Ingen sanktioner ved mangelfuld påklædning?

Mariehøne123 skriver:

Jegbeklager virkeligt hvis du ser mine svar som frække og romantiserende. Men i dine første indlæg beskrev du kun et samarbejde der ikke kørte og tøjproblemer. Hvis du læser dine egne indlæg tror jeg også godt selv du kan se at du lyder utrolig bitter de handlede enormt meget om hvad moren brugte sine penge på. Det kan jeg sagtens forstå mine indlæg var faktisk et forsøg på at vende fokus på drengen istedet for en voksenkonflikt som ikke gavner ham. 

Det virker som om der er meget mere i det her end bare tøj og i gør helt sikkert jeres bedste virker det som om. 

Jeg vil trække mig ud af tråden da min mening aldrig har været at genere dig kun prøve at komme med nye input og hjælpe den stakkels dreng. Jeg håber for hans skyld i får løst jeres konflikter og allesammen inklusiv moren finder en løsning der virker for barnets skyld koste hvad det vil. 

Så skal du måske en anden gang overveje, hvordan  du formulerer dig. Du kunne have spurgt ind. Du kunne have formuleret dig undrende. Det gør du ikke. Du _konstaterer_ AT han er til overs her. Du_konstaterer_ at vi hellere prioriterer mine børn. Prioritering af børn kan aldrig være et en-til-en ligning. For forskellige børn i samme søskendeflok har brug for forskellige ting og tilgange. Så at vi køber tøj til mine børn (for de penge deres far betaler mig), men ikke til bonus (for de penge mine børns far betaler mig), betyder ikke, at han er til overs. Han prioriteres på så mange andre måder, som omvendt ikke gælder mine børn. Jeg håber det kan være stof til eftertanke til en anden gang. Og selvfølgelig er jeg bitter. Hun omsorgssvigter ham på så mange måder, og uanset hvor meget vi kæmper for ham, ændrer det sig ikke. Selvfølgelig bliver man bitter. 

"det gør sgu ondt på mig at læse at han er lidt til overs både hos mor og også hos jer hvor i hellere vil prioritere dine børn. Det kan sgu godt være verden burde være anderledes men det er den ikke og man får ikke altid ret så jeg står fast på at i skal tilbyde den dreng præcis det samme som i tilbyder dine egne. Tænk at være til overs alle steder - stakkels dreng"

Anonym skriver:

Så skal du måske en anden gang overveje, hvordan  du formulerer dig. Du kunne have spurgt ind. Du kunne have formuleret dig undrende. Det gør du ikke. Du _konstaterer_ AT han er til overs her. Du_konstaterer_ at vi hellere prioriterer mine børn. Prioritering af børn kan aldrig være et en-til-en ligning. For forskellige børn i samme søskendeflok har brug for forskellige ting og tilgange. Så at vi køber tøj til mine børn (for de penge deres far betaler mig), men ikke til bonus (for de penge mine børns far betaler mig), betyder ikke, at han er til overs. Han prioriteres på så mange andre måder, som omvendt ikke gælder mine børn. Jeg håber det kan være stof til eftertanke til en anden gang. Og selvfølgelig er jeg bitter. Hun omsorgssvigter ham på så mange måder, og uanset hvor meget vi kæmper for ham, ændrer det sig ikke. Selvfølgelig bliver man bitter. 

