Kan ikke magte at jeg arbejder hver anden weekendE

Jeg arbejder selv på skæve tidspunkter. Dag, aften og hver 2. weekend. Det er da ærgerligt på nogle områder, for der er nogle ting man går glip af og ting man må sige nej til. Min mand er relativt ofte på tjenesterejse i 4 dage- 2-3 uger. Og så er han væk i 6 mdr af gangen ca hver 2.-3. År. Selvom der er elementer i begge vores arbejdstider, som kan være irriterende, så giver det jo også nogle andre friheder, man ellers ikke ville have.

Jeg har fx fri i hverdagene indimellem, hvor jeg kan ordne lidt i huset, holde min datter hjemme, hvis hun har behov for det, gå ekstra lange ture med hunden. Min arbejdsplan er også sådan, at jeg indimellem kan tage fri i 2-3 dage og så have fri i en uge eller mere, fordi jeg så arbejder mere i andre uger. Ligeledes tjener jeg mere end på alm. dagarbejde og har også normnedsættelse, pga optjening af søndags- og aftenafspadsering. Så jeg skal arbejde færre timer, end jeg reelt er ansat til.

Min mand nyder de weekender han har alene med vores datter. De er ofte på legepladsen, i skoven eller i svømmehallen og deres forhold er meget meget tæt. Han synes da også det kan være hårdt, men det overskygger ikke det gode. Og jeg er jo hjemme enten om aftenen eller om formiddagen de dage jeg arbejder.

Det er forskelligt hvad folk kan være i, men arbejdsglæde er en stor del af menneskers trivsel. Måske kan I se på, om der er nogle praktiske ting I kan gøre for at det er lettere. Fx have maden klar, gøre rent, indimellem lave en legeaftale for en af ungerne. Så han ikke står med så meget i de timer du er afsted.

Må nok indrømme at jeg synes han er lidt et fjols. Jeg går ikke ud fra at du er afsted fredag, lørdag, søndag uden at komme hjem før/efter arbejde. Det er også hans børn. Man kan da ikke true med skilsmisse på den baggrund. Fair nok han synes det er hårdt og måske i perioder uoverskueligt, men så må man have en konstruktiv samtale om det. 

Jeg er enig med dem, der mener at I må få en snak om det, og så må din mand altså stramme ballerne!

Og så tænkte jeg om du fx har overvejet at prøve at finde et job som fx handicap hjælper? Det er ofte døgnvagter, til gengæld er der ikke så mange om måneden. Jeg er ikke sikker på om det løser jeres grundlæggende problem, det kommer an på hvad din mands problem i virkeligheden er, men det er da et forsøg værd.

Anonym skriver:

Hmmm jeg er også assistent og arbejder mindst 3 af 5 weekender - i alle 3 vagtlag, så der er ingen sammenhæng i mine arbejdstider. Sådan har det været i 5 år nu, og selvom jeg elsker det, hader jeg det lige så meget. Jeg vil hellere være sammen med min familie, men det er vilkåret i vores fag.

Når det så er sagt må du huske det er arbejdstagers marked indenfor vores område lige pt. Så snak med din chef om det er muligt at ændre til fx hver 3 weekend. Og tal med din mand om det vil give mere mening at arbejde 2 og have 2 fri. Og tal med ham om hvad der sker hos ham. Når nu du har været i faget i 9 år - hvad har ændret sig? 

Før jeg blev assistent var min kæreste chauffør og var væk flere dage om ugen. Jeg nød tiden som alenemor, for alt kunne ske på mine præmisser. 

Nu har jeg sat og læst jeres indlæg.. og ser, flere af jer skriver, hun skal rykke det til hvert 3. Weekend.. hvad ville hendes kæreste sige til det .. hvis det er weekendarbejde i det heletaget hun ikke må have for ham ... jeg tror jeg ville spørger ham hvad han tænker siden han kommer med sådan en udmelding. For ville det løse problemerne i forholdet 

Anonym skriver:

Jeg har været på min arbejdsplads i 9 år. Jeg elsker mit fag (sosu assistent) og mine kollegaer. Jeg har det rigtig godt der, og er god til mit arbejde. 

Min kæreste som jeg har 2 børn har smidt en bombe til aften. Han er bange for at hvis jeg fortsætter mit arbejde med at arbejde hver anden weekend så ender det med at vi er næst til at gå fra hinanden. Han får ikke det samme ud af weekenden når jeg er afsted. Vores forhold er i forvejen skrøbeligt og han mener at det weeekender jeg arbejder skader mere end de gavner. Han har før nævnt at han syntes det er træls at jeg arbejder hver anden weekend men så har han heller ikke sagt mere. Men lige frem at sige at så vil han ikke være dammen med mig mere gør mig enormt ked af det. Sikke et ultimatum!!! 

Men jeg vil selvfølglig gerne beholde min familie. Familie kommer først. Jeg ved bare ikke helt hvad jeg skal gøre??? Skal jeg spørge mit arbejde om jeg kan blive fritaget for at arbejde i weekender, selvom man skal arbejde hver anden weekend i mit fag?? Eller skal jeg finde mit et helt andet arbejde hvor jeg nok ikke vil være lige så glad for?? Og eller skal jeg fortsætte med at arbejde der hvor jeg gør nu og så risikere min familie?? 

Jeg har lige siden jeg blev uddannet kun arbejdet der og det er angst provokerende for mig at skulle ud i noget helt andet.... det ville kun være for min families skyld hvis jeg gjorde det.... hvad tænker I?? Hjælp mig 

Der er "Ugler i mosen", fordi han har kendt til dine arbejdstider fra 1. dag. Familien kommer først... men det gør en god arbejdsplads også !

Så må han lige forklare hvad problemet er, siden at der pludselig er problemer med dine arbejdstider.

Du har intet at være nervøs for... du kan ikke miste noget som du ikke har...

Hvad med at gå til parterapi?

Der er noget han er ulykkelig over eller mangler i jeres forhold. 

Jeg synes bestemt ikke at du kan negligere at ddt påvirker ham negativt st du arbejder hver anden weekend. Jeg ville selv absolut hade hvis det var tilfældet med min mand. Og det er ikke fordi det ville betyde ansvaret for børnene..... men fordi det betyder mindre tid sammen som familie. Så holdningen til at han skal “stramme balderne” er da vejen til skilsmisse i mine øjene. Det får du intet ud af.

jeres forhold er skrøbeligt og I må begge tage ansvaret for det. Dvs arbejde på at gøre det solidt. Hvorfor er det skrøbeligt..?

måske kunne du i en periode få ham med til parterapi og få byttet nogle weekendvagter væk. 

I skal have snakket om hvad der mangler I jeres forhold- for han lyder ulykkelig.