at du stadig ikke skal acceptere, at han taler grimt/vredt/ned til dig, og her må du sige fra.. Det kan du godt sige på en pæn måde, og så kan det være, at I bliver uvenner i en periode, men hvis I er rigtige venner, så finder I sammen igen.. Og ellers kan jeg sige, at jeres venskab alligevel ville glide ud i sandet på et tidspunkt 

Jeg kunne aldrig finde på at forlange at han bliver hjemme. Jeg har nok bare svært ved at forstå, at han skal være der altid. Men sådan er man jo forskellig 

ja, jeg er nok nødt til at tage tyren ved hornene og fortælle hende, hvordan jeg har det med det, og så sige fra når han snakker grimt til mig. 

Anonym skriver:

Jeg kunne aldrig finde på at forlange at han bliver hjemme. Jeg har nok bare svært ved at forstå, at han skal være der altid. Men sådan er man jo forskellig 

ja, jeg er nok nødt til at tage tyren ved hornene og fortælle hende, hvordan jeg har det med det, og så sige fra når han snakker grimt til mig. 

Ja sådan er vi jo forskellige.. Jeg er ligesom mine forældre, og vil bare gerne være sammen med min kæreste, hver gang vi skal være sammen med andre/være ude.. Mens min kærestes veninde og hendes kæreste stort set aldrig er sammen og er (hvad jeg vil sige) nærmere roommates end kærester.. 

Så ja du må finde dig i ham og hans selskab, men igen skal du ikke finde dig i at blive talt grimt til.. Og forstår de det ikke, jamen så må du gøre op med dig selv, om du vil være venner med din veninde mere

csigvard skriver:

Ja sådan er vi jo forskellige.. Jeg er ligesom mine forældre, og vil bare gerne være sammen med min kæreste, hver gang vi skal være sammen med andre/være ude.. Mens min kærestes veninde og hendes kæreste stort set aldrig er sammen og er (hvad jeg vil sige) nærmere roommates end kærester.. 

Så ja du må finde dig i ham og hans selskab, men igen skal du ikke finde dig i at blive talt grimt til.. Og forstår de det ikke, jamen så må du gøre op med dig selv, om du vil være venner med din veninde mere

Må jeg spørge om din kæreste har det lige sådan?  

Ja jeg må nok bare finde mig i, at der ikke er noget jeg kan lave med hende alene.  

Jeg er meget enig i, at du sagtens kan (jeg synes faktisk at du skal!!) bede manden om at tale ordentligt til dig. Man skal ikke finde sig I at blive nedgjort og hvordan de indbyrdes behandler hinanden er underordnet - du bestemmer dine egne grænser og må sætte dem overfor han. Det kan man godt gøre venligt, men bestemt!

Til gengæld er jeg dybt uenig i, at du ikke må bede din veninde om, at (også) er sammen uden kærester. Det er hende og dig det handler om - ikke dem som par - og voksne menneske der ikke kan have et liv udenfor parforholdet er generelt ganske uinspirerende at være sammen med. Du kan ikke kræve det (selvfølgelig!), men du kan med al rimelighed fortælle hende, at du har behov for at jeres venskab også inkluderer tid alene sammen.

Venskaber skal plejes, præcis som et parforhold, hvis de skal vare ved.