Kræsen barn

Som de andre skriver, få en diætist indover! Det er i din situation med et sansesensitivt barn, det bedste og eneste rigtige, du kan gøre!Derudover vil jeg også sige, at I skal inddrage ham i madlavningen. Han skal have lov til at lege og svine lidt med maden - også selvom han er 7år. Lad desuden vær med at mixe ting sammen, han skal kunne se, hvad han spiser. Kødsauce, lasagne, sammenkogte retter m.m. kan være meget svære for kræsne sjæle. Endelig prøv at sætte noget af maden på en pind. Har fået selv de mest kræsne børn til at spise diverse ting simpelthen bare ved at servere det på en pind.

Og endelig husk Rom blev ikke bygget på en dag. Alle tiltag vil tage tid, og mange gange er det en skridt frem og to tilbage.

Anonym skriver:

Jeg har et meget sensitiv barn med sanseforstyrrelser som virkelig har det svært med mad. Konsistensen , lugten osv så det er virkelig en udfordring . Både ham og den ene bror nægter at smage nyt mad , og ønsker bestemt ikke at tvinge . Vi opfordre , snakker om vigtigheden . At ens smagsløg ændres , så selv om det måske ikke smager godt første gang så kan man godt smage igen :-) men det har bare ikke hjulpet . Er bestemt at dem holdning man skal smage , men må også bare sande at børn er forskellige . 

Må se om det er muligt at få en henvisning til diætist. Det har været på tale før men syntes ikke det var nødvendigt men nu er jeg bare i tvivl om han er dækket ind. Jeg har heller ikke den store viden om hvad der kan være godt , så han får det nødvendige . Tænker en diætist kunne hjælpe rigtig meget . Og evt som du nævner han selv er med . 

Jeg kan sagtens forstå udfordringen, men når det er et spørgsmål om fejlernæring, må man også vende hver sten for at finde en løsning. Hvis konsistensen er et problem må det være muligt at gøre noget, og man kan som sagt gemme meget i smoothies. Og evt. greenies? Og så prøv at involvere ham i madlavningen, evt. find på et belønningssystem for at smage på mad osv. Men start med at finde en diætist, der er specialist i børn med spise udfordringer. 

Pikku Myy skriver:

Jeg har ikke selv et kræsent barn, men min erfaring med at bryde mønstre hos børn på din søns alder, er at man godt kan begynde at tale til deres fornuft.

Jeg tænker ikke I skal ud i et voldsomt studie, men mere hvad der basalt er brug for og hvordan man får det. Fx mennesker har brug for protein. Det kan man få gennem kød, bønner, linser, kikærter, æg, mælkeprodukter etc. Så må han vælge noget, som du/I finder nogle opskrifter med, og så skal han give det en chance.

Og man skal smage på ting mange gange før man vænner sig til noget nyt (og det mener jeg netop at han er stor nok til at du kan forklare ham). Jeg kan ikke huske det præcise tal, men det er hvert fald over 5. Måske skal man først bare tygge på det, og så spytte det ud igen, så kan det være det går lidt bedre dagen efter.

Jeg har en dreng som er meget sensitiv med sanseforstyrrelser som nok spiller en stor rolle i forhold til maden . Både i forhold til lugte , smagt & konsistens . Desværre har han det samtidig svært lige nu ,hvilket ikke hjælper på madlysten . Jeg er bestemt af den holdning af børn skal spise hvad der kommer på bordet , hvilket ikke har været et problem med de store . Men må sande det bare ikke dur med den yngste . Storebror som også er sensitiv har også meget svært ved at smage på nyt , vil dog på ingen måde kalde ham kræsen. Og det har aldrig været et " problem " må derfor se i øjnene at børn bare er forskellige . 

