Hvorfor vil næsten alle have piger?

Har oplevet det samme. Ved ikke hvorfor. Det irriterede mig grænseløst. Så jeg håbede på en dreng. Men jeg fik en pige. Og venter en pige igen. 

For mig er køn ligemeget... bare barnet er sundt og rask. Kunne se på folk det irriterede dem, når jeg svarede på det.

har også en i familien, som har 2 drenge og 1 pige... da nummer 2 var en dreng var hun enormt skuffet.. nummer 3 var en pige, og der bliver snakket om at man endelig fik sin pige... 

men jeg forstår det nok ikke, når jeg aldrig selv har ønsket et bestemt køn  

Anonym skriver:

Jeg er førstegangsmor til en dejlig dreng på 15 måneder. Måtte igennem en del fertilitetsbehandlinger for at få ham.

Mens jeg var gravid med ham, gættede/håbede mine svigerforældre på at han var en pige (de fik selv 3 drenge). Min yngste svoger og hans kæreste håbede på en pige under graviditeten og fik en. Min ældste svoger og hans daværende kone fik først en dreng og da de snakkede om at få #2, sagde hans kone at hvis det ikke blev en pige så ville de prøve igen. De fik så en pige. Ekskonens mor er også besat af piger. Hun fik selv 2 piger og ingen drenge. Under min graviditet da jeg var omkring 20 uger hen, insisterede hun på at jeg håbede på en pige selvom jeg fortalte hende at jeg var ligeglad og ville bare have et sundt og rask barn. Ekskonen til min ældste svoger sagde så foran sine børn at hvis hendes søn havde været en pige, så havde de ikke fået flere børn  Nu er én af mine veninder gravid og siger hun drømmer lidt om en pige.

Som mor til en dreng må jeg indrømme at det gøre lidt ondt at høre ingen jeg kender håber eller håbede på en dreng. Jeg har intet imod piger men synes drenge er lige så dejlige. Hvis min mand og jeg får barn #2 har jeg ikke det helt stor ønske om en pige. Jeg har det mere sådan at en pige kunne være sjovt (jeg er dog lidt en "drengepige" så det ville være en udfordring hvis jeg får en meget piget pige) men det kunne også være  lige så sjovt at få en dreng igen.

Er det bare min omgangskreds eller er det en general tendens

jeg håbede på en dreng, vi fik en dreng :)

med den næste som vi venter på nu håber jeg faktisk også lidt på en dreng... men er lykkelig bare den er sund og rask selvfølgelig :)

jeg aner ikke hvordan jeg ville skulle håndtere en pige..

ikke hvis hun bliver som jeg selv var da jeg var barn... damn vi ville have mange konflikter...

og jeg aner intet om kjoler, sløjfer eller andre pigede ting... sådan noget gik jeg ikke op i som barn og har aldrig rigtig været sådan en kjolepige...

har næsten aldrig brugt make-up så aner heller intet om sådan noget.. eller smykker...

har da haft barbie og dukker... men barbie var bare sjovt at klæde på og sætte håret og så gik jeg i haven og fandt en pind og min kniv og lavede mig et spyd eller sværd og jagtede usynlige soldater eller indianere...

dukkerne var mine babyer.. har aldrig været i tvivl om at jeg gerne ville have børn... Da jeg som 15-årig sad med min første niece i armene var det virkelig svært for mig at give hende tilbage til sin mor... jeg følte med det samme at det var noget jeg ville og det føltes bare rigtigt at passe på sådan en lille en...

min storesøster har 2 piger og håbede begge gange på piger... min ene storebror har en pige.. den anden har 3 børn, og har bare været glad for at de var sunde og raske alle 3, der er en dreng, en pige, en dreng...

min kusine der har 5 børn har 4 drenge og en pige i midten.. hun var glad da hun fik en pige men har altid elsket sine drenge... har aldrig hørt hende sige at hun ønskede det ene fremfor det andet...

Rockertand skriver:

Holdningen i vores familie er:

Piger er fantastiske, helt generelt handler det om at spejle sit eget køn, men derudover er de også med flere facetter end drenge (drenge er lidt mere enkle, i nogle tilfælde vil man kalde det primitive), al shopping er bedre til piger, de er som regel hurtigere end drenge.

En pige, der er "rigtig" pige er såååå sød.

En pige, der er drengepige er cool.

En dreng, der er "rigtig" dreng er ikke noget særligt, men tit bare for larmende og ødelæggende.

En dreng, der foretrækker små sysler bliver sikkert bøsse.

Mændene er som regel ligeglade, det er kvinderne, der sukker efter piger.

Har dog en fæl mistanke om, at det er nemmere at have drenge, når de rammer teenager-årene.

Altså - mener din familie dybt alvorligt, det forholder sig sådan, eller det sagt/ment med et glimt i øjet? Det er jo nogle forfærdelige stereotyper. 