"det gør sgu ondt på mig at læse at han er lidt til overs både hos mor og også hos jer hvor i hellere vil prioritere dine børn. Det kan sgu godt være verden burde være anderledes men det er den ikke og man får ikke altid ret så jeg står fast på at i skal tilbyde den dreng præcis det samme som i tilbyder dine egne. Tænk at være til overs alle steder - stakkels dreng"

Undskyld men når man opretter en tråd får man svar ud fra de oplysninger man giver. Det er ikke mit ansvar at spørge videre ud man må antage at du giver de oplysninger der er relevante og nogle gange får man ikke de svar man ønsker. Måske mine svar var lidt hårde det indrømmer jeg gerne og undskyld for det. Men sådan som du svarer at i af princip ikke vil købe tøj til ham og der også skal være råd til oplevelser til dine børn ja så læser jeg det som om i forfordeler ham bare fordi i betaler de 1300kr. Igen prøv at læs dine svar de er meget korte for hovedet. Vi er vist begge skyldige i misforståelser. Men formålet med mine svar er faktisk også at provokere sig lidt for rygklapperi hjælper ikke den dreng som det handler om  

Det er helt fint du synes jeg er en idiot det lever jeg med, men en sidste bemærkning og så smutter jeg ud af tråden. Du behøver ikke at svare - tværtimod jeg tror ikke et hurtigt svar gavner nogen. 

Men overvej om dine meget aggressive svar tilbage til mig skyldes andet end at jeg i dine øjne er en klaphat. Ramte jeg måske et ømt punkt. Er i kommet til at fokusere så meget på at moren er en idiot og ikke følger reglerne at i har glemt at fokusere på drengens bedste og tager voksen kampe istedet for at hjælpe hvor der hjælpes kan. Igen i kan ikke ændre verden men i kan ændre hvordan i agerer i den. 

Med ønsket om alt det bedste for jer allesammen særligt den stakkels dreng som er fanget i midten af det hele. Jeg håber virkelig på bedring for ham om det er hos jer eller moren.

Mariehøne123 skriver:

Undskyld men når man opretter en tråd får man svar ud fra de oplysninger man giver. Det er ikke mit ansvar at spørge videre ud man må antage at du giver de oplysninger der er relevante og nogle gange får man ikke de svar man ønsker. Måske mine svar var lidt hårde det indrømmer jeg gerne og undskyld for det. Men sådan som du svarer at i af princip ikke vil købe tøj til ham og der også skal være råd til oplevelser til dine børn ja så læser jeg det som om i forfordeler ham bare fordi i betaler de 1300kr. Igen prøv at læs dine svar de er meget korte for hovedet. Vi er vist begge skyldige i misforståelser. Men formålet med mine svar er faktisk også at provokere sig lidt for rygklapperi hjælper ikke den dreng som det handler om  

Det er helt fint du synes jeg er en idiot det lever jeg med, men en sidste bemærkning og så smutter jeg ud af tråden. Du behøver ikke at svare - tværtimod jeg tror ikke et hurtigt svar gavner nogen. 

Men overvej om dine meget aggressive svar tilbage til mig skyldes andet end at jeg i dine øjne er en klaphat. Ramte jeg måske et ømt punkt. Er i kommet til at fokusere så meget på at moren er en idiot og ikke følger reglerne at i har glemt at fokusere på drengens bedste og tager voksen kampe istedet for at hjælpe hvor der hjælpes kan. Igen i kan ikke ændre verden men i kan ændre hvordan i agerer i den. 

Med ønsket om alt det bedste for jer allesammen særligt den stakkels dreng som er fanget i midten af det hele. Jeg håber virkelig på bedring for ham om det er hos jer eller moren.

Jeg har skam læst mine svar, og det jeg skrev om at købe tøj og betale for sport til mine børn, var en respons på argumentet om at 1300 ikke rækker langt - det var et eksempel på, at børnebidraget rækker, hvis man prioriterer dem og ikke nødvendigvis skal købe det dyreste. På samme tid fortæller jeg også, at vi har tøj til bonus heroppe. Og jeg vil ikke køre i ring, jeg har netop forklaret dig, hvorfor vi betaler for sport osv. Til mine børn og ikke bonus: fordi det betales af det børnebidrag min x betaler til sine børn. Min x har ikke forsørgerpligt over min kærestes barn. 

