Hvorfor vil næsten alle have piger?

Abracadabra skriver:

Er det ikke helt oplagt? I et patriarkalsk samfund ønsker man drenge, i et (mere udviklet) matriarkalsk samfund ønsker man i højere grad piger.

Der ER i øvrigt en præference for piger i Danmark. Vi er det nye Kina, blot med omvendt fortegn...

Mener du, DK er et matriarkalsk samfund? 

Mor og meget mere skriver:

Mener du, DK er et matriarkalsk samfund? 

Jeg mener, at Danmark er et af de mest matriarkalske samfund i verden lige nu. Piger har simpelthen bedre chancer for succes - derfor ønsker flertallet døtre. 

Jeg ville fortrække en dreng faktisk:-) 

Min kæreste og jeg har prøvet i 1 år nu og så snakker vi jo om det, Mit "ønske" er først en dreng og så en pige, det tredje en dreng :-) 

Men jeg er faktisk ligeglad, så længe barnet er sundt og rask, så er kønnet for mig lige gyldigt :-) 

Men kender flere som alle hat ønsket sig udelukkende piger, og kendte endda en som sagde hvis det ikke viste sig at være en pige på scanningen så ville det blive en abort heldigvis var det en pige..

Anonym skriver:

Jeg er førstegangsmor til en dejlig dreng på 15 måneder. Måtte igennem en del fertilitetsbehandlinger for at få ham.

Mens jeg var gravid med ham, gættede/håbede mine svigerforældre på at han var en pige (de fik selv 3 drenge). Min yngste svoger og hans kæreste håbede på en pige under graviditeten og fik en. Min ældste svoger og hans daværende kone fik først en dreng og da de snakkede om at få #2, sagde hans kone at hvis det ikke blev en pige så ville de prøve igen. De fik så en pige. Ekskonens mor er også besat af piger. Hun fik selv 2 piger og ingen drenge. Under min graviditet da jeg var omkring 20 uger hen, insisterede hun på at jeg håbede på en pige selvom jeg fortalte hende at jeg var ligeglad og ville bare have et sundt og rask barn. Ekskonen til min ældste svoger sagde så foran sine børn at hvis hendes søn havde været en pige, så havde de ikke fået flere børn  Nu er én af mine veninder gravid og siger hun drømmer lidt om en pige.

Som mor til en dreng må jeg indrømme at det gøre lidt ondt at høre ingen jeg kender håber eller håbede på en dreng. Jeg har intet imod piger men synes drenge er lige så dejlige. Hvis min mand og jeg får barn #2 har jeg ikke det helt stor ønske om en pige. Jeg har det mere sådan at en pige kunne være sjovt (jeg er dog lidt en "drengepige" så det ville være en udfordring hvis jeg får en meget piget pige) men det kunne også være  lige så sjovt at få en dreng igen.

Er det bare min omgangskreds eller er det en general tendens

Lidt sjovt du tager det op

Da jeg ventede min den første viste jeg meget hurtig at det var en dreng & sandt nok han kom ud som en dreng ��

Nu her hvor jeg venter nr 2 har jeg ikke selv kunne mærke det, men alle omkring mig har sagt det bliver en pige & jeg blev ved med at sige jeg

ønskede mig en dreng mere, fordi det er nemt

Men denne gang er det en pige & er da osse glad for det, men ikke mit største ønske

Men dejligt med en af hver

Men et samfund burde ikke være hverken patriarkalske eller matriarkalske, der burde ses positivt på de forskelle hvert køn og hvert individ kan bringe til bordet. Dengang drenge var de fortrukne var noget værre hø. Jeg kan ikke se en verden hvor nu piger er de fortrukne ville være mere positivt. Ægte ligestilling er et samfund hvor køn er ligegyldigt og individer er set og påskønnede for de forskellige ting de kan bidrage med.

Men det er rart at nogle ville have drenge  Ville ønske jeg kendte flere i min omgangskreds der havde det sådan. Jeg kender kun 1 par som ike har piger men 2 drenge. Kender dem ikke så godt men kunne forestille mig at konen ville have 1 pige. Ellers har nærmest alle 1 af hver dem der har 2 børn.

Synes også folk er mere glade i den måde de ønsker tillykke når nogen får en pige ift når nogen får en dreng. Synes mig og de damer i min mødregruppe  (det var en ren drengegruppe sjovt nok!) fik mindre følelsesladet reaktioner da vi fik vores drenge end hvad min svoger og hans kæreste fik da deres datter blev født. 

Det gør mig ked af det hvis min søn bliver set af nogle som andenrangs fordi han ikke er en pige 

Ville ønske der var mere tryk på det at have et sundt og rask barn end at gå så meget op i køn. 

Jeg troede jeg var helt ligeglad med køn, indtil vi var til kønsscanning. Da den første var en dreng håbede jeg på den anden ville være en pige. Jeg ville helst have en af hver, fordi jeg tænkte at tvillinger med hvert sit køn har lettere ved at skabe sin egen identitet. Jeg venter to drenge, og nu håber jeg bare de får lidt det samme forhold som mine to yngre brødre der er pseudo tvillinger. De er altid sammen, selv som voksne.

