Invitere venindes voldelige kæreste?

Stivdie skriver:

Jeg ville nok spørge min veninde direkte, hvad hun helst vil. Sig at vi kun har interesse i at se hende, og derfor ikke har lyst til at invitere hendes voldelige kæreste. Men hvad hun tænker.

Hvis du ikke har lyst til at spørge direkte, så ville jeg holde mig til, at det er jeres fest, så I inviterer dem I har lyst til at se. Livet er for kort til folk, man ikke gider. 

Jeg tænker, at når hun skriver og spørger, om han også er inviteret, så er det vel fordi, hun gerne vil have ham med. Men måske har du ret i, jeg burde spørge hende, alligevel - så får vi taget hul på “emnet” og afklaret, hvor vi hver især står. 

mor:) skriver:

Jeg har været i sådan et forhold. Hvis I ikke inviterer ham og hvis han  er så jaloux som min var, så vil han manipulere og udnytte frygten hun har, til at hun selv "vælger" ikke at deltage i festen. Han vil måske også blive sur over han ikke er inviteret og spørge hende om hun har "sladret" om ham. Begge dele vil måske udløse vold. 

På den anden side, så synes jeg ikke at han skal med til jeres fest fordi I frygter at han vil slå din veninde. Det skal ikke være frygt der dikterer noget.

Hvis du er sikker på veninden kommer så ville jeg ikke invitere kæresten. 

Jeg synes at du i ny og næ skal spørge hende direkte om han stadig er voldelig. Der er ikke noget værre end at tie det ihjel. 

Jeg er helt sikker på, hun kommer uanset hvad. Og du har ret i, det ikke må blive tabu, selvom (eller fordi) hun viger uden om emnet. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg har skrevet før om min veninde, der er i et dårligt parforhold, hvor kæresten i hvert fald én gang har slået hende. De er stadig sammen, og hun undgår nu at tale med mig om ham. Hun kender min holdning og min bekymring for hende. 

Nu skal min mand holde 50-års-fødselsdag. De officielle invitationer er ikke sendt ud endnu, men jeg har skrevet og bedt folk om at sætte x i kalenderen. Min veninde har så skrevet - sødt og overskudsagtigt, sådan som hun er - at hun kommer, at hun gerne vil hjælpe med mad etc., og hun vil bare gerne også vide, om hendes kæreste også er inviteret. Hun skriver, at hun kommer med uanset hvad. 

Hverken min mand eller jeg har lyst til nogensinde at se ham igen. Hvis han kommer med, vil han uden tvivl kunne mærke, at vi er meget reserverede over for ham. Hvis vi IKKE inviterer ham, vil han uden tvivl undre sig. Begge dele vil med sikkerhed føre til, at han bliver vred og flipper ud på min veninde. Han får de her heftige jalousiudbrud, og da han slog hende, handlede det bl.a. om, hvorvidt hun havde fortalt nogen om, “hvordan han var”. 

Hvad ville I gøre? 

Min venindes psykisk voldelige kæreste bliver inviteret til det, vi holder og vi omgås ham med respekt for ham som menneske, men ikke for det, han gør. Det betyder på ingen måder at jeg accepterer hans adfærd eller synes det er fint at hun bliver hos ham. Men det betyder at jeg støtter hende og er der for hende uanset, for hun gør alt hvad hun kan og magter. Det gør jeg for at give hende styrken til at holde ud og bygge slevværd op til at tro på, at hun godt kan klare sig uden ham og at hun er mere værd. Hun er ikke tvivl om, hvad jeg mener, men hun skal ikke bebrejdes for, at hun ikke har kræfterne og selvværdet til mere end at forsøge at overleve. Min veninde føler sig i den grad svigtet af veninder og søstre, der reagerer ved at holde afstand til hende, ved at vise dyb foragt overfor hendes kæreste. Hun føler sig alene og dobbelt straffet for det, hun bliver udsat for. 

Thea14 skriver:

Så ligger du for meget i sætningen "bland dig udenom". Du kan blande dig resten af tiden, forsøge at få din veninde til at 'se lyset' og forlade ham - men du skal blande dig udenom når det kommer til den fest. 

