Invitere venindes voldelige kæreste?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.278 visninger
41 svar
44 synes godt om
27. januar 2018

Mor og meget mere

Profilbillede for Mor og meget mere

Jeg har skrevet før om min veninde, der er i et dårligt parforhold, hvor kæresten i hvert fald én gang har slået hende. De er stadig sammen, og hun undgår nu at tale med mig om ham. Hun kender min holdning og min bekymring for hende. 

Nu skal min mand holde 50-års-fødselsdag. De officielle invitationer er ikke sendt ud endnu, men jeg har skrevet og bedt folk om at sætte x i kalenderen. Min veninde har så skrevet - sødt og overskudsagtigt, sådan som hun er - at hun kommer, at hun gerne vil hjælpe med mad etc., og hun vil bare gerne også vide, om hendes kæreste også er inviteret. Hun skriver, at hun kommer med uanset hvad. 

Hverken min mand eller jeg har lyst til nogensinde at se ham igen. Hvis han kommer med, vil han uden tvivl kunne mærke, at vi er meget reserverede over for ham. Hvis vi IKKE inviterer ham, vil han uden tvivl undre sig. Begge dele vil med sikkerhed føre til, at han bliver vred og flipper ud på min veninde. Han får de her heftige jalousiudbrud, og da han slog hende, handlede det bl.a. om, hvorvidt hun havde fortalt nogen om, “hvordan han var”. 

Hvad ville I gøre? 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

27. januar 2018

Momselomse

Profilbillede for Momselomse
Mor og meget mere skriver:

Jeg har skrevet før om min veninde, der er i et dårligt parforhold, hvor kæresten i hvert fald én gang har slået hende. De er stadig sammen, og hun undgår nu at tale med mig om ham. Hun kender min holdning og min bekymring for hende. 

Nu skal min mand holde 50-års-fødselsdag. De officielle invitationer er ikke sendt ud endnu, men jeg har skrevet og bedt folk om at sætte x i kalenderen. Min veninde har så skrevet - sødt og overskudsagtigt, sådan som hun er - at hun kommer, at hun gerne vil hjælpe med mad etc., og hun vil bare gerne også vide, om hendes kæreste også er inviteret. Hun skriver, at hun kommer med uanset hvad. 

Hverken min mand eller jeg har lyst til nogensinde at se ham igen. Hvis han kommer med, vil han uden tvivl kunne mærke, at vi er meget reserverede over for ham. Hvis vi IKKE inviterer ham, vil han uden tvivl undre sig. Begge dele vil med sikkerhed føre til, at han bliver vred og flipper ud på min veninde. Han får de her heftige jalousiudbrud, og da han slog hende, handlede det bl.a. om, hvorvidt hun havde fortalt nogen om, “hvordan han var”. 

Hvad ville I gøre? 



Ja, den er svær den dér!

Men var det os, der stod i samme situation, så var han ikke blevet inviteret med! Vi vil IKKE være sammen med  (eller bruge penge på for den sags skyld) sådan en idiot, der behandler folk så nedværdigende og respektløst! 

Jeg tænker det må være rigtig svært for dig og din veninde at han er kommet i mellem Jer. At hun har truffet et - for os-fuldstændigt uforståeligt valg! Jeg håber hun finder det mod og den styrke der skal til for at indse at hun skal væk fra ham!

Anmeld Citér

27. januar 2018

Mom

Profilbillede for Mom

Jeg tænker for sin venindes husfreds skyld, at han skal med - måske kan I "holde facaden", så at sige under festen.

Anmeld Citér

27. januar 2018

Flomama

Jeg havde ikke inviteret ham.

syntes det er urimeligt overfor din mand at han skal holde facaden og reservere sig  på sin store dag

Anmeld Citér

27. januar 2018

Thea14

Jeg vil jo så mene at hvis din veninde vælger at være kærester med ham, så skal I i princippet blande jer udenom. I behøver ikke snakke til ham, men hvis alle andres kærester inviteres med, så syntes jeg I også er nødt til at invitere venindens kæreste med.

Min familie kan ikke lide min mand. De har fået bildt sig selv ind at han er manipulerende og kontrollerende. Hvis de valgte kun at invitere mig og ikke ham, så var jeg altså på sigt blevet væk. Bare det at jeg ved de tænker som de gør, gør at jeg ikke føler jeg kan snakke med min mor om småproblemerne, og det er altså ikke sjovt.

Anmeld Citér

27. januar 2018

Jupiter

Som barn af en mor som havde sådan en kæreste i over 10 år - LAD VÆRE med at lade som ingenting og føje ham!!

Det er unfair at han skal have lov at skabe "såkaldt respekt" ved at slå sin kæreste. Det er jo ikke rimeligt at andre skal lægge låg på deres moral og etik og holdninger og følelser, bare fordi det så ellers betyder at han vil slå igen.

Det værste man kan gøre er at tie det ihjel, og bære over med, og lade som om osv osv. Det bekræfter ham blot i at han kan fortsætte, og føle sig berettiget til det han laver.

Jeg ville være bundærlig, og sige til hende at han ikke er inviteret fordi i ikke bryder jer om hans voldelige adfærd. Hvad hun vælger at gøre med den information er hendes sag. Men hun skal ikke hjælpes til at blive i det forhold, hun skal hjælpes til at blive stærk nok til at komme ud af det!

Anmeld Citér

27. januar 2018

Soonmom

Jeg ville inviterer ham, du ved jo ikke 100 % hvad der er foregået og hvis din veninde har valgt stadig at være sammen med ham, ville jeg gå ud fra at episoden, måske var blevet blæst op til noget det ikke var

Anmeld Citér

27. januar 2018

Mor og meget mere

Profilbillede for Mor og meget mere
Momselomse skriver:



Ja, den er svær den dér!

Men var det os, der stod i samme situation, så var han ikke blevet inviteret med! Vi vil IKKE være sammen med  (eller bruge penge på for den sags skyld) sådan en idiot, der behandler folk så nedværdigende og respektløst! 

Jeg tænker det må være rigtig svært for dig og din veninde at han er kommet i mellem Jer. At hun har truffet et - for os-fuldstændigt uforståeligt valg! Jeg håber hun finder det mod og den styrke der skal til for at indse at hun skal væk fra ham!



Det ER rigtigt svært, og jeg lever i håbet. Tak for dit input. Det hælder vi også mest til. 

Anmeld Citér

27. januar 2018

Mor og meget mere

Profilbillede for Mor og meget mere
Mom skriver:

Jeg tænker for sin venindes husfreds skyld, at han skal med - måske kan I "holde facaden", så at sige under festen.



Det kan vi måske, men det vil være svært. Og hun kan få ballade uanset hvad. Tak for input. 

Anmeld Citér

27. januar 2018

Mor og meget mere

Profilbillede for Mor og meget mere
Flomama skriver:

Jeg havde ikke inviteret ham.

syntes det er urimeligt overfor din mand at han skal holde facaden og reservere sig  på sin store dag



Nej, det kan du have ret i. Tak. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.