Kan ikke magte at jeg arbejder hver anden weekendE

Anonym skriver:

Altså hvid i går fra hinanden så skal han vel også have børnene hver 2 weekend. Men bare helt alene. 

Jeg arbejder også som assistent og arbejder hver 2 weekend og sådan er vilkårene jo bare inden for vores fag. Jeg synes du skal spørge ham hvad det er han mener han ikke får ud af det. Hvor gamle er jeres børn ? 

Det har du ret i. Det var et godt argument. De er 6 og 3 år

Abracadabra skriver:

Nemlig. Og hvad søren ville være bedre ved en skilsmisse? At han så kunne få en ny kone til at passe børnene, så han selv slap?

I har jo fuldstændig ret piger!! Det havde jeg slet ikke tænkt på... den må jeg slynge ud for ham...

MT_2011 skriver:

Hvad har han tænkt sig at gøre hvis han virkelig mener i skal gå fra hinanden, han skal vel også have børnene på weekend?

Hvis du arbejder dag vagter, så er det jo ikke mange timer han er alene med jeres børn alligevel, hvis det er hans problem i det her?

Hvis du er glad for dit arbejde, så syntes jeg ikke du skal skifte. Og jeg syntes virkelig det er en mærkelig udmelding man vil gå fra hinanden fordi den ene arbejde hver anden weekend? 

Men hvis jeg står fast så vil han jo netop gå fra mig. Han mener at man skal ofre alt for sin families skyld.... Fanilien kommer først. 

Syntes godt nok den er lidt strid og sige til ham at “jamen hvis du går så hænger du alligevel på børnene”... 

Det syntes jeg ikke indbyder til en fælles løsning og jeg kan virkelig godt forstå ham. Herhjemme har jeg en kæreste der spiller prof fodbold og træner næsten alle dage, og er tit væk i weekender for at spiller kampe. Det er virkelig ensomt og skrøbeligt at være så lidt sammen og vi har ikke engang børn endnu.. 

Jeg syntes du skal lytte til ham, måske har han ret? Kan et kompromis ikke være at arbejde hver tredje weekend?

Men sagen er bare at han ikke føler sig godt tilpas med at jeg er væk hveranden weekend.... Jeg føler mig i et dilemma.... Familie eller arbejde først?? Og hvad pokker skal jeg så arbejde med?? 

Anonym skriver:

Syntes godt nok den er lidt strid og sige til ham at “jamen hvis du går så hænger du alligevel på børnene”... 

Det syntes jeg ikke indbyder til en fælles løsning og jeg kan virkelig godt forstå ham. Herhjemme har jeg en kæreste der spiller prof fodbold og træner næsten alle dage, og er tit væk i weekender for at spiller kampe. Det er virkelig ensomt og skrøbeligt at være så lidt sammen og vi har ikke engang børn endnu.. 

Jeg syntes du skal lytte til ham, måske har han ret? Kan et kompromis ikke være at arbejde hver tredje weekend?

Det vil jeg meget gerne men tror desværre ikke at det kan lade sig gøre på min arbejdsplads  Men kan selvfølglig spørge dem af... men hvad pokker tænker mine kollegaer så ikke?? Så vil de jo også forlange at arbejde hver 3 weekend... 

Anonym skriver:

Det er at vi i forvejen har et meget skrøbeligt forhold og så mener han at det er vigtigt at vi får brugt tiden sammen hver weekend og det kan vi ikke rigtig når jeg arbejder hveranden weekend...

 

Han kan ikke få slappet rigtig af pga børnene... og så får vi ikke den samme tid sammen.

Det lyder som en dårlig søforklaring fra hans side. Hvis I har et skrøbeligt forhold ville det intet fikse selvom I havde hver eneste weekend til at sidde klistret op og ned af hinanden.

Det lyder mere som om der er noget mere grundlæggende galt og det må I prøve at få fikset også med dit nuværende job.

Jeg ka sagtens følge ham i at det er hårdt at ha dem alene hver anden weekend.

Her hjemme er det mig, der arbejder hver anden weekend, og jeg er ved at overvejede om jeg ska begynde at lede efter andet arbejde, nu hvor Alberte begynder i skole.

