Invitere venindes voldelige kæreste?

Ena skriver:

Men kan du omgås ham med respekt? Ellers tror jeg ikke at I skal invitere ham. I vil sætte din veninde i en meget ubehagelig situation og hun kan blive straffet grusomt for jeres manglende respekt overfor ham. Jeg spørger altid min veninde, hvad hun selv vil. NOgen gange vil hun bare gerne ud og hygge sig uden ham, men i perioder må hun ikke det for ham uden ham, og så er det bedre at hun kommer med ham, så hun ikke, som du selv nævner, isoleres totalt

 

Jeg kan sige “Dav” og give ham hånd, det er vist dét. Nu bliver vi temmelig mange, og der er ikke bordplan eller lign., det bliver ret uformelt - så vi vil sagtens “tilfældigt” kunne undgå at sidde ved ham. Min veninde kender de fleste af de andre gæster og er meget social og åben, så hun kommer ikke til at blive “ladt i stikken”/isoleret til festen. 

Hun har jo spurgt, om han er inviteret, så det betyder vel, hun gerne vil have ham med. 

Carina:-) skriver:

Den er virkelig svær....

For kan sagtens følge dig i at begge løsninger kan give konsekvenser.

Jeg tror jeg ville inv ham ,sætte ham sammen med nogle neutrale personer ,og så få det bedste ud af det. 

Et eller andet sted har man jo lyst til at skrive at han skal blive væk- og at man på ingen måder kan acceptere at sådan en type er i ens hjem-.

Men samtidig er du også nødt til at acceptere din venindes valg- selv om det er pokkers svært at se på en man holder af bliver ødelagt. 

Hmm det er et mega dilemma ....

Det er åbent hus-agtigt og minus bordplan, og da min veninde kender de fleste og er meget udadvendt, skal de nok finde et fint sted at sidde. 

Og ja, det er virkelig noget af det sværeste, jeg har stået i - også i den forstand, at det er virkelig svært at gøre det rette. 

Thea14 skriver:

Så ligger du for meget i sætningen "bland dig udenom". Du kan blande dig resten af tiden, forsøge at få din veninde til at 'se lyset' og forlade ham - men du skal blande dig udenom når det kommer til den fest. 

Inviterer I alle andre med påhæng, så er I, i min optik, også nødt til at invitere hendes kæreste, uanset hvor lidt i bryder jer om ham. Netop fordi hun, af ukendte årsager, vælger at være sammen med ham. 

Og med hensyn til sammenligningen med min historie, så mener min familie også at de har beviser for hans manipulation og endda voldelig adfærd overfor vores børn. Så jeg syntes måske alligevel der er lidt sammenhæng der. Min familie reagerer i præcis samme gode mening som du gør, ud fra de beviser og det de mener at have set. Om det er rigtigt eller ej er ikke den væsentlige lige her, det er reaktionen og handlingerne folk foretager sig udfra hvad oplysninger du har.

Havde du aldrig set beviserne for at din venindes kæreste slog hende, så havde du haft en anden adfærd overfor ham og ikke været lige så skeptisk ved at invitere ham. Og det er måske sådan du er nødt til at tænke. For alle parters skyld. Jeg mener ikke at man 'bakker op' om et forhold eller voldelig adfær ved at invitere sin veninde og dennes voldelige kæreste, tværtimod er det da at bakke op om veninden og hendes valg.

Men hvorfor skal hun bakke op om venindens valg?

Mor og meget mere skriver:

Jeg kan sige “Dav” og give ham hånd, det er vist dét. Nu bliver vi temmelig mange, og der er ikke bordplan eller lign., det bliver ret uformelt - så vi vil sagtens “tilfældigt” kunne undgå at sidde ved ham. Min veninde kender de fleste af de andre gæster og er meget social og åben, så hun kommer ikke til at blive “ladt i stikken”/isoleret til festen. 

Hun har jo spurgt, om han er inviteret, så det betyder vel, hun gerne vil have ham med. 

Eller også vil hun bare gerne forberedes. Synes da du skal spørge hende, hvad hun selv mener, der er bedst

Mor og meget mere skriver:

Jeg kan sige “Dav” og give ham hånd, det er vist dét. Nu bliver vi temmelig mange, og der er ikke bordplan eller lign., det bliver ret uformelt - så vi vil sagtens “tilfældigt” kunne undgå at sidde ved ham. Min veninde kender de fleste af de andre gæster og er meget social og åben, så hun kommer ikke til at blive “ladt i stikken”/isoleret til festen. 

Hun har jo spurgt, om han er inviteret, så det betyder vel, hun gerne vil have ham med. 

Det skal lige siges, at de tre-fire år efter jeg havde fundet ud af, hvad der foregik imellem dem, slet ikke ville have noget at gøre med ham. Men det var så smertefuldt for min veninde at se familie og veninder forsvinde ud af hendes liv, fordi hun ikke magtede at forlade sin mand, at jeg har valgt at ændre strategi. Det har hun oplevet som, at hun bliver straffet for det, hun bliver udsat for, og jeg kan så godt følge hende. Det er jo også det, der sker. Men der er ikke noget uærligt over det, som det er nu, og jeg lader ikke som om at alt er ok eller spiller skuespil. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg kan sige “Dav” og give ham hånd, det er vist dét. Nu bliver vi temmelig mange, og der er ikke bordplan eller lign., det bliver ret uformelt - så vi vil sagtens “tilfældigt” kunne undgå at sidde ved ham. Min veninde kender de fleste af de andre gæster og er meget social og åben, så hun kommer ikke til at blive “ladt i stikken”/isoleret til festen. 

