Når man er den der er skyld i psykisk sammenbrud

Jeg er meget enig i det alle de andre har skrevet herinde. Du må tro på os når vi skriver det, men det kan IKKE være dit ansvar ene og alene at redde forholdet. Medmindre du var decideret psykisk eller fysisk voldelig så kunne man tale om det, men det her er for mig en helt anden sag.

Du må sige at du insisterer på parterapi. Det vil kunne hjælpe dig til at finde ud af hvordan du forbedre dig ift. forholdet, men det vil også hjælpe ham. Hvis han decideret nægter, så er det for mig som at sige, at han har givet op på forholdet.

Du må ikke tage al skyld på dig selv, det er altid vigtigt at have selvindsigt og tage imod kritik, men det her lyder for mig som lidt manipulerende adfærd fra hans side af.

Du er vel bare et menneske og fortjener at blive elsket for den du er!! Nogle er meget beslutsomme andre mindre, nogle siger tingene for lige ud andre taler usandt. Men selvfølgelig må I gøre op med jer selv om I kan blive glade sammen og styrke hinanden. Bed ham blande forældrene uden om, det er ikke fair at de er tre mod en. 

Jeg er egentlig ked af at skrive det men mine alarmklokker ringer. Ja måske gør du fejl, ja måske er du vægelsindet, ja måske hører du ikke altid efter, men en ting der ikke er måske er du langsomt mistror dag selv, opfatter dig selv som et slet menneske, som et menneske der ikke er værd at elske, ikke kan være i et forhold - mister troen på dig selv. Du tænker du kører din mand ned psykisk, men stop lige op et splitsekund kg spørg dig selv: hvad er det han er ved at gøre ved dig?

I et forhold er man to, og med mindre du er decideret psykopatisk, slår eller hvad ved jeh, så er I to om at danse, to om at fejle og I er også to der skal arbejde på at ændre og I er kørt fast. Får helt ondt i maven når jeg hører du også står skoleret overfor svigerforældre og du der også er den eneste med fejl, der kører deres søn ned. Du er ikke et slet menneske, du er et menneske med fejl og du elskes for den du er og I skal sammen arbejde for at få det godt sammen hvor hverken du eller han skal køres ned psykisk og lige nu siger han, at han bliver det og jeg siger (og tror jeg alle vil der læser det du skriver), at du også bliver kørt ned psykisk af jeres forhold. 

Kræv I får hjælp, kræv at I fx går til parterapi og hvis ikke I kan det, hvis ikke I kan få hjælp så slip hinanden fri så I begge kan bygge op igen og blive hele mennesker 

Har ikke læst alle kommentarer,  så måske er det nævnt. 

Du skriver selv du har en opførsel der ikke er optimal,  men at du ikke formår at ændre din måde at tænke og handle på. Måske du skulle prøve noget terapi?  Så du kan finde ind til kernen af hvorfor du tænker og handler som du gør. På den måde kan du måske få det bedre og dermed også jeres relation  

Hvem er det helt nøjagtigt, der forudser, at han ender med at blive indlagt på psykiatrisk? Er det ham, dine svigerforældre, dig selv? Det er en meget voldsom konklusion at drage, og den kan da absolut kun foretages af en læge, så med mindre en sådan er involveret, skal den forudsigelse ud af verden. Man bliver IKKE psykiatrisk patient af at være ulykkelig i sit parforhold. 

Det næste er den liste, du skriver over ting, du gør galt. I følge hvem? Er du enig i, at du er uærlig og uansvarlig, eller har nogen bare afgjort, det er sådan? 

Jeg læser, at du har lagt dig ned og taget alverdens skyld på dig. Men det hænger nok ikke helt sådan sammen - du er næppe ansvarlig for alt, der ikke fungerer mellem jer. Prøv lige at sunde dig lidt og tænk efter - er situationen simpelthen så enkel, at du er den, der ødelægger alt, eller kunne det tænkes, at det er knap så sort/hvidt? 

lineog4 skriver:

Jeg er egentlig ked af at skrive det men mine alarmklokker ringer. Ja måske gør du fejl, ja måske er du vægelsindet, ja måske hører du ikke altid efter, men en ting der ikke er måske er du langsomt mistror dag selv, opfatter dig selv som et slet menneske, som et menneske der ikke er værd at elske, ikke kan være i et forhold - mister troen på dig selv. Du tænker du kører din mand ned psykisk, men stop lige op et splitsekund kg spørg dig selv: hvad er det han er ved at gøre ved dig?

I et forhold er man to, og med mindre du er decideret psykopatisk, slår eller hvad ved jeh, så er I to om at danse, to om at fejle og I er også to der skal arbejde på at ændre og I er kørt fast. Får helt ondt i maven når jeg hører du også står skoleret overfor svigerforældre og du der også er den eneste med fejl, der kører deres søn ned. Du er ikke et slet menneske, du er et menneske med fejl og du elskes for den du er og I skal sammen arbejde for at få det godt sammen hvor hverken du eller han skal køres ned psykisk og lige nu siger han, at han bliver det og jeg siger (og tror jeg alle vil der læser det du skriver), at du også bliver kørt ned psykisk af jeres forhold. 

Kræv I får hjælp, kræv at I fx går til parterapi og hvis ikke I kan det, hvis ikke I kan få hjælp så slip hinanden fri så I begge kan bygge op igen og blive hele mennesker 

Du skriver det helt perfekt! Lige mine tanker! Jeg håber virkelig ts tager dit indlæg ind, for mine alarmklokker bimler og bamler også for fuld skrue! Og hvad skal man lige stille op når der er 3 mod en? Så synd for ts at få at vide at alt er hendes skyld 

Anonym skriver:

Åh...det er utrolig mange ting  

Jeg lytter ikke til ham mht f.eks økonomi-han vil gerne give mig sin hjælp så jeg kan få styr på det.

