Når kun den ene får polterabend

Jeg står i en ret sårbar situation, synes jeg. Min kæreste og jeg taler om at blive gift,, og vi glæder os. Vi går og planlægger og sparer sammen. Men. Polterabend. 

Min kæreste har flere gode kammerater og nogle brødre han har plejet at gå i byen med. Han skal nok få en polterabend. 

Men hvad med mig? Jeg har ingen veninder. Altså. Ingen. Jeg har piger jeg skriver med med jævne mellemrum, men vi ses ikke, og vi er ikke tætte nok til de ville arrangere den slags for mig. 

Det giver mig ondt i maven og giver mig lyst til ikke at blive gift. Pga. Skammen og ydmygelsen ved tanken om min kæreste hives af sted på fed polterabend, imens jeg sidder hjemme med børnene. Ej jeg bliver så ked ved tanken. 

Der er da min mor og papmor. Men de kan ikke med hinanden. Og hånden på hjertet - jeg vil ikke lyde utaknemmelig. Men de er begge lidt specielle. At skulle holde polter med de to, og så ingen andre. Ej. Det ville heller aldrig ske. 

Hvad skal jeg dog gøre? Jeg vil ikke føle den skam og ydmygelse, og derudover ville jeg bare blive så ked af min kæreste skal ud på en fed polter og jeg bare sidder derhjemme 

Kan i ikke melde ud til kammeraterne at hvis der skal holdes noget så skal det være for jer begge eller slet ikke. Hvis altså du kan med hans venner. 

Stort tillykke med jeres kommende bryllup. 

Jeres kærlighed til hinanden er det vigtigste, husk det. 

Når det så er sagt, så kan jeg godt forstå dine tanker omkring polterabend. Jeg er selv sådan en der har få tætte veninder. De har aldrig mødtes. Hvor min mand har en stor vennegruppe fra gymnasietiden. Jeg var også mega nervøs for om der ville blive holdt noget, for ingen af de piger er min bedste veninde eller noget i den stil. Men de overraskede og selvom de er 5 vidt forskellige typer havde de mit bedste i tankerne og arrangerede en vildt fed polterabent i min ånd. Og det gik så godt. Så man kan blive overrasket.

Jeg synes du skal forsøge at acceptere at der potentielt ikke bliver en polterabend for dig, og det er helt okay. Det er jo ingen konkurrence eller noget og det vigtigste er jo at dig og din kommende mand elsker hinanden. 

Men alligevel, så forsøg at gør dig nogle tanker om nu HVIS nogle alligevel tænker på din polterabend, hvordan ønsker du den så. Hvem ønsker du med osv. Måske bliver din mand spurgt, og så er det godt at have gjort sig nogle tanker når der ikke er så åbentlyse veninder. Måske bliver du overrasket. 

Held og lykke med brylluppet fra en der selv blev gift sidste år. 

P.s ens polterabend er en fantastisk dag, men kommer aldrig nogensinde op og kan måle sig med hvor fantastiske og vidunderlig ens bryllupsdag er, og det er jo den vigtigste dag. 

Jeg synes virkelig du skal unde din kæreste en polterabend, det er trods alt ikke hans skyld at du måske ikke får en. 

Som en anden skriver, accepter evt allerede at du nok ikke får en polterabend, men hvad så?

Hvis du ikke har veninder/kvindelige familiemedlemmer, så er der jo ikke rigtig grobund for det? Uden det skulle lyde ledt eller noget, for det er ikke meningen.

Men det er altså kun en enkelt aften med enten mandehørm eller tøsehygge. Bryllup og resten af jeres liv, overskygger det SÅ meget!

Mulllesmor skriver:

Kan i ikke melde ud til kammeraterne at hvis der skal holdes noget så skal det være for jer begge eller slet ikke. Hvis altså du kan med hans venner. 

Arh hva, ryger ideen så ikke lidt med at holde en polterabend?

Loa skriver:

Jeg synes virkelig du skal unde din kæreste en polterabend, det er trods alt ikke hans skyld at du måske ikke får en. 

Som en anden skriver, accepter evt allerede at du nok ikke får en polterabend, men hvad så?

Hvis du ikke har veninder/kvindelige familiemedlemmer, så er der jo ikke rigtig grobund for det? Uden det skulle lyde ledt eller noget, for det er ikke meningen.

Men det er altså kun en enkelt aften med enten mandehørm eller tøsehygge. Bryllup og resten af jeres liv, overskygger det SÅ meget!

Jeg har intet skrevet om han ikke må få en? Jeg har oplevet mangt svigt og har socialangst, det er ikke med min godt vilje jeg er uden venner.. 

Loa skriver:

Arh hva, ryger ideen så ikke lidt med at holde en polterabend?

Jeg kender en del hvor de har været afsted begge to samtidig.. det behøver jo ikke være mandens sidste tur på bordel for at være en fed polter.. okay det var på spidsen. Men jeg mener, mange par kan da sagtens give den fuld gas sammen.  

Anonym skriver:

Jeg står i en ret sårbar situation, synes jeg. Min kæreste og jeg taler om at blive gift,, og vi glæder os. Vi går og planlægger og sparer sammen. Men. Polterabend. 

Min kæreste har flere gode kammerater og nogle brødre han har plejet at gå i byen med. Han skal nok få en polterabend. 

Men hvad med mig? Jeg har ingen veninder. Altså. Ingen. Jeg har piger jeg skriver med med jævne mellemrum, men vi ses ikke, og vi er ikke tætte nok til de ville arrangere den slags for mig. 

Det giver mig ondt i maven og giver mig lyst til ikke at blive gift. Pga. Skammen og ydmygelsen ved tanken om min kæreste hives af sted på fed polterabend, imens jeg sidder hjemme med børnene. Ej jeg bliver så ked ved tanken. 

Der er da min mor og papmor. Men de kan ikke med hinanden. Og hånden på hjertet - jeg vil ikke lyde utaknemmelig. Men de er begge lidt specielle. At skulle holde polter med de to, og så ingen andre. Ej. Det ville heller aldrig ske. 

Hvad skal jeg dog gøre? Jeg vil ikke føle den skam og ydmygelse, og derudover ville jeg bare blive så ked af min kæreste skal ud på en fed polter og jeg bare sidder derhjemme 

Hvad gør du, når du rigtigt skal forkæle dig selv? Kan du ikke få ungerne passet og gøre det, du nyder allermest en hel dag? Og det er så din polterabend.

Jeg tænker da fælles polterabend, det regner jeg også med vi skal hvis det engang bliver aktuelt 

Fælles polterabend? Jesus mand - sidder man ikke lårene nok af hinanden som par allerede? 

Jeg stemmer på at TS skal affinde sig med at der måske ikke bliver et polterabend og prøve at nå frem til at det er OK.

Manden skal i hvert fald undes at have sit uden at have dårlig samvittighed.