Betydningen af "Englebarn"

Jeg beklager meget at det er et så følsomt emne for nogen.

Hvornår ændrede det sig? Hvornår gik ordet "Englebarn" fra at blive brugt om søde, velopdragne børn, til at være - af mangel på bedre ord - døde babyer?

Jeg har længe vidst at folk der har mistet babyer i graviditeten eller kort efter fødslen, omtaler disse børn som Englebørn, men jeg har sådan set aldrig rigtig tænkt over det før - det har jo været deres valg at omtale dem som sådan. Og det er det selvfølgelig stadig.

Men her den anden dag, sad jeg og snakkede med en veninde, der selv har mistet et barn i graviditeten, pga meget for tidlig fødsel efter fald, og jeg nævner for hende at min datter simpelthen er sådan et Englebarn, fordi hun er så høflig når vi er i byen. Jeg fik nærmest en skideballe over hvor ufølsomt det var af mig at kalde mit meget levende barn for et Englebarn.

Måske er jeg bare lidt for gammeldags og ikke "med på moden", for ord skifter efterhånden betydning som vinden blæser (f.eks. "Perle" plejede også at betyde noget dyrebart, men nu bliver det ofte set som noget rasistisk), men "originalt" var et Englebarn jo et velopdragent barn.

Jeg har som nævnt ikke noget imod at ordet også bruges om, ja, døde babyer, men jeg synes bare ikke at man (som forældre til et "Englebarn" af den "nye" betydning) kan tage monopol på ordet og fjerne den "originale" betydning?

Er det virkelig mig der er ufølsom?

Det skal nok lige nævnes at jeg selv har mistet et barn i graviditetsuge 18, fordi han var meget syg og det var det bedste for ham. Dette ved min veninde dog ikke, da vi ikke har så tæt et forhold og det ikke ligefrem er noget jeg snakker med hvem som helst om. Jeg omtaler ham dog ikke som et Englebarn, men blot som min søn der ikke lever.

Der har i hver generation i en lige linie - helt tilbage fra min tipoldemor på min mormors side - af min famile altid været et barn der er dødt. Det har været på forskellige tidspunkter i deres liv, men alle som "små". Min tipoldemor mistede et barn til sygdom. Min oldemor mistede et barn ved drukning. Min mormor mistede et barn der blev kørt over af en traktor. Min mor mistede den ene af mine tvillige brødre ved fødselen. Og jeg ville have mistet mit barn kort efter fødselen, hvis vi var nået så langt og han ikke selv var gået til i maven.

Anonym skriver:

Jeg beklager meget at det er et så følsomt emne for nogen.

Hvornår ændrede det sig? Hvornår gik ordet "Englebarn" fra at blive brugt om søde, velopdragne børn, til at være - af mangel på bedre ord - døde babyer?

Jeg har længe vidst at folk der har mistet babyer i graviditeten eller kort efter fødslen, omtaler disse børn som Englebørn, men jeg har sådan set aldrig rigtig tænkt over det før - det har jo været deres valg at omtale dem som sådan. Og det er det selvfølgelig stadig.

Men her den anden dag, sad jeg og snakkede med en veninde, der selv har mistet et barn i graviditeten, pga meget for tidlig fødsel efter fald, og jeg nævner for hende at min datter simpelthen er sådan et Englebarn, fordi hun er så høflig når vi er i byen. Jeg fik nærmest en skideballe over hvor ufølsomt det var af mig at kalde mit meget levende barn for et Englebarn.

Måske er jeg bare lidt for gammeldags og ikke "med på moden", for ord skifter efterhånden betydning som vinden blæser (f.eks. "Perle" plejede også at betyde noget dyrebart, men nu bliver det ofte set som noget rasistisk), men "originalt" var et Englebarn jo et velopdragent barn.

Jeg har som nævnt ikke noget imod at ordet også bruges om, ja, døde babyer, men jeg synes bare ikke at man (som forældre til et "Englebarn" af den "nye" betydning) kan tage monopol på ordet og fjerne den "originale" betydning?

 

Er det virkelig mig der er ufølsom?

 

Det skal nok lige nævnes at jeg selv har mistet et barn i graviditetsuge 18, fordi han var meget syg og det var det bedste for ham. Dette ved min veninde dog ikke, da vi ikke har så tæt et forhold og det ikke ligefrem er noget jeg snakker med hvem som helst om. Jeg omtaler ham dog ikke som et Englebarn, men blot som min søn der ikke lever.