Jeg syntes at der er kæmpe forskel på, om man arbejder hver 2 eller om det er hver 3 weekend. 

Jeg ka feks bedst li at ha aftenvagter, fordi jeg så har flere vågne timer med ungerne hjemme. Det samme ka min kæreste, fordi vi så ka få noget ud af tiden sammen.

De weekender jeg ik arbejder, ska vi altid noget, og de weekender jeg arbejder, er kæresten og ungerne også tit afsted til familie halløj, hvor jeg så ik er med. Det betyder rent praktisk, at han står med alt, hvilket jeg sagtens ka forstille mig, ik altid er fedt! 

Hvis jeg var dig, ville jeg begynde at lede efter noget mere familie venneligt arbejde. Vh Stine 

Ja familien kommer først, men jobs hænger ikke på træerne og man skal jo have en indkomst og samtidig er det vigtigt at man trives i sit arbejde, da man stort set bruger ligeså meget tid der, som hjemme ved familien... ydermere så skal man ikke true i et forhold, så var jeg skredet, da man ikke kan bygge en fremtid på trusler... og hvorfor er det hårdt, at have sine egne børn hveranden weekend? Han vil da stå i lort til halsen, hvis han blev single... 

Jeg tror i skal overveje parterapi.. og så skal du stå fast på, at beholde dit arbejde, som du holder af... for det er ikke arbejdet som er problemet, men det er blevet symbolet på jeres problem i forholdet... 

StineW79 skriver:

Jeg ka sagtens følge ham i at det er hårdt at ha dem alene hver anden weekend.

Her hjemme er det mig, der arbejder hver anden weekend, og jeg er ved at overvejede om jeg ska begynde at lede efter andet arbejde, nu hvor Alberte begynder i skole.

Jeg syntes at der er kæmpe forskel på, om man arbejder hver 2 eller om det er hver 3 weekend. 

Jeg ka feks bedst li at ha aftenvagter, fordi jeg så har flere vågne timer med ungerne hjemme. Det samme ka min kæreste, fordi vi så ka få noget ud af tiden sammen.

De weekender jeg ik arbejder, ska vi altid noget, og de weekender jeg arbejder, er kæresten og ungerne også tit afsted til familie halløj, hvor jeg så ik er med. Det betyder rent praktisk, at han står med alt, hvilket jeg sagtens ka forstille mig, ik altid er fedt! 

Hvis jeg var dig, ville jeg begynde at lede efter noget mere familie venneligt arbejde. Vh Stine 

Helt enig. Jeg kan godt sætte mig ind i hvad han føler.

Min kæreste har heldigvis kun weekend vagt hver 6 uge hvor han så arbejder 12 timer i streg lørdag og søndag. Jeg synes det er hårdt de weekender hvor jeg står selv med det hele. Jeg er konstant på i forhold til ungerne plus der gerne er en masse praktisk der skal laves. Når han så kommer hjem er han total flad og vil gerne bare slappe af, det er træls for mig hvis jeg rigtig gerne vil lave lidt sammen som ikke bare er at være sofakartoffel, eller hvis ungerne rigtig gerne vil være sammen med ham, men han bare er træt og vil slappe af. Afslapning er heller ikke nemt med 2 små børn. Nu har han lige arbejdet 3 weekender i streg pga påske og omlægning på arbejdet og shit hvor har det været hårdt synes jeg.

Det kan jeg ærligt sige at det ville jeg heller ikke trives med hver 2. Weekend og så ville jeg også forlange at vi sammen fandt på en eller anden løsning som kunne tilgodese os alle. 

Så jeg synes i skal få snakket en god snak og se om i ikke kan finde frem til en løsning og et kompromis der kan tilgodese jer begge. Faktum er bare at din kæreste ikke trives og der synes jeg altså også at du skal tage seriøst.

Og så synes jeg det er tarveligt bare at smide i hovedet på ham at han jo bare kommer til at stå helt selv med ungerne hvis I går fra hinanden. Der er forskel på at vide og være afklaret med at man står med det hele selv og kun har sig selv og så at have en partner men hvor man alligevel ikke føler at den partner er 100 % tilstede på trods af at den person er der. Sidst nævnte ville være en stor irritation for mig.