Kan ikke magte at jeg arbejder hver anden weekendE

Anonym skriver:

I en familie tager man hensyn til hinanden man lytter til hinanden, men man behøver ikke at ofre alt for hinanden.

Nå nu du skal gøre alt hvad han ønsker hvad skal han så gøre som du ønsker?

Min mand var ikke glad for sit tidliger arbejde, han har fået nyt arbejde og er på arbejder hver anden weekender og han arbejder mest aften.

Men min mand er blevet glad for sit arbejde og det er det vigtigste, for så er han også glæder nå han kommer hjem.

Ja jeg er så alene med barn/børn hver anden weekend og aftener, men nå jeg har brug for det så få jeg da lov til at tage hjem til en veninde, biografen eller hvad jeg har brug for også stå han med det hele, det gør han gerne for at jeg skal gøre noget som gør mig glad. 

Man kan ikke gå op og ned ad hinanden hele tiden

 

Hvis du siger dit job op og finder noget som du ikke er glad for, så risikere han at få en kone som er sur og træt hele tiden er det bedre for parforholdet.

Nej men hun risikere jo også en mand som er sur og træt hele tiden, og som går fra hende, hvis hun ikke finder et andet job...  Syntes ikke man kan sætte det sådan op.. Man må jo se hvad der fungere i familien, og fungere det ikke for manden, så må man jo finde en løsning, ellers holder det ikke... Så kan det godt være i siger manden burde, skulle og skal finde sig i det.. Men nu har han jo sagt fra, så må man jo finde en midtvej 

Hmmm jeg er også assistent og arbejder mindst 3 af 5 weekender - i alle 3 vagtlag, så der er ingen sammenhæng i mine arbejdstider. Sådan har det været i 5 år nu, og selvom jeg elsker det, hader jeg det lige så meget. Jeg vil hellere være sammen med min familie, men det er vilkåret i vores fag.

Når det så er sagt må du huske det er arbejdstagers marked indenfor vores område lige pt. Så snak med din chef om det er muligt at ændre til fx hver 3 weekend. Og tal med din mand om det vil give mere mening at arbejde 2 og have 2 fri. Og tal med ham om hvad der sker hos ham. Når nu du har været i faget i 9 år - hvad har ændret sig? 

Før jeg blev assistent var min kæreste chauffør og var væk flere dage om ugen. Jeg nød tiden som alenemor, for alt kunne ske på mine præmisser. 

Anonym skriver:

Jeg arbejder også hver anden weekend. Jeg hader det selv, for ville hellere bruge tiden med børnene. Men vi har så valgt at de weekender jeg arbejder, er børnene på weekend hos farmor og farfar eller hos mormor og morfar, og dermed har min mand fri til selv at gøre hvad han ønsker, og vi kan hygge bare os to, de timer jeg ikke arbejder.

Så jeres børn bliver passet hver 2. Weekend? 

san skriver:

Nej men hun risikere jo også en mand som er sur og træt hele tiden, og som går fra hende, hvis hun ikke finder et andet job...  Syntes ikke man kan sætte det sådan op.. Man må jo se hvad der fungere i familien, og fungere det ikke for manden, så må man jo finde en løsning, ellers holder det ikke... Så kan det godt være i siger manden burde, skulle og skal finde sig i det.. Men nu har han jo sagt fra, så må man jo finde en midtvej 

Ja hvis den er der. Men den gyldne middelvej er vel også at den kære mand kommer på banen og fortæller, præcis hvad udfordringerne er - hvad er det der skal ændres, og kan man fx få noget af den kvalitetstid han eftersøger i hverdagene? 

Ja undskyld men min mand ville aldrig true mig med at gå med mindre jeg fandt på en løsning. En løsning kan jo være at tænke ud af boksen. Og selvsagt kan og skal ts da se på om der kan ske ændringer i hendes arbejdsliv, men det skal da ikke være med kniven for struben - ualmindeligt ukonstruktivt.

Så han truer med at gå pga du arbejder hver 2xweekend?

Kommer den trussel bare ud af det blå? 

Og hvorfor? 

For hvis det bare er gør du han ikke orker at være alene med børnene bliver han da så meget klogere hvis han bliver skilt.

Der får han børnene alene minimum hver 2 weekend.

Det lyder voldsomt og totalt barnligt at true med skilsmisse pga du arbejder hver 2 weekend. 

Her arbejdede jeg aften nat weekend i flere år i mine min mand arbejdede dag da mine de ældste var små

Og stadig er det da sådan at er den ene på job er den anden hjemme fordi vi priotere at børnene så vidt muligt passes af os men samtidig skal der tjenes penge.

Ja det kan være hårdt at stå alene men så må han klemme ballerne sammen og glæde sig over det trods alt kun er få sølle timer hver 2 weekend. ... .

Og det at du er glad for dit job osv har forhåbentlig også en værdi for ham. 

Anonym skriver:

Jeg arbejder også hver anden weekend. Jeg hader det selv, for ville hellere bruge tiden med børnene. Men vi har så valgt at de weekender jeg arbejder, er børnene på weekend hos farmor og farfar eller hos mormor og morfar, og dermed har min mand fri til selv at gøre hvad han ønsker, og vi kan hygge bare os to, de timer jeg ikke arbejder.

Seriøst?

Er børnene af sted hver 2 weekend fordi farmand hellere vil være sig selv end være sammen med de børn har har sat i verden?

Fri til at gøre hvad han vil....

