Åh et dilemma :(

Hvad siger trådstarter til dette?

min mors veninde på 45 fik en datter for to år siden - 6 uger efter hun blev mormor til barnebarn nr 2...

hun er på ingen måde mormor og bliver sikkert ikke før børnene er voksne.. hendes datter og det mindste barnebarn går i sammen vuggestue og hun ænser hende ikke rigtig når min mor er med nede og hente hende.

hun passer aldrig børnebørnene, har mormordag eller hygger for det har hun simpelthen ikke tid til da hun har nok i hendes egen lille...

jeg synes det er så synd.....

men heldigvis er vi forskellige og håber og det virker det også til i dit oplæg, at du har tid og overskud til at være spædbarnsmor og mormor på samme tid, for din datter vil få brug for dig og dine erfaringer....

pøj pøj med det hele

min mors veninde på 45 fik en datter for to år siden - 6 uger efter hun blev mormor til barnebarn nr 2...

hun er på ingen måde mormor og bliver sikkert ikke før børnene er voksne.. hendes datter og det mindste barnebarn går i sammen vuggestue og hun ænser hende ikke rigtig når min mor er med nede og hente hende.

hun passer aldrig børnebørnene, har mormordag eller hygger for det har hun simpelthen ikke tid til da hun har nok i hendes egen lille...

 

jeg synes det er så synd.....

men heldigvis er vi forskellige og håber og det virker det også til i dit oplæg, at du har tid og overskud til at være spædbarnsmor og mormor på samme tid, for din datter vil få brug for dig og dine erfaringer....

pøj pøj med det hele

Min mands mor tilbringer heller aldrig tid med sine børnebørn, og hun har altså ingen små børn selv.

Min pointe er, at det ikke falder alle naturligt at være involverede bedsteforældre. Lysten skal være der.

Det lyder jo til, at det drejer sig om en familie, der får børn tidligt. Så er der vel også nogle unge oldeforældre (60 år, 65 år?) til at træde til.

Tillykke med graviditeterne.

Hold da op nogle egoister. Jeg er vokset op med mostre og onkler der var næsten samme alder som mig, og jeg har elsket det! Min mormor har 8 børn, i to hold. Så fætre kusiner, , onkler, ja dermostrejaoar rigeligt af dem, og der var ski ingen specielle snefnug der fik al opmærksomheden...og hva så? Har verdens bedste mormor, og hvis jeg havde fået min første i starten af tyverne, så var det muligt min mor kunne have gjort det samme... og hva så? I dag er min mor fantastisk mormor og det på trods af at hun arbejder på fuld skrue og har flere børnebørn at tage sig af. Jeg kan virkelig ikke se problemet.

Anonym skriver:

min mors veninde på 45 fik en datter for to år siden - 6 uger efter hun blev mormor til barnebarn nr 2...

hun er på ingen måde mormor og bliver sikkert ikke før børnene er voksne.. hendes datter og det mindste barnebarn går i sammen vuggestue og hun ænser hende ikke rigtig når min mor er med nede og hente hende.

hun passer aldrig børnebørnene, har mormordag eller hygger for det har hun simpelthen ikke tid til da hun har nok i hendes egen lille...

 

jeg synes det er så synd.....

men heldigvis er vi forskellige og håber og det virker det også til i dit oplæg, at du har tid og overskud til at være spædbarnsmor og mormor på samme tid, for din datter vil få brug for dig og dine erfaringer....

pøj pøj med det hele

Mine børn har heller ikke mormor-dage eller bliver passet hos hende. Hvis de bliver passet foregår det hos os. Så det behøver man ikke, at have et lille barn for ikke, at have tid til

Jeg kan virkelig ikke se problemet! Et lille nyt barn er da en gave, ligemeget hvordan det aldersmæssigt passer ind i familiedynastiet. At det er pinligt for ens barn, eller at man ikke er tilgængelig til at hente i vuggestuen er sku da ikke grund nok til at få en abort. Tænk at man kan være så lemfældig med er nyt lille liv - som oven i købet er ønsker af moderen. 

Ej, men jeg bliver helt harm. Ts, jeg håber du beholder dit lille mirakel. Din datter og barnebarn skal nok 'overleve', og du kan sagtens være en god mormor alligevel 

Anonym skriver:

min mors veninde på 45 fik en datter for to år siden - 6 uger efter hun blev mormor til barnebarn nr 2...

hun er på ingen måde mormor og bliver sikkert ikke før børnene er voksne.. hendes datter og det mindste barnebarn går i sammen vuggestue og hun ænser hende ikke rigtig når min mor er med nede og hente hende.

hun passer aldrig børnebørnene, har mormordag eller hygger for det har hun simpelthen ikke tid til da hun har nok i hendes egen lille...

 

jeg synes det er så synd.....

men heldigvis er vi forskellige og håber og det virker det også til i dit oplæg, at du har tid og overskud til at være spædbarnsmor og mormor på samme tid, for din datter vil få brug for dig og dine erfaringer....

pøj pøj med det hele

Jeg er 42, mit mindste barn er 6 år og jeg ville heller ikke med et familieliv, et arbejde, et fritidsliv (om vist for mit vedkommende er meget sparsomt), venner og en mand, have tid til at trække en dag ud af kalenderen og have mormor dag - der er altid plads til barn og også gerne flere børn ekstra her hjemme hvis vi er hjemme, men en decideret mormor dag som den min mor kan give fordi jeg er enebarn og er 42 og hun er på pension, det ville ikke være en mulighed her hjemme. Og det er ikke anderledes om børnene er spædbørn eller 6, 9 og 13 som de er her hjemme.

En mormor på 45 år med en familie med børn under 18 år og arbejde kan ikke leve op til den traditionelle mormorrolle som jeg læser i dine linier uafhængigt af om hun fik sit sidste barn 4 år før hun blev mormor eller samtidig.

Man må bare erkende man ikke kan både blæse og have mel i munden. En mormor som min med kittel og papillotter i håret, der gik hjemme hver dag er ikke en del af hverdagen i de fleste danske hjem længere. Og vil. Man have børn tidligt og en ung mormor så er der ikke en mormor der kan passe i hverdagen, en mormor der har tid til mormordage, hente en gang om ugen osv. Kvinderne er ude på arbejdsmarkedet til de er 65 og de er aktive på mange områder (og heldigvis for det da) og der er en del flere skilsmisser end den gang min mormor og morfar levede som hund og kat og hun sov på chaiselongen i stuen. Derfor er der også flere der får børn af flere omgange, og har man fået det første som 20 årlig og bliver skilt efter 10 år så er der en sandsynlighed for man har børn under 18, når den ældste er 25.

Livet er pusseløjerligt, besynderligt, og fyldt med overraskelser. Og det vil være synd at ødelægge mange oplevelser pga. "det kan man da ikke!"-mentalitet. Jeg plejer at sige, man skal ikke stå i vejen for andres kærlighed, og ej heller lykke.
Jeg er 28, min mor lige blevet 49, vi kan godt blive enige om der har været store chancer for at hun kunne have fået flere børn selvom jeg selv er i den fødedygtige alder.
Men helt ærligt, hun siger du ikke må få børn pga. noget hun har opfundet af etik. Hvis du kan producere børn kan du altså producere børn, og sådan er det. 
Det er underligt og besynderligt, men sådan er det nu engang, og jeg synes du skal gennemføre graviditeten, om hvor herre vil, og så lade hende finde sig i det. 

Update?