Jeg er uærlig og især omkring min økonomi men også andre ting ergo så kan han ikke stole på mig

Han kommer med gode råd til mig hvordan jeg kan gøre sådan og sådan men lytter ikke til ham. Jeg gørtingene alligevel på min måde.

Jeg er ikke et ordensmenneske som han er 

Jeg viser ikke nok kærlighed og følelser 

Jeg er ikke voksen-han skal sige til mig hvad jeg skal gøre og hvordan jeg skal gøre tingene fordi jeg er usikker og konfliktsky. 

Jeg er for meget "slave" i forhold til klokken. 

Han har selv sagt at han passer faktisk 3 børn herhjemme. Han skal have se på ALT. Han tænker på det dagligt og sover utrolig meget pga alt hans energi går på at skulle TÆNKE selv på alle ting. 

Jeg kan ikke tage stilling til ting...den ene dag syntes jeg det og den anden dag syntes jeg noget andet. Han ved aldrig hvor han har mig henne. 

Jeg håber at jeg fik alt med. 

Udfra din beskrivelse af jeres individuelle personlighedsstruktur, du vægelsindet og din kæreste struktureret, er det imponerende, at I har formået, at være sammen i 11 år. Det viser, at I trods alt kan få det til at fungere. Nogenlunde. Det er en god begyndelse og et godt fundament, for at ændre på jeres samliv.

Når man skal ændre nogle dybt integrerede vaner i sig selv, og i et parforhold skal man først identificere, eller kortlægge, hvad det helt specifikt er , der er gør at tingene kører skævt og hvad man ønsker af ændringer. Det kræves at begge parter kan mentalisere og indtage partnerens perspektiv og derved skabe en fælles forståelse af "problemet". Som man siger i den narrative systemiske tænkning" det er ikke personen der er problemet, det er problemet der er problemet".

Ergo er det ikke dig, specifikt, der er problemet, men den dynamik der er i jeres samliv.

Det kan i formodentlig ikke selv ændre på. 

Set udfra jeres børns perspektiv kan jeg blive en anelse bekymret. Det må være svært at navigere i et miljø, hvor mor skifter retning og far kræver struktur og kontrol.

Hvis din mand nægter parterapi, så kan individuel terapi, som start være vejen frem. Ikke kun for dig!! Måske din mand kunne bruge vejledning til at rumme din omskiftelige karakter. 

Men husk- 11 år sammen, det betyder noget. Det ved din mand også. Det er jo også derfor han reagerer som han går, istedet for at forlade dig, hvilket ville være den nemme løsning.

Held og lykke.

Hold da op, tænk at skyde alle ens på ens kone og så ikke vil løse problemet, seriøst, sikke en nar, prøv lige  at tag lidt ansvar for dig eget liv ville jeg fortælle ham, istedet for bare at give andre skylden for ens egne problemer. 

Er du sikker på du vil leve dit liv med sådan en pjevs?

og meget belejligt at det lige skulle ske ved hans mor og far, så kan du rigtig få al skylden, igen sikke en pjevs. 

Hold da op, tænk at skyde alle ens på ens kone og så ikke vil løse problemet, seriøst, sikke en nar, prøv lige  at tag lidt ansvar for dig eget liv ville jeg fortælle ham, istedet for bare at give andre skylden for ens egne problemer. 

Er du sikker på du vil leve dit liv med sådan en pjevs?

og meget belejligt at det lige skulle ske ved hans mor og far, så kan du rigtig få al skylden, igen sikke en pjevs. 

Jeg bliverr sikkert også upopulær, men har levet i et forhold hvor han helt klart heller ikke gjorde noget af det jeg sagde, han løj, undskyldte sine løgne, og gentog dem. Også økonomisk. Alle de ting du skriver, gjorde min eks.
Jeg ku ikke slå op, for jeg elskede ham, kæmpede for ham, og havde så inderligt ondt af ham, så jeg beskyttede ham nok en del fra alle der sagde det burde slutte, inklusiv mig selv. Jeg var bange for at han skulle være alene uden mig.
Da jeg slog op, var det som en tung sten faldt fra hjertet. Jeg kunne ånde igen, og jeg kunne have fokus på mig, i stedet for at føle jeg hele tiden skulle tænke på en anden før jeg tænkte på mig selv.
Tilgengæld blev de næste 6 mdr. og mere præget af noget der kan minde om posttraumatisk stress. Jeg fik kvalme ved tanke om en ny kæreste, jeg var så ødelagt, og er stadig ødelagt på nogen punkter. Det fylder fandme meget.

I mit nye parforhold, er jeg ikke en engel selv. Men man skal kun gøre hvad man har lyst til, uden at såre andre. Jeg kunne aldrig gøre noget som jeg ved såre min nuværende, og omvendt.
Men jeg er ikke nær så struktureret som min kæreste. Jeg overvejer terapi for min egen skyld, og måske du skulle gøre det samme.

Du lyder ung og umoden, undskyld hvis jeg tager fejl, og jeg kunne godt forestille mig du ikke har været gammel da i mødtes. Tror der er noget for dig at vinde her personligt, med eller uden ham. For om han så gik fra dig i morgen, ville du jo ikke være modnet mere af den grund, tværtimod, ville du jo bare kunne tage de samme vaner med i et nyt forhold..
Så tag og tag det som en positiv kamp, kæmp for din elskede, hvis han er det værd.