Gudfaderbevarres.... Og det har du det bare helt ok  med? At de skal undværes deres forældre hverc2 weekend udover den tid de Er i inst fordi far ikke gider... 

Og du vil hellere være sammen med dine børn end at arbejde er da forståeligt. Men så kan det da undre du vælger den løsning for hvad med timerne imellem vagterne i weekenden?

Der ser du jo ikke dine børn....

Jeg ville også synes hver anden weekend er meget. Vi har også en på 3 og en på 6 (drenge) og lige fået en lille dreng. Jeg ville ikke true med skilsmisse men jeg ville sige det ikke fungerer for mig. Jeg ville synes det er hårdt. 

Jeg har selv valgt arbejde med weekendbagter fra fordi jeg godt kan lide at vi hygger i weekenderne. Mit drømmejob indeholder weekendvagter men det må jeg søge når børnene bliver større.  

Har han givet udtryk for at det ikke fungerer for ham før? Tænker det virker voldsomt at true med skilsmisse. 

Anonym skriver:

Jeg har været på min arbejdsplads i 9 år. Jeg elsker mit fag (sosu assistent) og mine kollegaer. Jeg har det rigtig godt der, og er god til mit arbejde. 

Min kæreste som jeg har 2 børn har smidt en bombe til aften. Han er bange for at hvis jeg fortsætter mit arbejde med at arbejde hver anden weekend så ender det med at vi er næst til at gå fra hinanden. Han får ikke det samme ud af weekenden når jeg er afsted. Vores forhold er i forvejen skrøbeligt og han mener at det weeekender jeg arbejder skader mere end de gavner. Han har før nævnt at han syntes det er træls at jeg arbejder hver anden weekend men så har han heller ikke sagt mere. Men lige frem at sige at så vil han ikke være dammen med mig mere gør mig enormt ked af det. Sikke et ultimatum!!! 

Men jeg vil selvfølglig gerne beholde min familie. Familie kommer først. Jeg ved bare ikke helt hvad jeg skal gøre??? Skal jeg spørge mit arbejde om jeg kan blive fritaget for at arbejde i weekender, selvom man skal arbejde hver anden weekend i mit fag?? Eller skal jeg finde mit et helt andet arbejde hvor jeg nok ikke vil være lige så glad for?? Og eller skal jeg fortsætte med at arbejde der hvor jeg gør nu og så risikere min familie?? 

Jeg har lige siden jeg blev uddannet kun arbejdet der og det er angst provokerende for mig at skulle ud i noget helt andet.... det ville kun være for min families skyld hvis jeg gjorde det.... hvad tænker I?? Hjælp mig 

Jeg ville ski da forslå ham at habfik sig et ekstra job. Så kan han forsørge dig og ungerne og du kan nøjes med lidt vikar tjanser her og der -hvor det passer ind i hans kram.

Husk at bestille ham om at betale ind til din pension mm. 

Sikke en 

Hmm.. Min mand har kun helt fri hver fjerde weekend. De tre andre weekender har han hhv. en døgnvagt lørdag, en døgnvagt søndag og ti-timers vagt både lørdag og søndag. Det er da hårdt (vores børn er hhv. 5 måneder og 4 år), men jeg har også en mand, der er langt mere glad og positiv, når han så er hjemme end han var, da han havde 8-16 job, for hans nuværende job er den direkte vej til drømmejobbet. Og jeg har en mand, som når en masse i hjemmet, når han har fri på hverdage. Han har arbejdet sådan i halvandet år nu. 

Men det kræver da meget af mig. Også i hverdagen kører han enten ti-timers eller døgnvagter, på varierende ugedage, så jeg har fx ikke mulighed for at træne på et hold, hvis jeg vil i form. 

Jeg mangler også lidt at høre om, hvorfor det er, at din mand synes, dine arbejdstider er ubærlige for ham. Måske kunne en mulighed for ham være, at tage på besøg hos bedsteforældre/invitere til besøg, hvis han synes, det er hårdt med børnene. Eller at acceptere huset ligner lort til du er hjemme igen, hvis det er oprydningen, han ikke kan overskue. Hjemmelavet mad på køl/frys, hvis det er madlavningen. Savner han frihed med vennerne, så kan han jo få den i de weekender, hvor du ikke arbejder. Og hvis det er fordi han savner dig vildt, skal I måske se på at lave en fast kærestedag hver måned, hvor børnene bliver passet.

Du kan selvfølgelig godt begynde at kigge efter et andet job uden weekendarbejde, men din mand skal også overveje de konsekvenser, det kan have. Fx lavere løn, længere transporttid, nattevagter, at du ikke får tid på hverdage til at handle, gøre rent, osv. Vil noget af dét også være deal breaker for ham? 

Han er nødt til at sætte ord på, hvorfor det er så svært for ham, at han ikke kan leve med det, og han hellere vil risikere at miste sin familie og gøre børnene til skilsmissebørn. 

Lige for at ridse op, så SKAL man ikke arb hver anden weekend alle steder, sådan er det IKKE som sosu. Sådan er det bare rigtig mange steder i det sundhedsfaglige. Jeg er sygeplejerske og arb selv kun hver 5. weekend, og sygeplejersker, og sosu på sengeafsnit tilhørende min afd arb kun hver 3. 

Til emnet, så synes jeg du skal tage en snak med ham. Er set fordi han er alene med børnene, og synes det er hårdt? Eller hvad er det der trykket? 

Har han kun fri i weekenden, så i ses ganske lidt i hverdagene? Håber i finder en løsning