Jalousi tog overhånd pga alkohol :( langt

Anonym skriver:

.. Ja.. Jeg har en kæreste. Vi har kendt hinanden et halvt år. Jeg er så lykkelig med ham. Troede han var perfekt. Han har hidtil gjort alt det rigtige og vi taler og er åbne om alt. Jeg ved han er en jaloux type, og det ved han også selv - han synes det er fjollet og han stoler egentlig på mig, men følelsen kommer op anyway. Derfor taler vi altid om alting. Hvis jeg har været i byen svarer jeg åbemt og ærligt på alle spørgsmål og han stoler på mine svar. Det er fint med mig at han hat brug for den tryghed, og jeg undgår faktisk krydsforhør når han kan mærke at der intet er at skjule. 

Vi var så ude i weekenden. Første gang fulde sammen. Jeg dansede både  med ham, hans venner, de øvrige gæster og var glad, talte med hele baren osv som jeg plejer. Havde aftalt med kæresten at hvis han følte et stik af jalousi kunne han altid bare bryde ind og kysse mig, så ingen skulle være i tvivl om at jeg var optaget. Og det fungerede fint og han kom et par gange ned på dansegulvet, brød ind og kyssede mig og så stolt og lykkelig ud <3 

men.. Pludselig blev hsn for fuld til at håndtere det rationelt tror jeg. Han hev mig væk, råbte hvad fanden jeg lavede og  at det aldrig ville være okay hvis hsn gjorde det samme (jeg var bare ude og danse - helt alm ligesom tidligere på aftenen) jeg sagde at selvfølgelig gik det begge veje og vi havde talt om det hele før. Han blev ved, jeg blev sur og sagde at jeg ikke gad det teenagedrama, tog min jakke og gik.. Da jeg var kølet af gik jeg tilbage for at tale roligt om det. Han gik mig imøde og jeg blev så glad! Men, da vi så er tæt på hinanden skubber han mog op af en bygning, skriger mig ind i hoveder hvad fanden jeg laver og jeg skal komme med undskyldninger, forklaringer  osv osv, jeg forstår ingenting og er pisse bange og chokeret! Han siger så at jeg gav ham en lussing. Dette har jeg aldrig i mit liv gjort før og jeg erindrer det ikke! Men hvis jeg virkelig gjorde det, så har det været en ren panikhandling fordi jeg var bange. Han tager fat om mit håndled - hårdt og fejer benene væk under mig så jeg falder ned på fortovet, jeg råber og græder nej nej nej nej nej.. Og så siger han at han gjorde det for min skyld og så går han. 

Jeg er helt ude af den. Jeg troede han var perfekt og nu er det her lige sket. Jeg har aldrig  prøvet lign!! Jeg bliver samlet op. Går ind til hans venner og beder dem komme med. Vi skal finde ham og jeg fortæller hvad der er sket. De er fulde og tager lidt let på det, men kan se på den ene at han er lidt chokeret over at høre det og de siger han aldrig har gjort lign så vidt de ved. 

Vi finder ham. Vi forsøger at tale, men han bebrejder mig og mener ikke det var slemt hvad han gjorde og jeg slog ham jo, så det trickede resten. Jeg dropper samtalen og der kommer en taxa. Vi kommer hjem til kammeraten. Han taler med kæresten mens jeg er i vores soveværelse. Så kommer kammeraten ind og siger at kæresten godt ved han er en idiot, men han er stædig, men han skal nok komme ind og tale med mig, det lover han. Og så går kammeraten i seng. Og kæresten bliver på sofaen.. Jeg ender med at gå derind. Vi snakker, og han indrømmer han overreagerede men mener stadig ikke det var så slemt som jeg giver udtryk for.

vi går i seng.

næste dag bruger vi hele dagen i sengen hvor vi taler og tuder og hsn finder ud af hvor voldsomt det var, da jeg er meget øm på armen og har en bule hvor han tog fat og har ondt på ryggen hvor jeg ramte fortovet. Han undskylder og lover at det aldrig skal ske igen. Og jeg har sagt at han kun får en chance.. Uanset hvor højt jeg elsker ham.. Hvis han nogensinde skriger af mig på den måde igen, så er det slut.. 

Jeg får stadig tårer i øjnene hver gang jeg rammer noget med min arm og bliver mindet om at den stadig er øm. Jeg er bange for hvad der ellers kan tricke hans temperament. jeg har fortalt ham alle mine tanker! Og han ved min tillid er brudt. Og han ved at det burde være ham der kom til mig og redte trådene ud og ikke mig, for det var ikke min skyld. 