I forhold til opvækst kan jeg egentlig bedst relatere til drenge. Min største frygt er at få en "pige pige" der lever op til alle stereotyper, for jeg har aldrig selv været sådan og synes dukkelege er sindssygt kedelige ligesom kliker og drama ligger så langt fra mig. Min primære grund til også gerne at ville have en pige er fordi min oplevelse som voksen, er at piger lader deres forældre være tættere på deres liv end drenge. Altså båndet er tættere. Det passer selvfølgelig ikke altid heller.

Vi har altid sagt, vi gerne ville have tre børn, og når vi går i gang med nr 3 engang, så tror jeg, jeg vil håbe på en pige. Og samtidig være en lille smule bange for bedst at kunne lide drengebørn, fordi de ofte er sjovere. Og jeg er selvfølgelig helt klar over at man ikke kan generalisere så groft som jeg har gjort her, men det er den nemme version af mine overvejelser omkring køn 

lineog4 skriver:

Skægt - jeg har den helt modsatte opfattelse, at det er langt sværere at være dreng i dagens Danmark. Der er langt flere drenge ekskluderet med diverse diagnoser, langt flere drenge der ikke kommer gennem en ungdomsuddannelse, langt flere drenge der ender i kriminalitet og en langt snævre ramme for at være en “rigtig” dreng.

Oplevr også at drengene i teenageårene er rigtig hårde ved hinanden, drengene bruger en del flere penge på,tøj i min datters i. Klasse og er langt mere trykkede. 

Jeg oplever også at min datter havde langt mere rum til at være unik, end min søn har fået. 

Jeg synes min opgave som mor til en dreng er større især i forhold til at bare ham op i at være den han er og hvile i det, og i forhold til skolen der konsekvent deler efter køn og forventer alle drenge hellere vil kravle i træer, væde om fodbold end læse en bog.

Åhja, en af de grunde til jeg faktisk blev feminist er netop pga. hvor ondt jeg har af mænd nogengange. Maskulinitet er så skrøbelig, så selv farver er = med ens seksualitet.

At en lille drengs værste mareridt er blive sammenlignet med kønnet på hans egen mor! (= "Du slår/skriger/opfører dig som en tøs/kvinde", )

Og meget andet. Generelt er der sgu langt at gå før vi har ligebehandling af kønene

Bananaalice skriver:

Åhja, en af de grunde til jeg faktisk blev feminist er netop pga. hvor ondt jeg har af mænd nogengange. Maskulinitet er så skrøbelig, så selv farver er = med ens seksualitet.

At en lille drengs værste mareridt er blive sammenlignet med kønnet på hans egen mor! (= "Du slår/skriger/opfører dig som en tøs/kvinde", )

 

Og meget andet. Generelt er der sgu langt at gå før vi har ligebehandling af kønene

Men hvad med alle de andre forhold, vi nævner? - og de spørgsmål, jeg stillede dig vedr. pigers (ifølge dig) særlige behov for støtte og motivering? 

Bananaalice skriver:

Åhja, en af de grunde til jeg faktisk blev feminist er netop pga. hvor ondt jeg har af mænd nogengange. Maskulinitet er så skrøbelig, så selv farver er = med ens seksualitet.

At en lille drengs værste mareridt er blive sammenlignet med kønnet på hans egen mor! (= "Du slår/skriger/opfører dig som en tøs/kvinde", )

 

Og meget andet. Generelt er der sgu langt at gå før vi har ligebehandling af kønene

Du må egentlig gerne vælge sarkasmen, men faktum er der er flere drenge med diagnoser i Danmark, der er flere drenge der ikke får en ungdomsuddannelse osv. Det er noget der bliver talt højt om og alligevel skal der åbentbart gemmes væk for ellers kan man ikke også kæmpe for ligeløn. 

Jeg er langt mere nervøs for mine drenge end jeg wr for min datter - mere nervøs for om de klarer skolen og bakkes op i deres kompetencer end jeg er for min datter og det til trods for hun færdighedsmæssigt er mere udfordret end drengene. 

Det er efterhånden mange år siden jeg gik på uni,  og selv den gang var det sagt: pigerne er skolens vindere og drengene er abejdsmarkedets. 

Jeg taler ikke imod feminismen, kan nogle vil nok endda påstå jeg er det, men jeg taler imod den sort/hvide tilgang til verden 

Jeg havde faktisk altid forstillet mig, at sku jeg har børn, blev det nok drenge, fordi jeg selv altid har været lidt "drenget" 

Nu har jeg så fået 2 helt perfekte piger, og vi har godt nok mødt den modsatte holdning mange gange, med at uha, så må i jo prøve igen, indtil i får en dreng... Især måske fra de ældre generationer.

Vi har rigtig mange drengebørn i vores omgangskreds, og må indrømme, at jeg aldrig har oplevet at de ik bare hygge sig sammen. Alle ungerne er dejlige og vi blir alle glade på hinandens vejene, så længe baby er sund og rask.

Dog ka drenge fædrene, godt drille min kæreste lidt, da han er den eneste med 2 piger ( kærligt ment) vh Stine