Mor og meget mere skriver:
Men for det første, så får TS mildt sagt ikke den store opbakning herindefra, hvilket betyder, hun skal bruge af sine begrænsede ressourcer på at håndtere afvisninger og manglende forståelse. Det er måske ikke kønt, men det er jo et faktum. For det andet, så er det godt nok spinkelt at basere sit behov for forståelse og dét at blive mødt af ligesindede på en enkelt (eller er I to?) andre med angst-erfaring, som tilfældigvis er på et forum om graviditet og børn. Angst har tusind ansigter, og det, du har erfaret og oplevet, kan ligge milevidt fra hendes behov. Jeg har også personlig erfaring med angst, og jeg VED, at det, hun foretager sig ved at opsøge et forum, der kredser om det, hun frygter mest, for mig ville have svaret til at hælde svovlsyre i et åbent sår. Min erfaring er lige så autentisk og ægte som din, og DERFOR bør hun finde et forum for folk med angst, hvor sandsynligheden for, at der findes nogen med erfaringer, netop hun kan bruge, er uforholdsmæssigt større.
For det tredje, så går du nu pludselig ind i en psykolog versus psykiater-snak, som forekommer fuldstændigt irrelevant. Skal vi køre dét tema, så kan jeg bidrage med, at jeg i sommer fik en depression efter udtrapning af medicin på opfordring af en psykiater, som ikke vurderede, jeg behøvede medicinen - og jeg blev alt for sent samlet op igen af en psykolog, som bad mig straks få lægen til at udskrive antidepressiva igen. Omvendt har jeg også erfaringer med en fænomenal psykiater og et par mere end tvivlsomme psykologer. Problemet er, at du ved at bringe din negative erfaring med en psykolog ind i debatten risikerer at gøre TS en bjørnetjeneste - igen, fordi hun kun har dig og din erfaring at spejle sig i. Hun får ikke et nuanceret billede af, at for nogle med angst er nogle psykologer guld værd, og for andre er en bestemt psykiater til mere skade end gavn - et vice versa.
For at sige det lige ud, så er jeg i tvivl, om du i praksis kan være den redningskrans for TS, du sikkert af hjertet ønsker at være. Når dit behov for at betvivle Anonymors professionelle - og i mine øjne indlysende - vurdering af, hvad der gavner TS, ved at bringe en fortælling om en “dårlig” psykolog, er større end din eftertanke omkring, hvad TS egentlig skal bruge dén info til - så virker det på mig, som om du har svært ved at skelne mellem dine behov for at få ret, vide bedst etc., og TS’ behov her og nu.
Enten har jeg forklaret mig meget dårligt, eller også misforstår du fuldstændig.
Du tager totalt fejl, hvis du tror, at jeg trækker lige præcis mine erfaringer ned over hovedet på andre. Jeg bruger NETOP ikke mine egne erfaringer til at fortælle folk, hvad de skal og ikke skal - NETOP fordi jeg ved, at ikke to tilfælde er ens, og at det der virker for den ene ikke virker for den anden. Jeg ved netop ikke, hvad der er bedst for den enkelte - det er mit udgangspunkt. Og jeg har bestemt ikke brug for at få ret - det lyder det derimod til, at du har. Fordi du VED. Men min erfaring er netop lige så autentisk og rigtig som din. Du er ikke nødvendigvis klogere end mig.
Nej det er ikke det bedste at være på baby.dk for hende, men man kan ikke forcere noget. Hun skal nok slippe det, når hun er klar. Og det bliver hun måske før, hun selv tror. Men behandlingen skal vi overlade til netop hendes professionelle.
Hvis jeg stod i TS´s situation, så ville jeg nok tale med min mor. Det kan TS ikke. For det første mistede hun sin mor, da hun var meget lille, og for det andet har man i hendes familie ikke sex, før man har fundet den helt rigtige. Så jeg forstår godt, at det er en svær situation for hende.