Inviterer I alle andre med påhæng, så er I, i min optik, også nødt til at invitere hendes kæreste, uanset hvor lidt i bryder jer om ham. Netop fordi hun, af ukendte årsager, vælger at være sammen med ham. 

Og med hensyn til sammenligningen med min historie, så mener min familie også at de har beviser for hans manipulation og endda voldelig adfærd overfor vores børn. Så jeg syntes måske alligevel der er lidt sammenhæng der. Min familie reagerer i præcis samme gode mening som du gør, ud fra de beviser og det de mener at have set. Om det er rigtigt eller ej er ikke den væsentlige lige her, det er reaktionen og handlingerne folk foretager sig udfra hvad oplysninger du har.

Havde du aldrig set beviserne for at din venindes kæreste slog hende, så havde du haft en anden adfærd overfor ham og ikke været lige så skeptisk ved at invitere ham. Og det er måske sådan du er nødt til at tænke. For alle parters skyld. Jeg mener ikke at man 'bakker op' om et forhold eller voldelig adfær ved at invitere sin veninde og dennes voldelige kæreste, tværtimod er det da at bakke op om veninden og hendes valg.

Jeg troede, “bland dig udenom” gik på deres forhold i det hele taget. Så er jeg med på, hvad du mener. 

Men - jeg er stadig ikke enig i dét med “beviserne”, hvis du dermed mener det blå øje osv. For mig er det “bevis” nok, at hun skrev til mig og bad mig om hjælp til at komme ud af forholdet, da han havde slået hende - og ved tidligere lejligheder, hvor han havde overfuset hende og truet hende, fordi han ud af den blå luft mente, hun havde noget kørende med hhv. sin søns jævnaldrende kammerat, en eks-kollega, de mødte på gaden etc. etc. 

Til hendes fødselsdag i sommer mente han, hun havde lagt hånden på min mands lår og flirtet med ham - vi var kun os fire og sad i al ædruelighed og spiste sammen. Da hun fortalte, han var flegnet over det og var kørt fra hende i vrede midt om natten, frygtede jeg, vi ikke mere kunne ses, altså inkl. min mand, fordi kæresten havde fået på hjernen, der var noget mellem dem. Siden da har det været anstrengt. Og da hun så kontaktede mig i julen og fortalte, han havde slået hende, var det ifølge hende definitivt slut, og det skulle jeg hjælpe hende med at holde fast i. Men hun vendte altså tilbage - og har siden gjort det forbi flere gange pga. hans raseriudbrud og er vendt tilbage igen. 

Så hvilket valg, jeg skal bakke op om, kan jeg godt være i tvivl om. Hun forlader ham jo for good igen og igen, og dét bakker jeg op om, som hun har bedt mig om. Jeg kommer ikke til at acceptere ham og hans måde at behandle hende på. 

Ena skriver:

Min venindes psykisk voldelige kæreste bliver inviteret til det, vi holder og vi omgås ham med respekt for ham som menneske, men ikke for det, han gør. Det betyder på ingen måder at jeg accepterer hans adfærd eller synes det er fint at hun bliver hos ham. Men det betyder at jeg støtter hende og er der for hende uanset, for hun gør alt hvad hun kan og magter. Det gør jeg for at give hende styrken til at holde ud og bygge slevværd op til at tro på, at hun godt kan klare sig uden ham og at hun er mere værd. Hun er ikke tvivl om, hvad jeg mener, men hun skal ikke bebrejdes for, at hun ikke har kræfterne og selvværdet til mere end at forsøge at overleve. Min veninde føler sig i den grad svigtet af veninder og søstre, der reagerer ved at holde afstand til hende, ved at vise dyb foragt overfor hendes kæreste. Hun føler sig alene og dobbelt straffet for det, hun bliver udsat for. 