Rockertand skriver:

Holdningen i vores familie er:

Piger er fantastiske, helt generelt handler det om at spejle sit eget køn, men derudover er de også med flere facetter end drenge (drenge er lidt mere enkle, i nogle tilfælde vil man kalde det primitive), al shopping er bedre til piger, de er som regel hurtigere end drenge.

En pige, der er "rigtig" pige er såååå sød.

En pige, der er drengepige er cool.

En dreng, der er "rigtig" dreng er ikke noget særligt, men tit bare for larmende og ødelæggende.

En dreng, der foretrækker små sysler bliver sikkert bøsse.

Mændene er som regel ligeglade, det er kvinderne, der sukker efter piger.

Har dog en fæl mistanke om, at det er nemmere at have drenge, når de rammer teenager-årene.

Ved godt du har stillet det sort/Hvidt op og formodentlig med sarkasme. 

Men ikke desto mindre rammer du hovedet på sømmet, i hvert fald hvad jeg har mødt fra “rene” pigemødre. De kan blive helt overrasket over drenge kan lege rollelege, at drenge kan have dybe tanker om andet end våben og fodbold, at drenge ikke pr automatik larmer og ødelægger alt de kan finde inden for, at drenge kan være nussere og gerne sidder på skødet, at drenge kan være dygtige i skolen osv.

Jeg kan nogle gange blive så træt af ideerne om den “ rigtige” dreng som er så stereotypt at min ene dreng konstant falder uden for og det næsten vurderes om det nu er fordi jeg ikke har ladet ham udvikle sig - heldigvis har han så en lillebror der er totalt fodbolddrenge og helt som man stereotypt skal være, så jeg har i hvert fald givet ham plads til at udvikle sig i andres øjne. 

Og tør slet ikke skrive, at min datter ikke kan lide lyserødt, ikke går i kjoler også selvom jeg betaler for det - og elskede live rollespil da hun var 11 og hun ville være en ork.... 

Jeg er glad for jeg har prøvet begge køn, ikke fordi piger eller drenge er mere værd, men fordi jeg har fået lov at få skubbet mine stereotyper om køn og oplevet at drenge er lige så forskellige som deres hårfarve og det samme er piger. 

Da jeg fik mit første barn forventede jeg en dreng, men fik en pige (kendte ikke kønnet). Anden gang ønskede jeg en pige, for ønskede at gentage en succes (jeg fik en pige men hun døde). De sidste to gange ønskede jeg en pige, for jeg manglede en pige - fik dog to drenge og ville ikke bytte dem for nogen pige overhovedet. Er så stolt af at være mor til to skønne drenge med hver deres personlighed - stolt af fodbolddrengen og magic card drengen og er sikker på de blive nogle skønne unge mænd, der både er blevet opdraget af mor og storesøster og derfor ved vordan man kan rumme de skøre kvinder.

jeg ønsket mig først en dreng, sådan en sød lille en  og det fik jeg, så dejligt... Nu her ønsker jeg mig en pige, så man har en af hver... kunne være så dejligt 

Bananaalice skriver:

Jeg aner det ikke..

Jeg forventede en dreng, glædede mig meget til at skulle opdrage en dejlig person der ville blive en fantastisk voksen mand. Det har noget at gøre med jeg de sidste par år har bevæget mig mere og mere i en feministisk retning, og jeg glædede mig ærligt over at jeg skulle sende en dejlig dreng ud i verden som jeg vidste ville blive vellidt.

Da vi så til kønsccaning fik af vide det var en pige blev jeg ked af det. På hendes vegne. Kæft hvor er der meget jeg skal sluge af ting i hendes næste 18 år, og være dobbelt så støttende, dobbelt så motiverende, og føler det er et andet arbejde for at få en sund kvinde ud af det en dag. Håber hun bliver sej.

Men ja, det jeg bemærker når folk spørger om hvad det bliver er også folk nærmest hvinende siger "en piiiiiige"  

øøh ja, der er ligesom kun 2 køn at vælge imellem, det kan man jo ikke være så overrasket over

Hvorfor skal du være dobbelt så støttende, motiverende osv. osv.? På det professionelle plan oplever jeg, at det er temmelig svært at være dreng i dag - de bebrejdes, mange af dem, for deres manglende modenhed, deres uro, deres ligefremhed og deres manglende sociale kompetencer, empati m.v. Pigerne, mange af dem, roses og anerkendes for modenhed, seriøsitet, indsigt m.v. Vi sender langt flere drenge end piger i udredning. Vi holder godt øje med teenagepigernes trivsel, mens det kom fuldstændigt bag på mig, at en dreng i min 7. klasse havde anoreksi - drengene går ofte langt mere stille med dørene, hvis de har det svært indeni. Risikoen for, at en ung mand kommer ud i ungdomskriminalitet, er væsentligt større. 

