Soonmom skriver:
Folk der donere penge til folk der tigger (også indirekte) er håbløs naive, efter min mening.
Det er så let at lave en tråd, med åh vi sidder så hårdt i det, og åh hvor er det hårdt for os.
og sorry to say, men 98 procent af dem der ikke har nogen penge er selvforskyldt , self er det synd for børnene, MEN det her er Danmark, man får penge hvis man ikke gider/kan arbejde, så der findes ingen fattige.
mindre indtægt, mindre udgifter. Større indtægt, større udgifter - det hænger altså sammen.
Der er fattige i DK. Det kan godt være de er fattige fordi de på et tidspunkt træf nogle forkerte valg fx forbrugslån, eller de sidder med for store udgifter i forhold til deres nuværende indkomst. Men ligegyldigt grunden så ændrer det ikke på de lever på fattigdomsgrænsen lige nu, og både de voksne og de små i familien mærker det i hverdagen og til fest.
Kontanthjælpsloftet blev indført uden en overgangsperiode - fra den ene dag til den anden mistede en del danske familier og især dem med børn. Jo de kunne så skære i deres udgifter, men hvor finder man lige den billigere lejlighed? Der findes efterhånden også Working Poor i DK, det er de mennesker der har arbejde, men ikke tjener nok til at kravle over fattigdomsgrænsen.
Og jo jo vi kan sagtens rose vores sikkerhedsnet, vi kan lade den indre svinehund tale og måske misunde dem der ikke behøver et vækkeur der ringer 5.25 en mørk november morgen, men når alt kommer til alt så misunder vi dem jo nok ikke alligevel og vi er nok egentlig godt tilfredse med, at der er brug for os og der endda samtidig også tikker en løn ind hver måned.
Jeg kunne sagtens finde statistikker eller artikler, men det behøver jeg ikke, for jeg er møder nogle af de fattige børn hver dag i mit arbejde som lærer. Jeg møder børn, hvor man kan se glæden ved fødselsdag er erstattet med skammen over ikke at kunne invitere klassen. Jeg møder børn, der ikke har lyst til at aflevere fødselsdagsinvitationen der hjemme, for de ved selv de 20 kroner i gave kan være en udgift der gør de ikke kan deltage. Jeg møder børn, der hader når vi taler om, hvad lavede vi i ferien, for hver gang kan de fortælle de var hjemme i gården og selv en tur i bon bon land opleves som en rejse til Thailand. Jeg møder børn, der ved deres mor kæmper for at få enderne til at finde sammen, og som engleønske kan have: bare min mor blev rask så hun kunne arbejde. Jeg møder børn af fattige familier, og jeg ved at det desværre er med til at fastholde den sociale arv, når lille Per ikke kan deltage i en fritidsinteresse, aldrig kan stimuleres med teater, museum, zoo eller hvad ved jeg. Og ikke mindst når lille Per er urolig for sin familie og for pengene - for tro mig børnene ved godt de er fattige.
Vi kan alle have forskellige politiske overbevisninger, vi kan have forskellige holdninger til hvor meget og hvor lidt vi skal hjælpe de svageste i samfundet. Men uafhængigt af holdninger må vi nød til alle sammen at erkende, at uligheden bliver større hver dag i DK, og der er fattige i DK også selvom vi ikke er fattige som i det sorte Afrika fx. Fint nok man så ener, vi ikke skal hjælpe mere end vi gør, og de kan bare prioritere osv. Men ikke okay ikke at anerkende der er familier med meget få økonomiske midler i DK.
og til trådstarter. Jeg er ikke glad for at yde hjælp i form af kontanter, men jeg giver gerne mad, tøj osv. Til dem der trænger og skulle jeg en gange eller to få givet til nogle der ikke trænger, så kan jeg jo bare håbe de også giver videre.
