Først mine børn er vaccineret og har fuldt vaccinationsprogrammet (sådan ikke på klokkeslæt men har fået de vacciner de skal).
Men man er ikke et fjols fordi man har valgt anderledes end mig, man har blot stolet på andre end jeg har, og man har lavet en anden vurdering.
For 14 år siden da jeg blev mor for første gang rasede debatten om MFR, der blev talt om autisme kunne være en reaktion på MFR, der blev talt om dødsfald osv. Jeg havde ikke taget en uddannelse inden for medicinal faget og måtte vælge egentlig uden nogen form forudsætninger at tro mere på den ene side end den anden. Vi talte langt og meget og kom fra til vi bedst kunne leve med noget gik galt i vores forsøg på at beskytte end vores noget gik galt fordi bi havde valgt det vi anså som skæbnetanken. Men jeh forstod de der fravalgte vacciner og forstår dem stadig den dag i dag, for med alt den viden, alle de såkaldte eksperter kan man kun blive forvirret.
Jeg står selv med fødderne solidt placeret i dilemmaet lige nu; hvem skal jeg tro på mht HPV vaccinen? Lige nu har vi valgt ikke at vaccinere, men jeg er i syv sind, er bange for jeg træffer det forkerte valg, tør ikke træffe det modsatte osv. Den ene dag peger pilen mod at vaccinere og så gå hele vejen og også betale for drengene får vaccinen, for de er jo potentielle smittebærere. Og den anden er jeg ikke et sekund i tvivl om de ikke skal i nærheden af vaccinen. Jeg oplever ikke jeg er er fjols, blot et menneske med en sund skepsis, et menneske som måske bliver oplyst for meget fra for mange. Men fjols jo det er jeg hvis min datter ender med livmoderhalskræft og et fjols er jeg hvis jeg vaccinerer hende og hun står med er ødelagt liv som reaktion på det - så hvilket fjols kan jeg bedt leve med at være?
Anmeld
Citér