Igår aftes havde vi en god aften med film og sofahygge. Jeg faldt i søvn i hans arme og han bar mig ind i seng. Jeg ved han elsker mig. Og han ved han var en idiot, og jeg ønsker virkelig at synes han er perfekt igen - men åh det kommer vist til at tage lidt tid det her 

Jeg havde bare brug for at få det ud. Og mine veninder vil hade ham for evigt hvis de får historien.. 

 

Hvis din datter kom og fortalte denne historie ville du så råde hende til at blive da han jo lyder til at have fortrudt og aldrig gør det igen... For mig tog det to år at komme ud af. 1. Gang lovede han guld og grønne skove og holde nu kæft han var sød - faktisk var jeg ret overbevist om på et tidspunkt at det aldrig ville ske igen og jeg havde jo sagt at bare han startede på sit jalousi var jeg smuttet. Så skete det igen men han havde jo bare været så sød og godt nok havde jeg sagt, men hold nu op han bare var sød, kærlig købte dyre gaver. Tog mig 2 år og mange angreb.. Her 15 år efter kan en lille del af mig stadig tænke jeg gav for hurtigt op... Den del af mig er ikke rigtig klog..

Men håber du har ret og vi herinde ikke skal læse et 'hjælp min kæreste gik amok' indlæg.. 

Knus 

Anonym skriver:

Hvorfor gætter du på vi ikke er så gamle? Vi er midt 20'er og midt 30'er. 

Grundet hele beskrivelsen af jeres bytur og den måde i begge agerer på. 

Han lyder mere som en usikker 18 årig end en midt i 30'erne

Anonym skriver:

Jeg bor på krisecenter lige nu med 3 børn. Deres far og jeg var sammen i 8 år... første gang han slog mig, var en lussing i fuldskab der havde vi været et par i nogle mdr.... jeg står med 3 børn på et krisecenter fordi han aldrig rørte mig igen før vi havde fået nr 3 og jeg begyndte på en uddannelse med "mange pæne mænd" i min klasse...... han har altid været sygeligt jaloux, og en meget lang historie kort.... så sidder jeg her nu.. med 3 børn.. og en splittet familie, forvirrede  børn der går til psykolog for at kunne stykke det hele sammen, og en masse bristede drømme............ 

Kan han gøre det .... i jalousi, så ligger det bare i ham. Og det vil ske igen. Jeg garantere dig for, søde ts, det kommer til og ske igen. Også selvom du resten af jeres liv sammen, holder dig fra og drikke sammen med ham, og hvad der eller dukker op af ting og situationer du kommer til og skulle leve uden og gå udenom for at ddt ikke skal kokse for din kæreste... er det dét værd? 

Du skal forlade ham, hvis du spørg mig. 

Helt enig.. hilsen en der også sad 3 mdr på krisecenter med et spædbarn. Trods det var "kun var" psykisk vold, overdrevet jalousi og trusler.. jeg skred indenfor 2 år (og et barn) må leve med faren mange år frem endnu og kan hilse at sige man bør vælge faren med omhu! Jeg tæller dagene til mit barn bliver 18. Faktisk så meget at jeg akkurat ved, hvor mange døgn der mangler. Håber på jeg endelig får "fred".. det føles som tortur. 

Her 10 år senere sidder jeg med den dejligste mand og det mest harmoniske forhold og tænker på hvorfor smuttede jeg dog ikke da de allerførste jaloux og styrende klokker ringede efter en uges bekendtskab med faren til mit barn.. jeg ægrer mig enormt. Jeg håber TS tænker godt og grundig over det og at hun smutter før det går galt. 

Anonym skriver:

Det lover jeg dig!!! Og det mener jeg virkelig! 

Du skal ikke love mig det men dig selv. 

Men gør dig selv en tjeneste skriv ned på et stykke papir præcis hvor dine grænser går. Utrolig mange velbegavede piger er stille og roligt blevet nedbrudt og har fået skubbet sine grænser uden de opdager det. 

Og hold for Guds skyld børnene ude af det forhold lang tid endnu. 