Skouboe skriver:

Jeg kan sagtens forstå udfordringen, men når det er et spørgsmål om fejlernæring, må man også vende hver sten for at finde en løsning. Hvis konsistensen er et problem må det være muligt at gøre noget, og man kan som sagt gemme meget i smoothies. Og evt. greenies? Og så prøv at involvere ham i madlavningen, evt. find på et belønningssystem for at smage på mad osv. Men start med at finde en diætist, der er specialist i børn med spise udfordringer. 

Og netop det kommer jeg på bar bund for ved slet ikke hvad der er vigtigt , og hvilke fødevarer der så kan dække ham ind . Vi spiser bare helt alm kost med kød , grønsager , groft brød osv . Har ikke den store viden om ernæring i de forskellige fødevare . Kan man få en henvisning mon ? For tænker du har ret , det skal en med viden til :-)

nielsen80 skriver:

Som de andre skriver, få en diætist indover! Det er i din situation med et sansesensitivt barn, det bedste og eneste rigtige, du kan gøre!Derudover vil jeg også sige, at I skal inddrage ham i madlavningen. Han skal have lov til at lege og svine lidt med maden - også selvom han er 7år. Lad desuden vær med at mixe ting sammen, han skal kunne se, hvad han spiser. Kødsauce, lasagne, sammenkogte retter m.m. kan være meget svære for kræsne sjæle. Endelig prøv at sætte noget af maden på en pind. Har fået selv de mest kræsne børn til at spise diverse ting simpelthen bare ved at servere det på en pind.

Og endelig husk Rom blev ikke bygget på en dag. Alle tiltag vil tage tid, og mange gange er det en skridt frem og to tilbage.

 

Men hvordan får man der ? Skal man have en henvisning eller hvordan fungere det ?

han kan slet ikke lide at røre ved mad , som f.eks at bage boller . Det er klistret . Blandet mad kan han under ingen omstændigheder spiser , heller ikke sovs . Det med pind skal prøves  det kunne måske hjælpe . Mangler helt sikkert hjælp .

Skouboe skriver:

Jeg kan sagtens forstå udfordringen, men når det er et spørgsmål om fejlernæring, må man også vende hver sten for at finde en løsning. Hvis konsistensen er et problem må det være muligt at gøre noget, og man kan som sagt gemme meget i smoothies. Og evt. greenies? Og så prøv at involvere ham i madlavningen, evt. find på et belønningssystem for at smage på mad osv. Men start med at finde en diætist, der er specialist i børn med spise udfordringer. 

Måtte lige google greenies  Vi juicer meget herhjemme men det vil han desværre heller ikke smage :-( lidt af en udfordring , desværre har han det svært i øjeblikket som nok også påvirker lysten til mad . 

Anonym skriver:

Jeg har en dreng som er meget sensitiv med sanseforstyrrelser som nok spiller en stor rolle i forhold til maden . Både i forhold til lugte , smagt & konsistens . Desværre har han det samtidig svært lige nu ,hvilket ikke hjælper på madlysten . Jeg er bestemt af den holdning af børn skal spise hvad der kommer på bordet , hvilket ikke har været et problem med de store . Men må sande det bare ikke dur med den yngste . Storebror som også er sensitiv har også meget svært ved at smage på nyt , vil dog på ingen måde kalde ham kræsen. Og det har aldrig været et " problem " må derfor se i øjnene at børn bare er forskellige . 

Jeg er egentlig ikke fan af at børn skal spise hvad der serveres. Hvis det er sådan du har forstået det jeg har skrevet, har jeg ikke formuleret mig klart.

Jeg har en kusine, der har været i behandling for en kræsenhed, der nok i brund og grund var en spiseforstyrrelse. Hun kunne ikke lide at få maden ind i munden. Hun blev nødt til at vælge en ting af gangen, og så skulle hun smage det hver dag i en periode. Først kunne hun kun lige få det ind i munden, inden hun spyttede det ud igen. Så kunne hun måske tygge det lidt inden det skulle ud. Og til sidst synke. Hun spiser meget mere varieret i dag.