Og det er da utrolig letkøbt at komme med argumentet "uha, du føler dit ramt, så må jeg have ret". Nej, du har ikke ret, og det fremgår også af tråden. Jeg bliver vred, fordi du, trods jeg nu flere gange har forklaret hvor meget vi faktisk gør for at sikre hans trivsel, bliver ved at påstå, at vi glemmer at fokusere på bonus og hans behov. Hvis ikke vi gjorde det, kunne vi være ligeglade. Vi kunne køre chikane mod mor, fordi vi 'glemmer' bonus. Det gør vi ikke. Til gengæld kæmper vi en uendelig kamp for at sikre hans trivsel og gøre alt hvad vi kan for at han skal have et godt liv, det gjorde vi ikke, hvis vi overså ham og var ligeglade med hans behov og hans person. Vi kunne læne os tilbage og tænke "fuck det, vi ser ham ikke til daglig, ikke vores problem". Men det gør vi ikke. Til gengæld gør vi alt, vi kan for ham. At vi ikke køber fuld garderobe der kan være hos mor, er ikke ensbetydende med, at han overses. Du skulle prøve at tilbringe en weekend med os. Du skulle prøve at være en del af vores dagligdag, hvor vi også bruger tid, kærlighed, overskud og ressourcer på ham, selvom han ikke er her, for at sikre hans bedste. Fordi vi elsker ham. 

Så at jeg bliver vred har intet at gøre med et "ømt punkt" - ikke ømt i den forstand, at du har ret. Ømt i den forstand, at du bliver ved at gå til angreb på vores omsorgsevner over for et barn, som vi gør alt for. 

Anonym skriver:

Jeg har skam læst mine svar, og det jeg skrev om at købe tøj og betale for sport til mine børn, var en respons på argumentet om at 1300 ikke rækker langt - det var et eksempel på, at børnebidraget rækker, hvis man prioriterer dem og ikke nødvendigvis skal købe det dyreste. På samme tid fortæller jeg også, at vi har tøj til bonus heroppe. Og jeg vil ikke køre i ring, jeg har netop forklaret dig, hvorfor vi betaler for sport osv. Til mine børn og ikke bonus: fordi det betales af det børnebidrag min x betaler til sine børn. Min x har ikke forsørgerpligt over min kærestes barn. 

Og det er da utrolig letkøbt at komme med argumentet "uha, du føler dit ramt, så må jeg have ret". Nej, du har ikke ret, og det fremgår også af tråden. Jeg bliver vred, fordi du, trods jeg nu flere gange har forklaret hvor meget vi faktisk gør for at sikre hans trivsel, bliver ved at påstå, at vi glemmer at fokusere på bonus og hans behov. Hvis ikke vi gjorde det, kunne vi være ligeglade. Vi kunne køre chikane mod mor, fordi vi 'glemmer' bonus. Det gør vi ikke. Til gengæld kæmper vi en uendelig kamp for at sikre hans trivsel og gøre alt hvad vi kan for at han skal have et godt liv, det gjorde vi ikke, hvis vi overså ham og var ligeglade med hans behov og hans person. Vi kunne læne os tilbage og tænke "fuck det, vi ser ham ikke til daglig, ikke vores problem". Men det gør vi ikke. Til gengæld gør vi alt, vi kan for ham. At vi ikke køber fuld garderobe der kan være hos mor, er ikke ensbetydende med, at han overses. Du skulle prøve at tilbringe en weekend med os. Du skulle prøve at være en del af vores dagligdag, hvor vi også bruger tid, kærlighed, overskud og ressourcer på ham, selvom han ikke er her, for at sikre hans bedste. Fordi vi elsker ham. 

Så at jeg bliver vred har intet at gøre med et "ømt punkt" - ikke ømt i den forstand, at du har ret. Ømt i den forstand, at du bliver ved at gå til angreb på vores omsorgsevner over for et barn, som vi gør alt for. 