Anonym skriver:

Jeg bor på krisecenter lige nu med 3 børn. Deres far og jeg var sammen i 8 år... første gang han slog mig, var en lussing i fuldskab der havde vi været et par i nogle mdr.... jeg står med 3 børn på et krisecenter fordi han aldrig rørte mig igen før vi havde fået nr 3 og jeg begyndte på en uddannelse med "mange pæne mænd" i min klasse...... han har altid været sygeligt jaloux, og en meget lang historie kort.... så sidder jeg her nu.. med 3 børn.. og en splittet familie, forvirrede  børn der går til psykolog for at kunne stykke det hele sammen, og en masse bristede drømme............ 

Kan han gøre det .... i jalousi, så ligger det bare i ham. Og det vil ske igen. Jeg garantere dig for, søde ts, det kommer til og ske igen. Også selvom du resten af jeres liv sammen, holder dig fra og drikke sammen med ham, og hvad der eller dukker op af ting og situationer du kommer til og skulle leve uden og gå udenom for at ddt ikke skal kokse for din kæreste... er det dét værd? 

Du skal forlade ham, hvis du spørg mig. 

Dette indlæg fortjener en gentagelse !!!

frygtelig historie men der er desværre mange som dem. 

TS overvej om han er risikoen værd. Måske var det en engangsforeteelse - men er han virkelig risikoen værd?

Anonym skriver:

Synes godt nok i er lidt hurtige til at råbe ulv herinde...

Ja det gik over gevind og JA det skulle ikke være gået sådan til, ja han er en røv med ører fordi han blev voldlig og frustreret og selvfølgelig skulle han aldrig have fejet benene væk under hende, men gør det ham også menneskelig? Ja egentlig.

Jeg er slet ikke fortaler for at man skal blive i et forhold hvor vold er involveret, overhovedet ikke. Men han slog dig ikke, han tog fat i din arm og i ren frustration sparkede han dine ben væk under dig. Det er selvfølgelig stadig ikke i orden, men gør det ham til en der slår kvinder? Ikke i mine øjne. Betyder det at han har tænkt sig at slå dig næste gang? Måske, det kan jeg ikke svare på og det kan hverken du eller andre herinde gøre. Men hvis hun forventer at han skal stole på hende, så bliver hun jo også nødt til at prøve at stole på at det var en engangsforseelse og han selvfølgelig aldrig vil gøre det igen, når nu han lover det.

Igen, jeg er ikke fortaler for at blive i et voldligt forhold, men for mig ser den her sag, ikke så sort og hvidt ud som det for mange herinde gør.

Godt at i har snakket om tingene og hvis du føler han skal have en chance mere, så er jeg sikker på at du i dit hoved er klog nok til at smutte, hvis han overhovedet skulle udvise den slags tendenser igen. Du lyder som en kvinde der bruger hendes rationelle tankegang og det får mig til at stole på at du godt kan sige fra.

Ej det mener du ikke??

om man slår eller holder sin kærestes arme imens man sparker benene væk under hende kommer vel for f.... ud på et?? Tjae faktisk lyder det sidste en anelse værre tænker jeg??? 

Førstegangsmor-88 skriver:

Jeg er helt enig.. Han har ikke decideret slået hende.. Ikke at sige det han har gjort ikke er forkert men han har lavet en kæmpe fejl og endda været ked af det over det..

Synes bare det er vigtigt du ikke finder dig i, hvis det bliver værre og han rent faktisk begynder at slå dig. Ja det kan være optakt til et voldeligt forhold men det kan også være en engangs forseelse i en dum brandert.. Synes det lyder fornuftigt at I ikke tager i byen mere og at du gør det klart for ham at hvis der sker noget lignende igen så er du den der er smuttet..

Jeg kan nok ikke blive mere uenig end jeg er med dit indlæg 

Jeg er ret forbløffet over at nogle kategoriserer  det her for ikke-vold. Er der kun hvis man slår med hånden, eller sparker? Hvad med en skalle, eller et skub med skulderen så hun slår hovedet i asfalten, eller en hånd der går af led ved et fald når benene fejes væk? Hvad i alverden er forskellen? Det der er da helt bestemt beskidt bølle vold, og længere er den ikke. Beskrev det for min kæreste, der sagde, at det godt nok lød som et sært overfald. Vildt nok hvad nogle kvinder åbenbart vil finde sig i

Anonym skriver:

Hans tidligere forhold har været præget af mistillid.. Han er vant til at blive beskyldt bare han kiggede forkert på en pige- eb kyssede en dørmand foran ham for at være "lige" fordi hun var overbevist om at han havde lavet noget, fordi han sagde Hej til en fremmed i byen.

