Carina:-) skriver:
Når det nu ikke handler om alder-
Hvad så hvis man som jeg gjorde står med et barn som 17 årig.
Og så først møder en evt mand igen 16 år senere og gerne vil have et barn hvor jeg jo altså for lige at nævne alder kun er 33 og min datter synes det kunne være fedt at være ung mor lige som hendes egen mor.
Så er løbet altså kørt?
Ikke alle får den første som 29,7 år og ikke alle er i en kernefamilie hvor man får 2,5 barn og så er alt lykkeligt.
Rigtig mange mennesker er alene i en årrække med måske 1 eller 2 børn og så er løbet altså kørt for deres vedkommende?
Det er voldsomt sort/hvidt og jeg må indrømme at jeg da ikke overvejede da jeg stod med den positive test som meget ung at puha nu skulle jeg lige huske at tænke på at muligvis ville jeg få børn også i 30erne og dermed var der jo en risiko for hvad der også¨skete at jeg fik børn samtidig med min store søn.
Jeg synes ikke unge mennesker skal få en abort fordi mor midt 30 og vil gerne have flere børn -
Og jeg synes heller ikke at "ældre" mødre skal få en abort fordi hendes datter har valgt at få børn før hendes mor er færdig med at få børn.
Og ja tillykke til mig fordi det er lykkedes og lur mig om det heldigvis ikke også gør det i de fleste familier hvor "uheldet" skulle være ude og der kom børn/børnebørn samtidig og hvor tudsegamle fædre og mødre vover at leve deres liv som de ønsker og altså ikke stiller alt til side fordi deres børn er voksne og kunne finde på at sætte børn i verden.
Nej, verden er ikke sort og hvid.
Desuden opsætter du en masse hvis'er, som skaber en masse undtagelser (som der selvfølgelig altid er).
Men nu er det ikke normen at få sit første barn, når man er 17 år, og det er de færreste, der har et ønske om at blive mor i den alder. Desuden snakker jeg ikke om de tilfælde, hvor en 15 eller 17-årig kommer hjem til sin mor og fortæller, hun er gravid. Det er sgu en anden situation end den, jeg refererer til.
Men hvis vi tager udgangspunkt i en familie, der er tættere på normen, så synes jeg, man virkelig skal overveje behovet for den efternøler, hvis ens voksne datter (eller søn for den sags skyld) er i gang med at stifte familie.