Jeg ville holde mig ude af tråden men du fortjener et svar. Men det bliver mit sidste svar for det er tydeligt du bliver provokeret af mine svar og det gavner ingen. Og helt ærligt gider jeg ikke spilde min tid på at genere dig så har jeg bedre ting at lave

Mej jeg dømmer jeg ikke men jeg tillader mig at udfordre og stille spørgsmålstegn ved det i gør. Er det ikke formålet med en debat? Du har vist set sig så sur på mig at du læser alt jeg skriver negativt.  

i min måske naive verden er det ligegyldigt hvem der har forsørgerpligten overfor hvilke børn. Det er din kærestes søn og han fortjener det bedste. Moren er ud fra din beskrivelse ikke en kompetent mor så må din kæreste gøre alt der står i hans magt for at hjælpe. Du fastholder i ikke gør forskel men fremhæver igen og igen hvem der har forsørgerpligten og betaler børnebidrag - det er voksenregler børn ikke kan bruge til noget som helst. Den eneste grund til at jeg har bragt dine børn ind i billedet er at jeg ser det fra drengens perspektiv. Han ser kun den forskel der er på dem og ham og er ligeglad med forsøgerpligt. 

Hvis det bare handlede om tøj som det gjorde i starten så fastholder jeg at jeg ville finde pengene og få købt tøj til ham, men det er åbenbart mere komplekst end som så. 

Tak for en spændende diskussion som sagt håber jeg på en god løsning for jer allesammen særligt den stakkels dreng. 

Hvis det er så galt hjemme ved bio mor, hvorfor bor drengen der så? Hans far må vel have interesse i at han har det godt og har det der er behov for. Og kan mor ikke give det, så må far vel tage over og være bopæls forældren. Drengen er jo lige så meget farens ansvar som morens om man er sammen eller ej 

Mor_til_3_unger skriver:

Forsørgelse dækker ikke kun over tøj og sko,så lige meget,hvor meget tøj i sender i hendes retning,vil hun aldrig stoppe med at forsørge ham,da hun betaler husleje- vand - varme - el - tv - internet osv osv.

Dette er altså også at forsørge sit barn.

Vi er enig i at han ikke skal have for småt tøj og sko på.

Men som en anden nævner,virker det meget som om,du har ret så travlt  med,hvad mor bruger sine penge til,og det kommer kort og godt,ikke jer ved.

Ej, stop. 

Det er på ingen måde det som TS skriver eller har travlt med. 

Det handler her om en stupid latterlig mor, som der åbenbart findes rigtig mange af, og som skal til at tage noget ansvar for den forældrerolle, som de så gerne vil kendetegnes ved. 

Men jeg forstår nu også udemærket hvor svært det kan være at forstå, når man måske aldrig selv har stået i noget lignende. 

Kram til TS fra en bonusmor til en anden. 

Dut-ugle skriver:

Hvis det er så galt hjemme ved bio mor, hvorfor bor drengen der så? Hans far må vel have interesse i at han har det godt og har det der er behov for. Og kan mor ikke give det, så må far vel tage over og være bopæls forældren. Drengen er jo lige så meget farens ansvar som morens om man er sammen eller ej 

Hehe.. Ved du hvordan SF fungere? 

Desværre ikke særlig nymoderne, og en sag om ændret bopæl er ikke noget som bare lige sker fordi et barn har for småt tøj. Jeg har oplevet sager at selvom biomor var skingrende psykisk syg og ude at stand til at varetage habituelt omsorg og fungerende hverdag for børnene, blev far nægtet bopælen. Jeg har også set hvordan børn er blevet udsat for voldelig adfærd fra biomors forskellige kærester, uden det har lagt grund til ændret samvær/bopæl, da de begrundede det med at barnet jo var glad i institutionen.

