Aristocats skriver:
Det kommer vel også an på hvem man er. Jeg er hamrende ligeglad med hvad folk har på generelt og lægger sjældent mærke til det alligevel - hvis du bad mig om at gengive hvad folk havde på til min fest, kunne jeg 100 % ikke - jeg går ikke op i hvad folk har på, heller ikke til fester, bryllupper, konfirmationer eller noget helt tredje - måske derfor at jeg aldrig ville rynke på næsen af en kasket. En fejring er noget specielt fordi vi fejre noget fedt, det specielle er ikke folk i fint tøj i min verden. Jeg synes oven i købet at der er en vis charme i at folk ikke går alt for meget op i det (undskyld mig) skide tøj, det er jo bare tøj for hulan og jeg forstår virkelig ikke ramaskriget over en kasket (!) - men måske også bare fordi jeg ikke er særligt formel og derved ville jeg aldrig bemærke et brud på "reglerne" vedrørende klæder.
En meget god ven af min mand og jeg har et job der kræver suit and tie og ordnet hår, det smitter såvel også af på ham i hverdagen - manden er altid yderst velklædt i figursyet jakkesæt og hele moletjavsen - det har bare altid været skide sjovt at se ham sammen med alle "os andre" - også til fester. Mange har tit og ofte knapt nok tøj på kroppen og ellers er det mest af alt gamle, farverige sager fra en kælderlugtende genbrug 
Synes jo netop også at det har en dejlig charme, vi griner altid af hans fine facon og resten af omgangskredsen knap så fine fornemmelser - det er sgu da kun skønt at diversiteten i mennesker og deres små quirks stadig godt kan herske til en fest - om det så er den ene eller den anden vej - jeg synes tværtimod at det er skønt at alle ikke kommer i den samme vilde gallakjole eller figursyet jakkesæt fra Armani, at man stadig kan se hvem folk er og at de beholder noget der bare er en del af dem i hverdagen. Jeg synes det er meget sjovere at ham den evigt-kiksede kommer i en hengemt krøllet skjorte fra 80'erne, at manden med kasketten og det store skæg bevarer den kendte kasket og at kvinden der altid lader brysterne svinge uden BH heller ikke lige pludselig har en vild push-up på - man behøver i hvert fald ikke anstrenge sig for at komme til mine fester. Det ville alligevel aldrig falde mig ind at noget tøj var uhøfligt eller en ligegladhed mod mig! Men igen, jeg er nok mindretallet 
Jeg er med i dit mindretal, så. Vi kender alle mulige slags mennesker - jeg kommer fra en særdeles stilfuld overklassefamilie og er om ikke det sorte får, så den spraglede papegøje - min mands familie er helt nede på jorden, og en del har aldrig haft midler til at købe tøj á la "stiveste puds" - og vores venner er virkelig en bred palet af flippere, "helt almindeligt" klædte folk og et par meget stilige herrer. HVIS noget skulle kunne bringe mit blod i kog som værtinde, så ville det klart være, hvis mine snobbede onkler og tanter rynkede på næsen af min ikke spor classy svigerfamilies påklædning - de skulle da bare lige prøve!
Min ældste søn blev konfirmeret i (nye og rene!) grønne Kansas-overalls med en nydelig, grønternet skjorte under. Han nægtede at gå i andet tøj, og det var nu engang hans dag, så sådan blev det - og der blev nok løftet nogle øjenbryn fra dele af familien, men det måtte de om. Han gjorde det end ikke for at provokere overhovedet - kun fordi, det var det eneste, han på daværende tidspunkt kunne holde ud at have på. Det er meget sjovt at købe studentertøj med ham nu, hvor han er megakonservativ og til stiligt jakkesæt og lædersko - noget af en forandring! - men jeg endte nu med at være ret begejstret over det skær af forskellighed og mangfoldighed, der kom over hans konfirmationsfest, hvor selv hovedpersonen faldt helt udenfor normerne. Og det gjorde altså ikke de mere traditionelt klædte jakkesæts-gæster mindre "rigtige", vel at mærke.
Anmeld
Citér
