Ville i fortælle?

Mor11 skriver:

Der er jo ikke tale om systematisk bedrag her.. se nu lige konteksten. Jeg er ked af at du er blevet udsat for så grov en behandling, men din situation er altså en helt anden en den vi taler om her., 

kvinden var fuld og følte skyld i det øjeblik hun fandt sig selv i den her situation, og stoppede det prompte! Det står vidst ret klart at det aldrig kommer til at ske igen. Hendes læber ramte en andens i få sekunder. Det synes jeg absolut ikke man skal risikere at ødelægge 9års ægteskab for. 

Men igen er det jo ik os der skal vurdere det men den anden part der lever med hende. Hvis hun gør sådan kan der jo være tale om et mønster i hendes adfærd.

Anonym skriver:

Hvorfor ik? Hvis min mand lavede numre og jeg ik fik det af vide af en der vidste det ville jeg da blive skuffet. Jeg har selv oplevet en utro mand der levede dobbeltliv gennem 2 år. Vi boede ik sammen. Alle hans søskende vidste det og fortalte det ik. Synes det var råddent af dem. Jeg ku ha undgået at spilde 2 år af mit liv på ham hvis nogen havde sagt noget. Det har store konsekvenser at blive løjet for ligesom socialt bedrageri og sort arbejde har for vores samfund. Selvfølgelig har man ansvar når man ved noget der ikke er i orden.

Synes der er væsentligt forskel på et lille kys der afbrydes med dårlig samvittighed og dobbeltspil i 2 år. Det sidste er jo ondskabsfuld og ikke en upser...

Anonym skriver:

Men igen er det jo ik os der skal vurdere det men den anden part der lever med hende. Hvis hun gør sådan kan der jo være tale om et mønster i hendes adfærd.

Narh.. det tror jeg nu ikke. Hvis det var et mønster havde hun ikke fortrudt  

og jeg tror helt seriøst på at sådanne småting, skal man holde for sig selv. Det gør KUN skade at fortælle det til sin partner. Hvis det var blevet et mønster at kysse lidt på andre, skulle hun fortælle det, og hvis hun var gået længere end et kys skulle hun fortælle det. 

Men hvis hun dybt og inderligt fortryder dette lille ENE kys! Så sker det ikke igen! Og så vil det være spild af tid at manden skal blive knust over dette lille fejltrin og måske have tillidsproblemer til evig tid uden nogen reel grund, fordi kvinden har fået straf nok i sin dårlige samvittighed. 

Anonym skriver:

Hvorfor er det tamt? Jeg har selv oplevet en utro mand gennem 2 år og alle hans søskende vidste det. Det var tamt og usselt de ikke gav mig besked så jeg ku ha brugt de 2 år på en ordentlig mand.

Jeg synes det er en tam undskyldning,  fordi man antager at modtageren af budskabet har det ligesom en selv. Det kan rent faktisk godt være at vedkommende faktisk helst ikke ville vide noget, eller have det at vide fra partneren selv hvis det endelig skal være.

Hvis man endelig skal blande sig så må man gå til den utro part og fortælle at man synes de bør sige noget. Så må man lade det være op til deres moral. 

Anonym skriver:

Men alting starter sikkert i det små og hvis det er så uskyldigt og harmløst ka det vel tåle dagens lys. Det må den anden part vel vurdere bedst og ikke os andre der mener at vide hvad der er for meget og hvad der er for lidt at gå vidre med.

Jeg vil ikke kalde det hverken uskyldigt eller harmløst, men hvis du var min veninde, skulle du IKKE fortælle mig det, hvis min mand havde gjort som kvinden, TS skriver om. Et enkelt kys og fortrydelse med det samme er ikke noget jeg vil vide. Det ville bare såre mig og give mig tillidsudfordringer, men jeg ville ikke bryde min familie op og forlade min mand for et enkelt fortrudt kys, så jeg er ikke interesseret i at få det at vide, såfremt min mand laver et enkelt fejltrin i denne størrelse og med det samme fortryder det. Han kunne få lov til at være plaget af sin dårlige samvittighed, men jeg vil ikke plages af et enkelt mindre fejltrin fra hans side.

Var der tale om sex eller gentagne fejltrin, ville det være noget helt andet. 

Normalt ville jeg have fortalt det, men i dette tilfælde kom veninden heldigvis til fornuft, inden det gik alt for vidt.

Hun har forhåbentlig lært af det. 

Nej, bare nej. Var det mig der havde lavet det stunt havde jeg ikke engang fortalt min kæreste det, det var et uheld og formentligt noget der aldrig vil ske igen. Hvorfor fucke hans liv op, børnenes og hendes eget? Ville da enormt gerne have det at vide hvis min kæreste havde en affære, men ét kys han fortrød og stoppede, nej... Det ville ødelægge mere end det gavnede. 

Anonym skriver:

Men i sidste ende er det jo en subjektiv oplevelse hvad man syns er for lidt/for meget. Det er jo manden der må vurdere det og ik os andre og hvis han syns det harmløst så er alting jo godt.

Helt korrekt at manden selv må bedømme det. Men det er stadig ikk ts ansvar at fortælle det. Det er hendes eget. Og med den dårlige samvittighed hun fik med det samme så har hun med stor garanti også fortalt hendes mand det. 

Anonym skriver:

Var i byen sidste weekend, der ser jeg min veninde småkysse (meget kort da hun afbryder med et, det kan jeg ik det her), en anden mand 

Hun kender ham og der ligger ikke mere i det, hverken fra hendes eller hans side (jeg kender ham også og har sagt til ham at jeg så det godt, hvor han siger, det var satme noget lort)

 

De begge var meget meget beruset. 

Ville i fortælle det til hendes mand? 

 

 

Jeg kan simpelthen ikke få det ud af hovedet, men ved også at det IKKE sker igen, hun har det simpelthen så skidt over at det ku ske, hun er gift med sin mand og har børn, bil og hus 

Jeg er enig med alle de svar, der siger at det ikke er dit ansvar at beslutte om manden skal vide det eller ej.

Når det er sagt undrer jeg mig rigtig meget over at du ikke har snakket med din veninde. Hun står højst sandsynligt i en enorm livskrise lige nu. Har du spurgt hende hvordan hun har det?

Xolia skriver:

Synes der er væsentligt forskel på et lille kys der afbrydes med dårlig samvittighed og dobbeltspil i 2 år. Det sidste er jo ondskabsfuld og ikke en upser...

Ja klart der er forskel men det jo alligevel at gå over grænsen og det er der jo ik forskel på. Hvis man mister selvkontrollen så nemt så ka det ene jo nemt føre til det andet og det kan jo sige noget om ens karakter. Det må i al fald være partnerens sag selv at bedømme om det er ubetydeligt eller ej for denne part.