Når man er den der er skyld i psykisk sammenbrud

Min kæreste er ved at gå ned med flaget......pga mig  Han har grædt over for hans forældre igår og de har lige snakket med mig. Jeg skal seriøst til at tage mig sammen for ellers så ender han på psykiatrisk afdeling   Vi har været sammen i 10 snart 11 år og har 2 børn sammen. Vi har haft problemer i rigtig mange år men nu er det ved at kamme helt over. Han har udtrykt over for hans forældre at han ikke kan mere og at hvis der snart ikke bliver gjort noget drastisk så går han fra mig. De er ikke efter mig som de sagde men tårerne trillede ned af mine kinder  Tænk at jeg som arbejder med mennesker dagligt er skyld i at et andet menneske går psykisk ned  Jeg har altid set mig selv som et godt, hjælpsomt og kærligt menneske....men jeg er alt andet end det  

Hvordan kan jeg gøre det over for ham?!! Hvorfor er jeg sådan et ondt menneske??  

Mine tanker kører rundt i hovedet på mig for med det samme de ville snakke med mig begyndte jeg at græde og tænkte at det bedste er at gå fra hinanden men samtidig vil jeg også redde det. Som min svigerfar sagde så er de jo glade for mig og har jo kendt mig i 11 år. Hvad pokker er der galt med mig?? Hjælp  så jeg kan hjælpe min kæreste 

Hvad er det lige præcis du gør, som gør at han er ved at gå ned med flaget?

Hvad gør du dog ved ham???

Frk.S skriver:

Hvad er det lige præcis du gør, som gør at han er ved at gå ned med flaget?

Åh...det er utrolig mange ting  

Jeg lytter ikke til ham mht f.eks økonomi-han vil gerne give mig sin hjælp så jeg kan få styr på det.

Jeg er uærlig og især omkring min økonomi men også andre ting ergo så kan han ikke stole på mig

Han kommer med gode råd til mig hvordan jeg kan gøre sådan og sådan men lytter ikke til ham. Jeg gørtingene alligevel på min måde.

Jeg er ikke et ordensmenneske som han er 

Jeg viser ikke nok kærlighed og følelser 

Jeg er ikke voksen-han skal sige til mig hvad jeg skal gøre og hvordan jeg skal gøre tingene fordi jeg er usikker og konfliktsky. 

Jeg er for meget "slave" i forhold til klokken. 

Han har selv sagt at han passer faktisk 3 børn herhjemme. Han skal have se på ALT. Han tænker på det dagligt og sover utrolig meget pga alt hans energi går på at skulle TÆNKE selv på alle ting. 

Jeg kan ikke tage stilling til ting...den ene dag syntes jeg det og den anden dag syntes jeg noget andet. Han ved aldrig hvor han har mig henne. 

Jeg håber at jeg fik alt med. 

Muhmi skriver:

Hvad gør du dog ved ham???

Mit svar forneden  

Vi har haft tusinde af samtaler sammen hvor han udtrykker sine frustrationer over for mig men det er som om at jeg simpelthen ikke kan eller vil lytte på/til hvad han siger til mig. Jeg tænker når ja jamen det går nok det hele. Han er simpelthen desperat. Han er magtesløs og aner ikke hvad han skal gøre mere. Han har sagt tingene på en blid måde og andre gange på en hård måde for at få mig til at fatte tingene men lige lidt hjælper det. Jeg stortuder de gange han har taget sin jakke på og kørt sin vej for en kort periode. 

Jeg lover at forbedre mig hver gang men gang på gang kan jeg ikke og det er jo at holde ham for nar og give falske forhåbninger. De første par dage opper jeg mig men så er det som om at jeg går tilbage og så vender det hele på en gang og vi starter forfra. 

Jeg vil gerne forbedre mig men aner simpelthen ikke hvordan eller hvorfor jeg så ikke gør det??!!

Mon ikke, at I skal noget parterapi? Hvis jeres forhold er dysfunktionelt, er du jo ikke eneansvarlig... Jeg synes, at du påtager dig meget skyld. Måske er det ikke kun din skyld.

Abracadabra skriver:

Mon ikke, at I skal noget parterapi? Hvis jeres forhold er dysfunktionelt, er du jo ikke eneansvarlig... Jeg synes, at du påtager dig meget skyld. Måske er det ikke kun din skyld.

Hvis jeg kan køre ham så meget psykisk ned så kan og er det ene og alene min skyld og ansvar. 

Anonym skriver:

Min kæreste er ved at gå ned med flaget......pga mig  Han har grædt over for hans forældre igår og de har lige snakket med mig. Jeg skal seriøst til at tage mig sammen for ellers så ender han på psykiatrisk afdeling   Vi har været sammen i 10 snart 11 år og har 2 børn sammen. Vi har haft problemer i rigtig mange år men nu er det ved at kamme helt over. Han har udtrykt over for hans forældre at han ikke kan mere og at hvis der snart ikke bliver gjort noget drastisk så går han fra mig. De er ikke efter mig som de sagde men tårerne trillede ned af mine kinder  Tænk at jeg som arbejder med mennesker dagligt er skyld i at et andet menneske går psykisk ned  Jeg har altid set mig selv som et godt, hjælpsomt og kærligt menneske....men jeg er alt andet end det  

Hvordan kan jeg gøre det over for ham?!! Hvorfor er jeg sådan et ondt menneske??  

Mine tanker kører rundt i hovedet på mig for med det samme de ville snakke med mig begyndte jeg at græde og tænkte at det bedste er at gå fra hinanden men samtidig vil jeg også redde det. Som min svigerfar sagde så er de jo glade for mig og har jo kendt mig i 11 år. Hvad pokker er der galt med mig?? Hjælp  så jeg kan hjælpe min kæreste 

Først et stortJeg tror at en omgang parterapi vil den bedste løsning. I et forhold er man to og det aldrig kun den ene part som er bærer skylden. Håber at galt går godt