Jeg kan godt se pointen. Og som det er nu, er han tæt på at få det, som han ønsker - at isolere hende fra hendes netværk og få hende helt for sig selv. Så jeg holder fast i hende og viser, jeg er der, uanset hvad. Jeg har bare frygteligt svært ved overhovedet at se hendes kæreste, og jeg kommer ikke til at respektere ham som person. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg kan godt se pointen. Og som det er nu, er han tæt på at få det, som han ønsker - at isolere hende fra hendes netværk og få hende helt for sig selv. Så jeg holder fast i hende og viser, jeg er der, uanset hvad. Jeg har bare frygteligt svært ved overhovedet at se hendes kæreste, og jeg kommer ikke til at respektere ham som person. 

Men kan du omgås ham med respekt? Ellers tror jeg ikke at I skal invitere ham. I vil sætte din veninde i en meget ubehagelig situation og hun kan blive straffet grusomt for jeres manglende respekt overfor ham. Jeg spørger altid min veninde, hvad hun selv vil. NOgen gange vil hun bare gerne ud og hygge sig uden ham, men i perioder må hun ikke det for ham uden ham, og så er det bedre at hun kommer med ham, så hun ikke, som du selv nævner, isoleres totalt

Jeg ville selv have det noget svært ved at lade som ingenting over for ham, og være høflig og smilende. Men tror også jeg ofte er mere direkte end hvad der er godt. Synes andre er kommet med gode argumenter, og kan jo også se, at det måske er bedre at invitere ham af hensyn til veninden, så hun ikke melder afbud. Det er en svær en. Jeg ville snakke med veninden, forklare hende jeres dilemma, følelser omkring det, og at han egentlig ikke er inviteret, hvis det udelukkende handlede om ham. Men at du vil støtte hende og være der for hende, også hvis det indebærer at hun skønner det nødvendigt at han kommer med, for dermed at være sikker på at hun kommer til festen. For det er det vigtigste for dig, selv om du og din mand så må finde maskerne frem. Det er i hvert fald sådan jeg læser dit indlæg, at hun er vigtigst i overvejelserne, og I er parate til at gå på kompromis ift jer selv, om ikke andet så til festen.

Ena skriver:

Men kan du omgås ham med respekt? Ellers tror jeg ikke at I skal invitere ham. I vil sætte din veninde i en meget ubehagelig situation og hun kan blive straffet grusomt for jeres manglende respekt overfor ham. Jeg spørger altid min veninde, hvad hun selv vil. NOgen gange vil hun bare gerne ud og hygge sig uden ham, men i perioder må hun ikke det for ham uden ham, og så er det bedre at hun kommer med ham, så hun ikke, som du selv nævner, isoleres totalt

 

Du har givetvis ret i din fremgangsmåde men det er godt nok også meget at forvente af venner og familie at de skal klistre en falsk attitude på og behandle en person med respekt som på ingen måde gør sig fortjent til det.

Et eller andet sted man folk vel også tage ansvar for deres valg. Men jeg ved ikke hvad løsningen er. 

IenFart skriver:

Du har givetvis ret i din fremgangsmåde men det er godt nok også meget at forvente af venner og familie at de skal klistre en falsk attitude på og behandle en person med respekt som på ingen måde gør sig fortjent til det.

Et eller andet sted man folk vel også tage ansvar for deres valg. Men jeg ved ikke hvad løsningen er. 

Det er jeg enig i, men jeg kan bære at se eller påføre min veninde mere pres og ulykkelighed. Hvis jeg giver slip eller op, er hun alene i verden, og så går hun aldrig fra ham. 

Den er virkelig svær....

For kan sagtens følge dig i at begge løsninger kan give konsekvenser.

Jeg tror jeg ville inv ham ,sætte ham sammen med nogle neutrale personer ,og så få det bedste ud af det. 

Et eller andet sted har man jo lyst til at skrive at han skal blive væk- og at man på ingen måder kan acceptere at sådan en type er i ens hjem-.

Men samtidig er du også nødt til at acceptere din venindes valg- selv om det er pokkers svært at se på en man holder af bliver ødelagt. 

Hmm det er et mega dilemma ....