Gravid med ekskæreste, affære - tvivl om valg.

sikke en tone herinde fra voksne mennesker  ... når men jeg har kun en ting og sige  jeg tænker det med at fortælle bonusmor at du er gravid hvis du skal have en abort er tarveligt og unødvendigt  ! hvad gavn for hun af den viden andet en ydmygelsen og skam og mindre selvværd evt.. . ? Det er det samme som når folk er utro og fortæller manden eller konen det , de gør det for at lette deres EGEN SAMVITTIGHED ! stå ved ens eget lort og lær og lev med ens dårlige samvittighed det straffen for dumme beslutninger . Beholder du barnet så syntes jeg derimod i skal fortælle hende det ����. held og lykke . 

Hvad er du kommet frem til TS ? 

Anonym skriver:

Hvad er du kommet frem til TS ? 

Hun skrev tidligere i tråden, at hun valgte abort, mener jeg  

Update. 

Jeg fik en medicinsk abort i weekenden. Det var et langt forløb og desværre endte jeg med at være alene imens. Jeg skulle efter planen have aborteret lørdag, men det skete først mandag - ca 1 time efter jeg havde fået mit barn hjem. Så der stod jeg midt i gangen og lige pludselig var der blod over det hele. Det skulle jeg håndtere, samtidigt med at jeg skulle sørge for at min 3 årige ikke blev forskrækket. 

Jeg blev overvældet og til at starte med føltes det som en lettelse...

Men nu 4 dage efter... er jeg fuldstændig knust og kanon ked af både forløbet og valget. Ville ønske jeg havde haft krafterne til at gennemføre graviditet istedet for at ende her og havde det af helvede til med mit valg. 

Jeg troede egentlig jeg var afklaret med abort, men... det var jeg ubevist tydeligvis ikke. 

Jeg er knust lige nu og føler mig kanon ensom med hele situationen. 

Har snakket med venner og veninder, men uanset føler jeg mig alene. 

Jeg skal selvfølgelig nok komme mig, men havde slet ikke regnet med den her form for efterreaktion... 

Anonym skriver:

Update. 

Jeg fik en medicinsk abort i weekenden. Det var et langt forløb og desværre endte jeg med at være alene imens. Jeg skulle efter planen have aborteret lørdag, men det skete først mandag - ca 1 time efter jeg havde fået mit barn hjem. Så der stod jeg midt i gangen og lige pludselig var der blod over det hele. Det skulle jeg håndtere, samtidigt med at jeg skulle sørge for at min 3 årige ikke blev forskrækket. 

Jeg blev overvældet og til at starte med føltes det som en lettelse...

Men nu 4 dage efter... er jeg fuldstændig knust og kanon ked af både forløbet og valget. Ville ønske jeg havde haft krafterne til at gennemføre graviditet istedet for at ende her og havde det af helvede til med mit valg. 

Jeg troede egentlig jeg var afklaret med abort, men... det var jeg ubevist tydeligvis ikke. 

Jeg er knust lige nu og føler mig kanon ensom med hele situationen. 

Har snakket med venner og veninder, men uanset føler jeg mig alene. 

Jeg skal selvfølgelig nok komme mig, men havde slet ikke regnet med den her form for efterreaktion... 

Der er jo også en hormonel efterreaktion, så nogle af dine følelser nu er måske 'bare' biologi... ligesom man får 3. dags babyblues efter en fødsel. 

Jeg tror, at meget store beslutninger skal træffes med hjernen frem for hjertet, og jeg tror, at du har truffet det rigtige valg. 

Anonym skriver:

Update. 

Jeg fik en medicinsk abort i weekenden. Det var et langt forløb og desværre endte jeg med at være alene imens. Jeg skulle efter planen have aborteret lørdag, men det skete først mandag - ca 1 time efter jeg havde fået mit barn hjem. Så der stod jeg midt i gangen og lige pludselig var der blod over det hele. Det skulle jeg håndtere, samtidigt med at jeg skulle sørge for at min 3 årige ikke blev forskrækket. 

Jeg blev overvældet og til at starte med føltes det som en lettelse...

Men nu 4 dage efter... er jeg fuldstændig knust og kanon ked af både forløbet og valget. Ville ønske jeg havde haft krafterne til at gennemføre graviditet istedet for at ende her og havde det af helvede til med mit valg. 

Jeg troede egentlig jeg var afklaret med abort, men... det var jeg ubevist tydeligvis ikke. 

Jeg er knust lige nu og føler mig kanon ensom med hele situationen. 

Har snakket med venner og veninder, men uanset føler jeg mig alene. 

Jeg skal selvfølgelig nok komme mig, men havde slet ikke regnet med den her form for efterreaktion... 

Kære du, sender dig en masse varme tanker. Det er ikke nødvendigvis nemt at få en abort, selv om graviditeten er uønsket. Håber, at det som Abracadabra skriver også til dels er en hormonel reaktion. Men tag dig endelig den tid du har brug for for at komme ovenpå igen følelsesmæssigt og pas godt på dig selv. Din ekskæreste lyder som et ret ucoolt menneske, så du kan måske prøve at undgå at have mere kontakt med ham end nødvendigt.