Hun har jo spurgt, om han er inviteret, så det betyder vel, hun gerne vil have ham med. 

Jeg synes faktisk, at I skal invitere ham.

Det er i min optik ikke det samme som at blande sig uden om deres forhold, for det skal du ikke. Du skal stadig støtte din veninde i, at hun er bedre værd, og at du er der for hende. At du ved, hvad der foregår, og at det ikke er godt for hende. Og jeg synes heller ikke, at en invitation er en accept af hans behandling af hende.

Du er jo samtidig er nødt til at acceptere, at hun lige nu ikke er klar til at gå fra ham. Et eller andet sted elsker hun ham måske stadig.

Jeg synes ikke, det er i forbindelse med din mands 50 års dag, at "slaget skal slås". Du kan ikke tage kampen for din veninde, og du kan ikke vælge for hende, at hun skal gå. Men du kan prøve at "presse" hende lidt i forhold til at tale om det, når I er på tomandshånd. Hun har trods alt bedt om din hjælp én gang, og du skal selvfølgelig vise hende, at den hjælp "står ved magt".

Hvis de andre veninder er inviteret med påhæng - ja så synes jeg også, at hendes kæreste skal inviteres. Netop fordi I ikke kan vælge, hvem hun skal være kæreste med. Synes måske lidt, at hun bliver umyndiggjort, hvis I ikke inviterer hendes kæreste. Ellers spørg evt. direkte, om det er fordi, hun gerne vil have ham med. Og måske skaber I netop ravage for hende ved at undlade at invitere ham ? spørg evt. hvad hun tænker. Det er jo netop vigtigt, at hun ikke bliver isoleret.

Det er ikke fordi jeg synes din mand skal "ofre" noget i forbindelse med sin fødselsdag. Men som du selv siger, så kan I undgå at placere jer i nærheden af ham. 

Jeg har engang været i et forhold med en manipulerende mand - måske nok det man kalder "psykisk vold". Og hvor uforståeligt det end virker på andre, så skal man jo selv være klar til at gå. 

Håber, at din støtte vil styrke hendes selvværd og hjælpe hende til at indse, at hun skal væk fra ham.

Jeg synes du skal invitere ham. Og jeg synes at du skal gøre hvad du kan for at være så meget sammen med dem som muligt. På den måde kan du bedre overbevise din veninde om, at hans adfærd ikke er ok. Når du kun får din venindes version vil hun sidde tilbage og godt være klar over, at det er hendes version du har fået og her vil det være let for kæresten at manipulere hende til at tro eller blive i tvivl om det er hende der har overreageret, fejlfortolket, selv været skyld i osv. Som øjenvidne til disse situationer der efterhånden vil opstå undervejs, vil i bedre kunne fastholde hende i, at hun ikke er i et sundt forhold. Håber det giver mening��

Ena skriver:

Eller også vil hun bare gerne forberedes. Synes da du skal spørge hende, hvad hun selv mener, der er bedst

Ja. Det er også det, jeg er nået frem til - at spørge hende til, hvad hun helst vil. Dermed meddeler jeg jo også implicit, at det ikke er en selvfølge for os, han deltager, men at vi respekterer hendes ønske. 

MissØ skriver:

Jeg synes du skal invitere ham. Og jeg synes at du skal gøre hvad du kan for at være så meget sammen med dem som muligt. På den måde kan du bedre overbevise din veninde om, at hans adfærd ikke er ok. Når du kun får din venindes version vil hun sidde tilbage og godt være klar over, at det er hendes version du har fået og her vil det være let for kæresten at manipulere hende til at tro eller blive i tvivl om det er hende der har overreageret, fejlfortolket, selv været skyld i osv. Som øjenvidne til disse situationer der efterhånden vil opstå undervejs, vil i bedre kunne fastholde hende i, at hun ikke er i et sundt forhold. Håber det giver mening��

Det på én gang skræmmende og positive er, at hun er fuldstændigt klar over, at han overreagerer og opfører sig helt tosset hver eneste gang. Hun lader sig ikke som sådan manipulere af ham - hun er ikke i tvivl om, at hun har ret, og han tager fejl. Jeg tror mere og mere, at det er blevet hendes “projekt” at hjælpe ham - hun rådgiver rent faktisk familier med problemer som en del af sit job, og det er som om, hun har en halvprofessionel tilgang til hans “udfordringer”. 

Mor og meget mere skriver:

Det på én gang skræmmende og positive er, at hun er fuldstændigt klar over, at han overreagerer og opfører sig helt tosset hver eneste gang. Hun lader sig ikke som sådan manipulere af ham - hun er ikke i tvivl om, at hun har ret, og han tager fejl. Jeg tror mere og mere, at det er blevet hendes “projekt” at hjælpe ham - hun rådgiver rent faktisk familier med problemer som en del af sit job, og det er som om, hun har en halvprofessionel tilgang til hans “udfordringer”. 

 

Det er meget normalt, at man ser det som sit projekt at redde kæresten. Det såkaldte Florence Nightingale syndrom.

Jeg var heller ikke spor i tvivl om, at det var ham, der var galt på den. Det var ikke før, jeg kørte ned med depression (da jeg opdagede, at han levede et dobbeltliv), at han kunne manipulere.