Mariehøne123 skriver:
Ja selvfølgelig har jeg læst indlægget
men ikke på vilkår at jeg ville lade mit barn eller bonusbarn mangle tøj nogle steder. Jeg ville sende med tilbage uagtet om jeg så det igen. Jeg ville fokusere på at hjælpe drengen ikke at tage principielle voksenkampe der intet gavner ham. Det er ikke nok altid at have ret hvis modparten ikke er enig.
Jeg synes, at du har en utrolig romantisk tilgang, som dog desværre ikke matcher virkeligheden. Som jeg skrev, så handler det ikke kun om princip, men også om midler. Det vil svare til at hælde penge ned i afløbet, fordi mor enten vil udnytte det eller ikke tage i mod det. Her i foråret havde han kun kondisko der var 2 numre for små, og selvom vi spurgte om han måske kunne få nogle nye nægtede hun, for hun synes de var fine. Vi købte så et par til ham, som vi sendte med hjem og sagde at de gerne måtte bruge til ham, hvis de ville, men da han kom to uger senere, havde hans mor nægtet ham at tage dem på hjemme hos hende, og havde smidt dem med tilbage. Heldigvis kom de trods alt tilbage, for inden da havde hun truet med at det jo kunne være de "forsvandt", når de kom derned.
Hvis hun så rent faktisk tog i mod tøjet, kan du være sikker på hun ville malke situationen og holde op med at forsørge ham fuldstændig - fordi hun vidste det ville presse os til at købe alt til ham. Ting ville "forsvinde", hun ville beklage sig over at hov, nu manglede der pludselig bukser, så vi blev presset til at købe mere, selvom de ikke manglede, men det handlede om hun ikke vil vaske tøj. Det er en ressourcesvag familie som har været i kommunens søgelys længe, der har været mange møder, udtalelser osv, uden der dog er sket noget.
Så uanset tanken er noget så nydelig, så ville vi blive ved at kunne hælde penge ned i et bundløst hul, som aldrig blev fyldt op, men som i stedet ville blive udnyttet,og vores økonomi ville dermed blive drænet i en sådan grad, at vi ikke kunne forsørge vores herboende børn, som jeg selvfølgelig har forsørgerpligt på. Og så skal du lige huske på, at mine børns far ikke betaler børnebidrag for at forsørge min nye kæreste barn. Men fordi han har en forventning om, og jeg har et ansvar for, at forsørge vores børn. Hvis jeg derfor begynder at hælde tusindvis af de penge, som gennem ham skal forsørge vores fællesbarn ned i det bundløse hul tværs over landet, så vil det dels ramme vores herboende børn, dels smadre samarbejdet, for jeg kan garantere dig for, at mine børns far ikke vil acceptere at hans børn lider overlast grundet bonus' mor, og at han ikke vil acceptere at hans penge forsørger et andet barn på en måde der rammer forsørgelsen af hans egne. Forståeligt nok.
Derfor gør vi hvad vi kan for bonus heroppe. Vi har tøj til ham, vi forsøger at finde overtøj brugt de forskellige årstider, fordi vi ikke kan være sikre på, at han kommer med noget, der passer. Vi giver ham oplevelser, omsorg, nærhed, har alenetid med ham og prioriterer.
Så din meget frække og bundløse antagelse om, at vi negligerer vores bonusbarn/barn, er fuldstændig hevet ud af den blå luft, og din idé om at vi skulle forsørge ham med tøj, sport og overtøj nede hos hans mor er på ingen måde realistisk, da det med garanti vil udnyttes og dræne vores konti på en måde der betyder, at vi til sidst slet ikke kan forsørge nogen børn.
Jeg er sikker på, at du har et eller andet rapt modsvar til det jeg skriver her, og det må du egentlig selv om. Jeg ved med sikkerhed, at det ikke kan lade sig gøre. I mellemtiden gør vi alt hvad vi kan for at sikre bonus fortsatte trivsel, hvilket betyder fortsat kontakt til skole, kommune og SF, og jeg kan med god samvittighed sige til mig selv, at vi gør alt hvad vi kan for ham. At du mener noget andet, er jeg ligeglad med. Jeg ved, hvordan vores liv ser ud.
God weekend.