Sørgeligt, det er hvad det er  

Dut-ugle skriver:

Hvis det er så galt hjemme ved bio mor, hvorfor bor drengen der så? Hans far må vel have interesse i at han har det godt og har det der er behov for. Og kan mor ikke give det, så må far vel tage over og være bopæls forældren. Drengen er jo lige så meget farens ansvar som morens om man er sammen eller ej 

Vi har forsøgt, vi har været til møde med en af landets bedste familieretsadvokater, men hun sagde at det var næsten umuligt at få bopæl, så længe hans skole udtalte han fremstod som en glad dreng. Denne udtalelse kom efter han havde gået der i mindre end to uger, efter de var flyttet by, men den vægter utrolig højt,uanset underretninger fra både os og andre i mors omgangskreds og masser af dokumentation. Utrolig trist, skræmmende og foruroligende. Og frustrerende. Jeg ville ønske, at du havde formuleret dit svar mere spørgende. Måske læser jeg det forkert, men det lyder som om, du antager, at vi ikke vil have ham boende og helt sikkert ikke har forsøgt noget. Hvis du havde spurgt mig, om vi havde prøvet at søge bopæl, havde jeg gerne svaret dig på det som her 

Hehe.. Ved du hvordan SF fungere? 

Desværre ikke særlig nymoderne, og en sag om ændret bopæl er ikke noget som bare lige sker fordi et barn har for småt tøj. Jeg har oplevet sager at selvom biomor var skingrende psykisk syg og ude at stand til at varetage habituelt omsorg og fungerende hverdag for børnene, blev far nægtet bopælen. Jeg har også set hvordan børn er blevet udsat for voldelig adfærd fra biomors forskellige kærester, uden det har lagt grund til ændret samvær/bopæl, da de begrundede det med at barnet jo var glad i institutionen.

Sørgeligt, det er hvad det er  

Lige præcis, tusind tak for din forståelse og opbakning, det er lige så jeg får tårer i øjnene. Det hele virker jo så lige til, når man  står udenfor og kigger ind, ikke har erfaring med situationen eller prøvet at kæmpe med systemet. Det burde være så simpelt som folk tydeligvis antager, men det er det ikke. Og det knuser mit hjerte hver gang vi ser ham, for han bærer mere og mere præg af at være ramt af hans hverdag. Han tør ikke sige fra. Han tør ikke give udtryk for negative følelser, fordi han er vant til mor bliver sur. Han opfører sig som en voksen, fordi hans mor forlanger han tager sig af hende. Men han er kun 8. Og uanset hvor meget vi prøver, bliver vi ikke hørt. Så er det utrolig hårdt at blive banket sp voldsomt ned i en tråd som denne, anklages for ikke at være der for ham eller gøre nok for ham. Folk aner ikke, hvordan det er. Og det værste er, at hvis det var her, der var problemer, ville samværet ret hurtigt blive nedsat eller lignende. Men alle de bunker af problemer hos mor, er der ingen der griber ind over for, selvom det er dokumenteret 

Så tak! Det betyder mere end du aner! 

Anonym skriver:

Vi har forsøgt, vi har været til møde med en af landets bedste familieretsadvokater, men hun sagde at det var næsten umuligt at få bopæl, så længe hans skole udtalte han fremstod som en glad dreng. Denne udtalelse kom efter han havde gået der i mindre end to uger, efter de var flyttet by, men den vægter utrolig højt,uanset underretninger fra både os og andre i mors omgangskreds og masser af dokumentation. Utrolig trist, skræmmende og foruroligende. Og frustrerende. Jeg ville ønske, at du havde formuleret dit svar mere spørgende. Måske læser jeg det forkert, men det lyder som om, du antager, at vi ikke vil have ham boende og helt sikkert ikke har forsøgt noget. Hvis du havde spurgt mig, om vi havde prøvet at søge bopæl, havde jeg gerne svaret dig på det som her 

Jeg kan jo udelukkende kun skrive ud fra det jeg læser du skriver. Og der ud fra må jeg indrømme at jeg har pænt ondt i maven, på vegne af drengen