På det private plan har jeg en datter og to sønner. Jeg kan på ingen måde sige, at min datter har haft brug for større motivation end sine brødre, eller at jeg har skullet sluge flere kameler på hendes vegne. Mine to drenge er så forskellige som nat og dag, og deres behov, oplevelser af modgang, problemer osv. er lige så forskellige - eller ens - som deres søsters har været i sammenligning med deres. 

Jeg bliver jævnligt betegnet som feminist og er ikke blind for uretfærdigheder og forskelsbehandling - men min yngste søns ret til at være en stille, blid dreng, mødte væsentligt større modstand end min datters ret til at være præcis, som hun var. 

Jeg ved det heller ikke ,og undre mig også tit.

Har 5 drenge og 3 piger.

Og elsker dem alle på hver deres måde.

Den eneste ulempe ved drenge,er de rædselfulde svigerdøtre der kommer ( skrevet med et blink i øjet)

Ellers kan jeg slet ikke se nogen ulempe ved drenge- og dem der tror der er så stor forskel på drenge og piger- de skulle bare vide.

At tro man får et lyserødt enhjørning elskende lille pussenut der skider tyl i bleen og kun sidder og leger med perler hele dagen lang- skulle komme og møde mine hundjævle .

De af mine børn der er de mest følsomme ,kærlige ,omsorgsfulde og rolige er sjovt nok dreng nummer 2-3 og 5 

Og min store pige går til kampsport og elsker hurtige biler og de fleste af hendes venner er drenge som hun går til løb med og drikker flere fadøl end dem ( hun er 24) 

Og den yngste pige på snart 10 har så stort temperarement at naboen siger de ved hvornår hun er hjemme for så er der gang i råb og skrig og løben rundt .

Så her holder teorien om vilde drenge -og rolige piger ikke. 

Anonym skriver:

Jeg er førstegangsmor til en dejlig dreng på 15 måneder. Måtte igennem en del fertilitetsbehandlinger for at få ham.

Mens jeg var gravid med ham, gættede/håbede mine svigerforældre på at han var en pige (de fik selv 3 drenge). Min yngste svoger og hans kæreste håbede på en pige under graviditeten og fik en. Min ældste svoger og hans daværende kone fik først en dreng og da de snakkede om at få #2, sagde hans kone at hvis det ikke blev en pige så ville de prøve igen. De fik så en pige. Ekskonens mor er også besat af piger. Hun fik selv 2 piger og ingen drenge. Under min graviditet da jeg var omkring 20 uger hen, insisterede hun på at jeg håbede på en pige selvom jeg fortalte hende at jeg var ligeglad og ville bare have et sundt og rask barn. Ekskonen til min ældste svoger sagde så foran sine børn at hvis hendes søn havde været en pige, så havde de ikke fået flere børn  Nu er én af mine veninder gravid og siger hun drømmer lidt om en pige.

Som mor til en dreng må jeg indrømme at det gøre lidt ondt at høre ingen jeg kender håber eller håbede på en dreng. Jeg har intet imod piger men synes drenge er lige så dejlige. Hvis min mand og jeg får barn #2 har jeg ikke det helt stor ønske om en pige. Jeg har det mere sådan at en pige kunne være sjovt (jeg er dog lidt en "drengepige" så det ville være en udfordring hvis jeg får en meget piget pige) men det kunne også være  lige så sjovt at få en dreng igen.

Er det bare min omgangskreds eller er det en general tendens

Jeg er lige omvendt. I det store hele ønsker jeg selvfølgelig bare sunde og raske børn (hvis jeg skulle have flere). Men håber på kun at få drenge. Tanken om at få en pige tiltaler mig ikke ligeså meget. Men skulle jeg endda ombestemme mig og få en pige. Jamen så er hun skam ligeså elsket og velkommen som en dreng. Men derfor kan ønsket til en dreng godt være større uden det er forkert synes jeg  

Jeg har 2 piger, og jeg er ked af at jeg ikke får min lille dreng, men jeg er ved at være for gammel og jeg tror heller ikke, der er overskud til en baby igen. Det er jo for sent at konstatere at man faktisk ikke orker nummer 3, når man står med nummer 3 i armene.

... men jeg drømmer nogle gange stadig om at få en lille dreng.

I vores vennekreds er vi de eneste som har en dreng. Alle andre har fået piger, og udtrykker kæmpe ønske for at få en dreng næste gang.

flere af min mands kammerater har været meget tydelige om, at de misunder at han har en søn. 

Vi knuselsker vores dreng, men vi kunne mega godt tænke os en datter. Får vi en dreng mere, så bliver vi også lykkelige! 

Men jeg er nu meget glad for at den første er en dreng, selv om jeg også drømte om en pige da jeg var gravid.