Når forældre opfordre deres børn til at yde vold.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

10. juni 2018

mor:)

Profilbillede for mor:)
pain is temporary. Quiting lasts forever.
Anonym skriver:

Jeg bor i et område med mange børn. I alle aldre. Jeg har selv børn. Blandt andet en på 5 år som er lidt af en drillepind. Dog er hun ikke 5 år mentalt og hun forstår ikke altid de samme ting som andre børn. Der er så en mor herude, med et barn på 12 år, også en pige. Den her mor har bedt sin datter på 12 år om at sparke og slå mit barn såfremt hun driller og ikke forstår et nej første gang. Det mener jeg jo selvfølgelig er FULDSTÆNDIG FORKERT. Moren har sagt det til mig ordret at hvis min datter kommer hjem og siger hun er blevet sparket og slået af hendes datter, så er det bare hende der har bedt hende om det.

 

Jeg er fuldstændig målløs. 

Jeg ville nok løse tingene på en helt anden måde, i form af at snakke med børnene eller snakke med de andre børns forældre og sammen med børnene løse tingene. I det her tilfælde er den anden mor ikke enig og mener helt klart det er den rigtige måde og at min datter selv ber om at få ‘nogen på hovedet’ som hun siger.

 

Hvordan tackler man det når andre forældre opfordre deres egne børn til at være voldelige mod andre børn? 



Jeg ville skrive en underretning 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

10. juni 2018

StineW79

Profilbillede for StineW79
Anonym skriver:



Tak for dit svar.

af andre grunde får min lille pige ikke lov til at være ude alene. Er hendes ældre søster med må de godt være hvor jeg kan se dem. 

Jeg håber ikke det nogensinde bliver en realitet at det andet barn slår eller sparker etc min datter. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op hvis det sker. 

I dit tilfælde forstår jeg godt din reaktion. Det er da også fuldstændig vanvittigt at nogle børn opføre sig på den måde? 



Ja og faktisk var det tilfældigt at jeg "opdagede"det med sparket, lige da det var sket, fordi hun havde glemt sin gymtaske hjemme, så jeg gik op på skolen med den, hvor jeg blev mødt af læren, som var meget overrasket over at se mig. Da jeg havde sagt hvorfor jeg kom, sagde hun at de forresten havde overvejet at ringe til, fordi der havde været en lille episode.... Samtidig kom min datter tilfældigvis gående, fik øje på mig og brød grædende sammen, hvorefter jeg fik at vide hva der var sket. Drengen havde taget hendes hue, var løbet fra hende mens han drillede hende. Hun havde indhentet ham, prøvet at få huen tilbage, hvorefter han havde sparket hende i hovedet. 

Et par mdrer efter kom hun hjem fra skole, og fortalte at hun ALDIG ville i skole mere, men ville/ture ik fortælle hvorfor. Da hun så sku puttes, lå jeg inde ved hende og hun fortalte så det med dolken, og hun havde fået at vide at hvis hun sagde det til nogen, ville hun blive sprættet op. Næste dag gik jeg med om i skolen, tog en snak med hendes lære, og tog fat på inspektøren sammen med min datter (1 klasse) og sagde at hvis det her nogensinde skete igen, ville vi flytte skole, og et par andre ting. De fandt med det samme frem til pigen, som gik i 4 klasse, og tog en seriøs snak med hende og hendes forældre.

Alt det med kvælertag er bare toppen af isbjerget, i forhold til hva der ellers har været af problemer i den klasse.

Den en drengs mor, tog jeg en rolig snak med, om den generelle trivsel, hvor hun fuldstændig fralagde sig alt ansvar for sin søns opførsel i skolen. Hun sagde ordret, at når ungerne var i skolen, var de skolens ansvar og det ku vi forældre ik ændre på. Mit agument var at det self er os forældre, der lære vires børn alm opdragelse, så de ved hvordan de ska opføre sig andre steder. Det ku hun ik forstå. Og her snakker vi altså om helt NORMALE børn.

Heldigvis virker det til at der er kommet mere ro i klassen, det sidste halve år, hvilket har givet mere ro og overskud i klassen! De går nu i 3 klasse. Vh Stine 

Anmeld Citér

11. juni 2018

Anonym trådstarter

StineW79 skriver:



Ja og faktisk var det tilfældigt at jeg "opdagede"det med sparket, lige da det var sket, fordi hun havde glemt sin gymtaske hjemme, så jeg gik op på skolen med den, hvor jeg blev mødt af læren, som var meget overrasket over at se mig. Da jeg havde sagt hvorfor jeg kom, sagde hun at de forresten havde overvejet at ringe til, fordi der havde været en lille episode.... Samtidig kom min datter tilfældigvis gående, fik øje på mig og brød grædende sammen, hvorefter jeg fik at vide hva der var sket. Drengen havde taget hendes hue, var løbet fra hende mens han drillede hende. Hun havde indhentet ham, prøvet at få huen tilbage, hvorefter han havde sparket hende i hovedet. 