Der har i hver generation i en lige linie - helt tilbage fra min tipoldemor på min mormors side - af min famile altid været et barn der er dødt. Det har været på forskellige tidspunkter i deres liv, men alle som "små". Min tipoldemor mistede et barn til sygdom. Min oldemor mistede et barn ved drukning. Min mormor mistede et barn der blev kørt over af en traktor. Min mor mistede den ene af mine tvillige brødre ved fødselen. Og jeg ville have mistet mit barn kort efter fødselen, hvis vi var nået så langt og han ikke selv var gået til i maven.

Jeg har aldrig omtalt min døde datter som et englebarn. Hun er min datter, hun er død - kalder jeg hende noget andet end hendes navn eller datter så er det vores hjertebarn (hun døde af en hjertefejl). Men efter jeg fik hende har jeg aldrig igen brugt begreber englebarn om levende børn, ikke fordi det er forkert men fordi det giver mig forkerte associationer og hvorfor udfordre skæbnen 

Jeg kalder heller ikke mig selv engleforælder selvom jeg ved en del gør det, og jeg kalder heller ikke børnene der kom efter Lia for regnbuebørn. Men det er nok fordi jeg higer efter normalitet og gerne var minoritetsgruppen; mødre der har et dødt barn foruden og jeg derfor helst ikke vil placere flere labels på mig selv og min familie end højst nødvendigt. 

Når man har mistet et barn (og det ved du fprmodnetlig også selv) så er man sårbar og til tider irrationel. Du har selvsagt alt ret til at bruge begrebet som du lyster og som der er historisk belæg for, men din veninde har også ret til at reagere (måske ikke ligefrem surt) for for hende er har begrebet en anden association. Jeg har det selv med butikken englebørn i Kbh. Det er som om flertalsformen går mig langt mere på

Jeg tror at din veninde er MEGET følsom omkring tabet af sit barn, forståeligt nok, og så kan jeg godt forstå at hun bliver stødt og såret og ked af det, når du uforvarende ripper op i hendes stadig meget ømme sår ved at begynde at snakke om englebørn. Jeg har aldrig brugt ordet "englebørn" om velopdragne børn, og jeg har aldrig haft brug for at bruge ordet i forhold til døde børn, men jeg forstår godt at og hvorfor andre gør.

Jeg synes ikke det er forkert, hvis du siger at dit barn er en ren engel, men jeg synes det er meget ufølsomt og egoistisk af dig, hvis du ikke kan forstå hvorfor din veninde tager ordets brug så hårdt. Hvis du ikke kan forstå det, så mangler du empati.

Som du selv skriver, betød "englebørn" oprindeligt "søde børn".

Der findes jo også en babybutik af samme navn.

Når jeg selv kommer til at bruge orden på den måde, får jeg det dog helt skidt bagefter, fordi jeg kommer til, at tænke på den anden betydning, som også gælder.

Du er ikke ufølsom, hvis du er kommet til at bruge ordet overfor din veninde, men du er måske lidt ufølsom, hvis du ikke kan forstå hendes reaktion.
(Selvfølgelig havde du ikke fortjent en skideballe, men den er jo givet i affekt og handler i bund og grund ikke om dig, men om hendes egen store sorg).

Jeg ville nok bare slette ordet fra mit ordforråd, når jeg var sammen med hende. Der er ingen grund til at gøre hende ked af det.

Og så gør det mig rigtig ondt, at du selv har mistet. 

Jeg har stemt at begge dele, er lige rigtigt.

Jeg ku nok sagtens ha lavet samme "fejl".

At hun reagere med vrede, er self uhensigtmæssigt, men måske hun ik kender/forstår talemådens oprindelse?

Også ved du til en anden gang, at det betyder noget andet for hende, også ka du styre udenom den talemåde. Vh stine

Jeg synes din veninde overreagerer totalt. For mig er et englebarn IKKE et dødt barn, da ordet ikke er godkendt til den brug i det danske sprog, men nogen bare har “fundet på” at bruge det ord om døde børn. Ordet er derimod godkendt til brug om yderst velopdragne/blide børn, og derfor kan jeg virkelig ikke se noget forkert i at du bruger ordet på den måde, det oprindeligt var tiltænkt. Hvis din veninde ikke kan acceptere det, så er det hendes problem. Men jeg tror måske jeg havde valgt at forklare hende det, altså at ordet rigtigt har den betydning, som du brugte det om, og at du selvfølgelig ikke sagde det for at gøre hende ked af det.

Synes ikke du skal slette ordet fra dit ordforråd sammen med hende, for igen, så er det ikke dig der er galt på den, men hende der rent faktisk bruger ordet forkert.

Og selvfølgelig er det da en skrækkelig ting at både hun og du har mistet, men det giver hende altså ikke ret til at overfuse dig på den måde.