Hvis du tror, jeg er ude på en redningsmission, så tager du grundigt fejl. Min mission har aldrig været at redde andre mennesker. Men vi burde alle kunne være medmennesker.
Jeg synes, det er rigtig sørgeligt at kvinder herinde har brug for at træde på en ung, sårbar pige.
Det er da virkelig underligt, at du mener, at folk som roder med noget psykisk, har brug for nogen med erfaringer - men lige præcis jeg kan ikke bruges. Du kender mig overhovedet ikke. Du aner intet om min tilgang med mennesker, der roder med noget psykisk. Jeg har netop to ører og én mund.
Psykiske lidelser fylder ikke meget i min hverdag. Ja, jeg er fleksjobber, men det er jo bare et job som alle andre. I hverdagen tænker jeg aldrig over, at det er et fleksjob (ved godt, at der er mange, der har fordomme om fleksjob, men det er altså ikke noget, der fylder hos mig).
Men lige nu er jeg pårørende til en, der er ramt af depression. Og jeg tror, han bedre er i stand til at vurdere, hvor stor en støtte jeg er eller ikke er, end dig. For ham er det netop rart, at der er en, der kan nikke genkendende til hans følelser, en der netop siger, at jeg jo ikke ved præcis, hvordan han har det, fordi ikke to depressioner er ens, og at de redskaber, der virkede for mig ikke nødvendigvis virker for ham, men at han får nogle redskaber af netop sin behandler. Men jeg kender tankemylderet, og jeg ved, hvor slemt det er at være ramt af depression. Han har også haft forskellige behandlere og de var ikke alle lige gode. Det handler også rigtig meget om kemi.
TS ved udmærket godt, hvad en psykolog kan bruges til. Hun har gået til psykolog i 3 år for at få bearbejdet seksuelt misbrug. Så hun VED, hvad en psykolog kan bruges til.
Jeg har ingen mening om, hvem der er bedst til at behandle, for det kommer an på den enkeltes situation. Det er netop TS´s læge, der skal vurdere, hvor hun skal henvises til. Det kan hverken du eller andre herinde vurdere.
Jeg har overhovedet ikke betvivlet anonymors faglighed. Hun kommer med et godt indlæg og nogle gode redskaber til TS. TS svarer pænt tak. Og så bliver anonymor smækfornærmet, for det er da selvfølgelig sarkastisk. Og det er nærmest den der, "hvis du ikke gør, som jeg siger, så er da det da også bare dit eget valg" - slam - psykisk sårbare har ikke brug for skyldfølelse. I mine øjne er det en meget uheldig tilgang til patienten (eller hvad man nu skal kalde vedkommede). Og det er rigtig ærgerligt, når TS netop tager det til sig og handler efter det - hvad jeg tror, hun gør - der er ikke kommet helt så mange indlæg fra hende.
Nu ved du jo ikke, hvor mange forskellige behandlere jeg har mødt.
Men man skal huske, at man ikke skal være for autoritetstro. Det var min kusine, som har haft gentagne depressioner, der sagde, at man ikke skulle være bange for at sige, hvis det ikke fungerede med en bestemt behandler - det er ok at bede om en anden. Men det er der mange, der ikke tør.
Det er ikke anderledes, end at der er både gode og dårlige medarbejdere inden for alle fag.
Min behandler var for øvrigt ikke psykiater. Det var kun medicinen, som psykiateren styrede. Min behandler var terapeut.
Jeg ved netop ikke bedst (men det gør du åbenbart). TS skriver netop, at hun har været i kontakt med psykiatrifonden (og har måske også søgt på andre fora). Og det er netop forslag, hun har fået herinde, så noget har hun fået ud af det.
Der findes mange andre mulige fora eller andet - nogle af dem kan hun måske bruge, og andre kan hun måske ikke bruge - men forslag til hvad det kunne være, vil jeg sende i en pb til hende. For herinde er det blevet for mudret.
