Kan ikke magte at jeg arbejder hver anden weekendE

Familie kommer altid først... Og du må da lytte til din mand, hvis du altså elsker ham, og ville blive sammen med ham... Jeg har selv arbejdet hver anden weekend, og der sagde min mand også stop fordi han syntes vores familie var splittet når jeg brugte hele weekend på arbejdet, og det kunne jeg godt forstå. Vi havde en meget dårlig periode mens jeg arbejdet weekend, så jeg fandt et andet job, for jeg elsker min mand og ville vores familie højre end noget andet..   

Så lyt til din mand, det er da hårdt at står med to børn alene både for mænd og os kvinder.. 

Anonym skriver:

Det er at vi i forvejen har et meget skrøbeligt forhold og så mener han at det er vigtigt at vi får brugt tiden sammen hver weekend og det kan vi ikke rigtig når jeg arbejder hveranden weekend...

 

Han kan ikke få slappet rigtig af pga børnene... og så får vi ikke den samme tid sammen.

Jeg tror personligt ikke et forhold bliver mere eller mindre skrøbelig af, hvor mange weekender man bruger sammen. Det skrøbelige i et forhold har sin kim et helt andet sted. Et forhold kan også rumme fravær, stilhed og ikke mindst alene tid med børnene.

Når det er skrevet så vil dette da heller ikke være mit drømmescenarie, at min mand arbejdede hver anden weekend - jeg nyder vores weekender. Og nu hvor jeg sidder med både arbejde, eksamenslæsning og og og så ville det være svært at få det til at hænge sammen - men var trivedes min mand, og nød sit arbejde så ville jeg bakke op, på samme måde som han bakker mig op.

Din mand/kæreste siger: familien først, men familien er jo de mennesker der er i familien. Og en mor der er glad for sit arbejde, der har overskud fordi hun kan lide sin hverdag, er med til at skabe en god familie. At presse dig med trusler til at opgive den hverdag du finder glæde ved, er ikke at sætte familien først. 

Igen vil jeg skrive, selvsagt skal du ikke sige dit job om som faglært for at ende enten uden arbejde eller som ufaglært. Men du kan begynde at kigge rundt. Gå på jobindex og se om der er mulighed for et job med din uddannelse, hvor der er mindre weekendvagter, eller som en anden skriver at det bliver aftenvagter så I har flest dagtimer sammen eller... Og så skal han pakke alle trusler væk.

Udover det så skal han måske vende sin egen indstilling og nyde alt det han kan med børnene. Jeg var alene med vores 3 børn i 3 måneder, og i stedet for at brokke mig over hvor årdt det var, så valgte jeg at nyde det som var godt. De var 4,6 og 11 år og jeg var så stolt over de fx lærte at fylde og tømme opvaskermaskinen, jeg var nød at tage alle 3 ind i sengen og lave total weekend hygge, jeg nød ikke mindst den totale ro når de alle 3 sov og der ikke var en mand jeg følte jeg skulle tale med og forholde mig til. Jeg nød jeg bestemte, jeg nød at lave mad sammen med dem, jeg nød at de blev nød til at gå med ned og købe ind, jeg nød dem.... 

Så på med handsken begge to, du skal se dig om efter alternativer til hver anden weekend, han skal pakke truslerne langt væk og finde det positive ved at være far med stort F der får lov at have børnene helt alene. Og så skal I finde ud af hvordan I kan arbejde med jeres skrøbelig forhold, for tro mig at I sidder og kigger på hinanden hver lørdag er ikke løsningen alene.

og er han typen der gerne vil bruge mere tid sammen i weekenden? eller irriterer det ham bare at han selv skal håndtere ungerne, så hvis du er der så slipper han og kan lave det han selv godt gider.

Jeg har en snigende fornemmelse om at det er det sidste.

Jeg bliver lidt nysgerrig på, hvad det er at han mangler i de weekender, hvor du arbejder - går ud fra at du har almindelig arbejdsdag svarende til 8 timer. Hvis du kommer hjem eftermiddag, har i stadig tid sammen og kan nogle ting? Kan han give eksempler på, hvad det er at han gerne vil? 

jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret, når han kommer med sådan en udmelding, og tænker over, at du føler, at du er nødt til at finde et andet arbejde. 

Er det ikke svært indenfor dit fag at få arbejde, som ikke indbefatter weekendarbejde?

Jeg tror ikke, at det er afgørende for et forhold om, man arbejder i weekend eller ej, men derimod hvordan tiden man så tilbringer sammen,vægtes.

jeg er gift med en selvstændig, så er vant til, at han arbejder meget og ofte i weekend, og har aldrig tænkt at det ødelagde vores forhold at arbejde weekend, eller et problem at være alene med børnene, eller følt mig begrænset, fordi vi har planlagt på en anden måde, når han arbejder. Men ja anderledes på nogle måder i forhold til andre familier.

nu er din situation, at din mand synes, at dette er et kæmpe problem, og faktisk kan betyde, at I ikke skal være sammen. Jeg ville spørge indtil, hvad det egentlig handler om og inden I fik børn, arbejdede du vel også weekend, så hvad har forandret sig?  Jeg læser ikke, at du føler, at det er et problem, men derimod har du et arbejde, som du er glad for, hvilket er vigtigt, når man skal trives. 

jeg synes at din mand bør uddybe nærmere, hvad det er, som ikke fungerer, men jeg er ikke overbevist om, at hvis du stopper med at arbejde weekend, løser problemet.  