Jeg forstår skam godt at hun reagerer på det og jeg har som sådan ingen problemer med at hun blev ked af det, men at hun siger at jeg ikke må bruge ordet i dets originale betydning - sådan helt generelt. Ikke kun overfor hende, men i nogen som helst situation. At ordets betydning er DøD Baby og KUN det.

Det er syv år siden at hun mistede sit barn, så det et ikke et helt frisk sår eller noget og det er jo ikke noget jeg går og tænker på hele tiden at hverken hun (eller jeg selv) har mistet et barn.

Hvis jeg hele tiden skulle tænke over om det jeg siger potentielt kunnr såre nogen, ville jeg aldrig få sagt noget som helst. Det mener jeg virkelig. Jeg ville bare holde min kæft, fordi jeg ville overtænke alting.

Anonym skriver:

Jeg beklager meget at det er et så følsomt emne for nogen.

Hvornår ændrede det sig? Hvornår gik ordet "Englebarn" fra at blive brugt om søde, velopdragne børn, til at være - af mangel på bedre ord - døde babyer?

Jeg har længe vidst at folk der har mistet babyer i graviditeten eller kort efter fødslen, omtaler disse børn som Englebørn, men jeg har sådan set aldrig rigtig tænkt over det før - det har jo været deres valg at omtale dem som sådan. Og det er det selvfølgelig stadig.

Men her den anden dag, sad jeg og snakkede med en veninde, der selv har mistet et barn i graviditeten, pga meget for tidlig fødsel efter fald, og jeg nævner for hende at min datter simpelthen er sådan et Englebarn, fordi hun er så høflig når vi er i byen. Jeg fik nærmest en skideballe over hvor ufølsomt det var af mig at kalde mit meget levende barn for et Englebarn.

Måske er jeg bare lidt for gammeldags og ikke "med på moden", for ord skifter efterhånden betydning som vinden blæser (f.eks. "Perle" plejede også at betyde noget dyrebart, men nu bliver det ofte set som noget rasistisk), men "originalt" var et Englebarn jo et velopdragent barn.

Jeg har som nævnt ikke noget imod at ordet også bruges om, ja, døde babyer, men jeg synes bare ikke at man (som forældre til et "Englebarn" af den "nye" betydning) kan tage monopol på ordet og fjerne den "originale" betydning?

 

Er det virkelig mig der er ufølsom?

 

Det skal nok lige nævnes at jeg selv har mistet et barn i graviditetsuge 18, fordi han var meget syg og det var det bedste for ham. Dette ved min veninde dog ikke, da vi ikke har så tæt et forhold og det ikke ligefrem er noget jeg snakker med hvem som helst om. Jeg omtaler ham dog ikke som et Englebarn, men blot som min søn der ikke lever.

Der har i hver generation i en lige linie - helt tilbage fra min tipoldemor på min mormors side - af min famile altid været et barn der er dødt. Det har været på forskellige tidspunkter i deres liv, men alle som "små". Min tipoldemor mistede et barn til sygdom. Min oldemor mistede et barn ved drukning. Min mormor mistede et barn der blev kørt over af en traktor. Min mor mistede den ene af mine tvillige brødre ved fødselen. Og jeg ville have mistet mit barn kort efter fødselen, hvis vi var nået så langt og han ikke selv var gået til i maven.

Hej

Vi er alle forskellige og også når det angår sorg. Din veninde er måske stadig meget følsom og stadig inde i en dynamisk sorgperiode - vis forståelse for hendes reaktion. Manglende forståelse for hendes reaktion er yderst ufølsomt. Jeg kalder min egen datter for "min engel" for hun er min engel i himlen, kalder hende ved navn "Annamay" og "min solstråle".

Cassandra skriver:

Hej

Vi er alle forskellige og også når det angår sorg. Din veninde er måske stadig meget følsom og stadig inde i en dynamisk sorgperiode - vis forståelse for hendes reaktion. Manglende forståelse for hendes reaktion er yderst ufølsomt. Jeg kalder min egen datter for "min engel" for hun er min engel i himlen, kalder hende ved navn "Annamay" og "min solstråle".

 

Er det manglende forståelse for hendes situation at nægte at komplet og aldeles fjerne ordet (i dets originale betydning) fra mit ordforråd? For det er dét, hun kræver.

Anonym skriver:

Er det manglende forståelse for hendes situation at nægte at komplet og aldeles fjerne ordet (i dets originale betydning) fra mit ordforråd? For det er dét, hun kræver.

Du kunne måske vise forståelse for at begrebet "englebarn" betyder noget for din veninde. HUN har muligvis knyttet tabet af sit barn med begrebet. Hvis det var min veninde så ville jeg acceptere dette.