Et par mdrer efter kom hun hjem fra skole, og fortalte at hun ALDIG ville i skole mere, men ville/ture ik fortælle hvorfor. Da hun så sku puttes, lå jeg inde ved hende og hun fortalte så det med dolken, og hun havde fået at vide at hvis hun sagde det til nogen, ville hun blive sprættet op. Næste dag gik jeg med om i skolen, tog en snak med hendes lære, og tog fat på inspektøren sammen med min datter (1 klasse) og sagde at hvis det her nogensinde skete igen, ville vi flytte skole, og et par andre ting. De fandt med det samme frem til pigen, som gik i 4 klasse, og tog en seriøs snak med hende og hendes forældre.

Alt det med kvælertag er bare toppen af isbjerget, i forhold til hva der ellers har været af problemer i den klasse.

Den en drengs mor, tog jeg en rolig snak med, om den generelle trivsel, hvor hun fuldstændig fralagde sig alt ansvar for sin søns opførsel i skolen. Hun sagde ordret, at når ungerne var i skolen, var de skolens ansvar og det ku vi forældre ik ændre på. Mit agument var at det self er os forældre, der lære vires børn alm opdragelse, så de ved hvordan de ska opføre sig andre steder. Det ku hun ik forstå. Og her snakker vi altså om helt NORMALE børn.

Heldigvis virker det til at der er kommet mere ro i klassen, det sidste halve år, hvilket har givet mere ro og overskud i klassen! De går nu i 3 klasse. Vh Stine 



Jeg er tom for ord! 

Og hvordan i alverden kan en mor mene at børnene og deres opførsel er skolens ansvar? Nuvel skal de selvfølgelig holde styr på dem i skolen, men opdragelsen kommer hjemmefra! 

Der er ikke sket nogle ting på skolen i vores tilfælde (endnu) men jeg frygter det rigtig meget. 

Anmeld Citér

11. juni 2018

Anonym trådstarter

mor:) skriver:



Jeg ville skrive en underretning 



Hvordan ville du lave den? Fortæller man moren først at man gør det eller hvordan?

Anmeld Citér

11. juni 2018

Anonym trådstarter

migxher skriver:

Du skal underrette kommunen. Det er meget uhensigtsmæssigt at moren opfordre hendes datter til vold. Sæt nu pigen rent faktisk gør alvor ud af det og skader er andet barn.



Skal jeg informere moren om det først?

Anmeld Citér

11. juni 2018

Anonym

Nej, du skal ikke underrette moderen. Man kan godt gøre det, men for din egen skyld ville jeg ikke vælge at gøre det :-)

 

Du kan gå ind på borger.dk ( https://www.borger.dk/familie-og-boern/Udsatte-boern-og-unge/Boern-i-mistrivsel

her skal du vælge kommune og forklare hvad der gør at du underretter kommunen og det er også her du kan vælge at skrive om du vil være anonym og hvorfor. (Som udgangspunkt er man ikke anonym, Mrn hvis du argumentere for at du fx er bange for at moren lader det gå ud over jeres familie, så kan det være en mulighed.) 

 

kommunen er forpligtet til at undersøge om der er hold i underretningen og bekymringen. Også selvom du ikke hører noget :-)

Anmeld Citér

11. juni 2018

mor:)

Profilbillede for mor:)
pain is temporary. Quiting lasts forever.
Anonym skriver:



Skal jeg informere moren om det først?



Hvis du kan gøre det anonymt uden at hun kan genkende at det er dig der står bag, så er det at foretrække. Tænker hun lyder ret ustabil. 

Men ellers, hvis du har mod på det, så kan du fortælle moren, at du har valgt at lave en underretning på at hun som mor opfordrer sin datter til vold, og oven i købet vold mod et i forhold til hende lille barn. Dette findet du bekymrende og derfor skriver du en underretning. 

Anmeld Citér

11. juni 2018

Anonym trådstarter

mor:) skriver:



Hvis du kan gøre det anonymt uden at hun kan genkende at det er dig der står bag, så er det at foretrække. Tænker hun lyder ret ustabil. 

Men ellers, hvis du har mod på det, så kan du fortælle moren, at du har valgt at lave en underretning på at hun som mor opfordrer sin datter til vold, og oven i købet vold mod et i forhold til hende lille barn. Dette findet du bekymrende og derfor skriver du en underretning. 



Det kan ikke gøres anonymt uden hun ved det er mig, desværre. 

Anmeld Citér

11. juni 2018

Babilooo

Anonym skriver:



Det kan ikke gøres anonymt uden hun ved det er mig, desværre. 



Uanset hvad .. så vil hun være meget ubegavet hvis hun ikke kan regne det ud.

Men det er det rigtige at gøre. Stakkels hendes børn. Hun ødelægger dem jo socialt med den opdragelse.

Anmeld Citér

11. juni 2018

Anonym trådstarter

Smølfine123 skriver:



Uanset hvad .. så vil hun være meget ubegavet hvis hun ikke kan regne det ud.

Men det er det rigtige at gøre. Stakkels hendes børn. Hun ødelægger dem jo socialt med den opdragelse.



Jeg er enig. Måske frygter jeg også bare lidt at hun er typen der så laver en underretning retur, bare for at gøre det. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.