At familie kommer først betyder vel også at man ser hinanden og hvad hver især har af ønsker. Du virker utrolig glad for dit job, så kan slet ikke forstå han har så travlt med de weekender. Jeg kan sagtens anerkende at det er træls med weekend arbejde- jeg har selv en mand der arbejder hver anden weekend. Men jeg føler jo netop at vi prioritere vores liv sammen og ham ved at han har et arbejde han er glad for og trives med, hvilket giver en glad og tilfreds mand, der så har overskud og energi og er der 100 pct. Når han har fri. Omvendt har han lyttet til mine ønsker om at tage ny uddannelse, trods jeg har en i forvejen, da det ville gøre mig glad. 

Jeg arbejder også hver anden weekend. Jeg hader det selv, for ville hellere bruge tiden med børnene. Men vi har så valgt at de weekender jeg arbejder, er børnene på weekend hos farmor og farfar eller hos mormor og morfar, og dermed har min mand fri til selv at gøre hvad han ønsker, og vi kan hygge bare os to, de timer jeg ikke arbejder.

Jeg arbejder også hver anden weekend. Jeg hader det selv, for ville hellere bruge tiden med børnene. Men vi har så valgt at de weekender jeg arbejder, er børnene på weekend hos farmor og farfar eller hos mormor og morfar, og dermed har min mand fri til selv at gøre hvad han ønsker, og vi kan hygge bare os to, de timer jeg ikke arbejder.

Det der lyder ikke godt.

Man skal ikke true hinanden i et forhold!

Jeg er selv en af dem, som arbejder "mærkelige" tider. Da vi fik børn gik min mand bare ud fra, at jeg skulle sige op. Han sagde det bare ikke til mig, for for ham var det bare en selvfølge. Nu har jeg lang uddannelse og elsker mit arbejde inden for et felt, hvor arbejde absolut ikke vokser på træerne. Så det faldt mig ikke ind at sige op! Jeg blev godt nok i tvivl, da han eksploderede over, at jeg ikke bare sagde op. Men jeg kender så mange, som ikke arbejder kontortid, og som alligevel får sin familie til at fungere, at jeg efterhånden blev klar over, at det handler mere om holdninger end om egentlige problemer. I min manns hoved var børnene først og fremmest mit ansvar. Han kunne jo godt være far lidt, men hele tiden med bevidstheden om, at hvis en ven ringede, eller han fik lyst til at gøre noget andet, så var jeg der jo. Han ville have mig hjemme for selv at kunne være fri, når det passede ham. Han er i dag eks. Ikke på grund af mit arbejde, men på grund af hans forventninger og holdninger til kønsroller i familien. 

Jeg vil anbefale jer noget parterapi. Hvis forholdet skal fungere er I nødt til at få afklaret jeres forventninger til hinanden og hvordan familien skal fungere. Det er ikke dit arbejde som sådan - selvom det sikkert kan være lidt upraktisk nogen gange. Det er alle forventningene og hvordan alt utenom fungerer, som I må tage fat i.

Herhjemme arbejder min kæreste også utroligt meget. Hver anden weekend og også natten til lørdag i vores fri weekend. Men jeg vidste hvad jeg gik ind til og jeg selv elsker også at arbejde. For mig handler det ikke om antal af timer man er sammen, men kvaliteten af tiden. 

Du skal jo også helst have et job du er glad for, og i dit fag så hører weekend arbejde jo bare med

Anonym skriver:

Men hvis jeg står fast så vil han jo netop gå fra mig. Han mener at man skal ofre alt for sin families skyld.... Fanilien kommer først. 

I en familie tager man hensyn til hinanden man lytter til hinanden, men man behøver ikke at ofre alt for hinanden.

Nå nu du skal gøre alt hvad han ønsker hvad skal han så gøre som du ønsker?

Min mand var ikke glad for sit tidliger arbejde, han har fået nyt arbejde og er på arbejder hver anden weekender og han arbejder mest aften.

Men min mand er blevet glad for sit arbejde og det er det vigtigste, for så er han også glæder nå han kommer hjem.

Ja jeg er så alene med barn/børn hver anden weekend og aftener, men nå jeg har brug for det så få jeg da lov til at tage hjem til en veninde, biografen eller hvad jeg har brug for også stå han med det hele, det gør han gerne for at jeg skal gøre noget som gør mig glad. 

Man kan ikke gå op og ned ad hinanden hele tiden

Hvis du siger dit job op og finder noget som du ikke er glad for, så risikere han at få en kone som er sur og træt hele tiden er det bedre for parforholdet.