Mor og meget mere skriver:
Delvis enig i, at det er et meget unuanceret udsagn, men pointen er vel, at meget få forældre ser på lille Clara Sofie og tænker, at de fortryder hendes eksistens. Og de færreste af os kan vel rumme tanken om, at Clara Sofie aldrig var blevet til, men at der var kommet en Karl Alfred to år før eller senere - det er så abstrakt.
Vigtigt, i hvert fald, at den enkeltes positive eller negative erfaringer vedr. aldersforskel kun tages til indtægt for netop hendes oplevelse og ikke som et generelt go eller no-go.
Jeg tror, at MANGE forældre fortryder omstændigheder omkring deres børn - hvilket jo på et abstrakt plan netop ER at fortryde barnet.
Jeg knuselsker min lille skat - hun er det dejligste i verden, MEN hun måtte godt være kommet 1 år senere. Dermed fortryder jeg jo mit valg om at få dem tæt.
Derudover blev jeg faktisk spurgt til netop mine erfaringer og til råds. Jeg syntes (trods meget nemme børn, en sød far og en ultragod økonomi), at det var forfærdeligt. Den ældste var nem på alle måder, men hun havde svært ved at skulle tilsidesætte sine ønsker, hun blev storesøster som 23 mdr gammel. Lillesøster var det nemmeste barn, men det var svært for storesøster alligevel.
Og jeg havde det svært. Dét ville jeg ikke vælge for nogen.
Anmeld
Citér