Det er den teknik jeg har forsøgt at beskrive tidligere. Min pointe er at jeg tror din søn skal være med til at tage beslutningen. Fx om hvad han vil prøve at smage på.

Pikku Myy skriver:

Jeg er egentlig ikke fan af at børn skal spise hvad der serveres. Hvis det er sådan du har forstået det jeg har skrevet, har jeg ikke formuleret mig klart.

Jeg har en kusine, der har været i behandling for en kræsenhed, der nok i brund og grund var en spiseforstyrrelse. Hun kunne ikke lide at få maden ind i munden. Hun blev nødt til at vælge en ting af gangen, og så skulle hun smage det hver dag i en periode. Først kunne hun kun lige få det ind i munden, inden hun spyttede det ud igen. Så kunne hun måske tygge det lidt inden det skulle ud. Og til sidst synke. Hun spiser meget mere varieret i dag.

Det er den teknik jeg har forsøgt at beskrive tidligere. Min pointe er at jeg tror din søn skal være med til at tage beslutningen. Fx om hvad han vil prøve at smage på.

Nej sådan havde du ikke formuleret det . Jeg prøvede blot ,at forklare at han nok kæmper pga hans sensitive / sanseforstyrrelser .  At jeg inden jeg fik ham , mente at børn skulle spise hvad det kom på bordet . Alt børne venligt mad :-)  men det fungere bare ikke . Vi snakker meget om det med at ens smagsløg ændre sig , men det hjælper bare ikke . Så tænker det ville være som du nævner. For tror simpelthen ikke det hjælper at sige han skal smage ( spise det ) hvis det er konsistens han ikke kan med . 

Må jeg spørge hvor hun kom i behandling ? Hvem behandler børn med kræsenhed / spiseforstyrrelser ? 

Anonym skriver:

Nej sådan havde du ikke formuleret det . Jeg prøvede blot ,at forklare at han nok kæmper pga hans sensitive / sanseforstyrrelser .  At jeg inden jeg fik ham , mente at børn skulle spise hvad det kom på bordet . Alt børne venligt mad :-)  men det fungere bare ikke . Vi snakker meget om det med at ens smagsløg ændre sig , men det hjælper bare ikke . Så tænker det ville være som du nævner. For tror simpelthen ikke det hjælper at sige han skal smage ( spise det ) hvis det er konsistens han ikke kan med . 

Må jeg spørge hvor hun kom i behandling ? Hvem behandler børn med kræsenhed / spiseforstyrrelser ? 

Jeg ved ikke hvor eller hvordan hun kom i behandling, men jeg tror det var et sted med speciale i spiseforstyrrelser. Hun var voksen og havde levet med det i rigtig mange år. Det var meget handikappende for hende. Hun isolerede sig fordi hun syntes det var så pinligt at hun ikke kunne spise som alle andre. Og hun blev tykkere og tykkere.

Måske er diætisten den rigtige vej til hjælp.

Hvad synes din søn selv? Er han ligeglad? Hvad med legeaftaler fx?

Pikku Myy skriver:

Jeg ved ikke hvor eller hvordan hun kom i behandling, men jeg tror det var et sted med speciale i spiseforstyrrelser. Hun var voksen og havde levet med det i rigtig mange år. Det var meget handikappende for hende. Hun isolerede sig fordi hun syntes det var så pinligt at hun ikke kunne spise som alle andre. Og hun blev tykkere og tykkere.

Måske er diætisten den rigtige vej til hjælp.

Hvad synes din søn selv? Er han ligeglad? Hvad med legeaftaler fx?

Okay ja så er det nok anderledes . Jamen tror ikke han tænker over det. Bare mig der kan bliver bekymret om han får de ting som kroppen har brug for.   det har ikke som sådan betydning i forhold til kammerater , de spiser ikke hos hinanden . Han er heller ikke så tit sammen med dem , men det kan da sikker blive et problem men det må vi tage på.