Han siger, at alt egentlig gik fint her i weekenden og han følte sig som verdens heldigste mand når alle ville danse med mig, men han kunne gå lige ned og vise hele verden at jeg var med ham. Men på et tidspunkt kollapsede hans tanker og han blev overbevist om at jeg aldrig ville acceptere at han var så meget i kontakt med fremmede kvinder, og så overreagerede han - helt uden grund. Og så gik jeg. Og så eskalerede det endnu mere. (Og nej jeg siger ikke det var mim skyld fordi jeg forlod stedet! Jeg siger bare at det var der han kogte over. Men der var ikke min skyld! )

han ved rationelt godt at vi har præcis samme spilleregler. Han må danse og flirte så tosset han vil. Og det vil han også ha at jeg skal kunne og gøre - jeg flirtede dog ikke med nogen i weekenden, det havde jeg ikke behov for. Men det er sådan jeg er, og det er en del af det han elsker ved mig. Og han ved at jeg vil være cool med at han gør det samme, så længe jeg er med og kan gå hen og kysse ham hvis en anden kvinde kommer lidt for tæt på. Præcis ligesom han bare skal gøre.  

Men ja. Han har selv sagt flere gange i går at han skal passe på ikke at trække de gamle spøgelser fra tidligere forhold ind i vores.  jeg er SÅ forskellig fra hans eks'er, så han ved godt at vilkårene er helt anderledes med mig. Han skal bare fatte det siger han. Og jeg er virkelig anderledes end hans eks'er, jeg ved hvem de er og de er vitterligt nogen specielle typer. Det er ikke noget han har prakket mig på  

Jeg kan ikke lade være med at tænke om det er sandt. Han fortæller dig at hans tidligere forhold var præget af mistillid. Men det er jo kun noget du ved fra ham ikke? 

Hvad hvis hans tidligere kærester var præcis som dig? Som ikke var ude på at være ham utro, men tværtimod gjorde alt for at føje hans jalousi og holde ham glad?

I mine øjne er problemet, at han ser problemerne helt anderledes end du og vi andre gør. Han kan blive jaloux over ting du aldrig kunne have forudsagt.

Uanset hvor meget du prøver at gøre ham tryg og tilfredsstille vil det aldrig fungere. Han vil have de tanker altid, og hans hjerne vil altid lede efter tegnene. Og når man leder desperat nok efter tegnene vil man altid kunne finde dem.

Man tænker altid "det sker ikke for mig" og at man aldrig vil lade sig narre. Men den slags mennesker er så manipulerende at man slet ikke forstår det. Jeg voksede op med forældre der er sådan, så jeg ved det.

Du kommer nok først til at se det når du kommer ud af det. Men til den tid er der måske allerede nogle ting inden i dig der er ødelagt. Jeg har brugt mange år på terapi, og det er hårdt at ændre noget i sig selv, som andre har forårsaget. Nogle gange er det umuligt,  fordi det sætter sig så godt fast.

Lad være med at tro at du sagtens kan klare sådan en person, at du kan klare mere end alle andre. Så går det galt. Ud fra de ting du skriver har han dig præcis hvor han vil have dig. Du siger det han vil have dig til.  Du tænker det han vil have dig til at tænke. Den er ikke længere.

Anonym skriver:

Hmm.. Jeg synes nu ikke jeg undskylder det med at han var fuld. Jeg siger bare at det var det der trickede det, for det vat det. Jeg har været fuld og opført mig præcis ligesådan før, hvor han var ædru og det var en fin aften. Så jo, her i weekenden skyldtes det alkoholen at han ikke evnede at beherske sig, men det betyder ikke at jeg stoler 100% på ham i ædru tilstand nu. Og det ved han. Jeg synes stadig han var en idiot den aften og jeg synes på ingen måde det var ok og det er sådan set heller ikke tilgivet.

 Jeg siger heller ikke jeg vil ændre min opførsel. Jeg siger at vi ikke skal drikke samtidig. Hvis jeg ikke drikker, danser jeg heller ikke eller går rundt og taler med fremmede, så det er ikke at lægge bånd på mig selv, det er bare mig i ædru tilstand. men jeg siger på ingen måde at det skal være mig det er ædru hver gang.!  I øvrigt tager jeg jo også ud uden ham. 

 

Prøv at læs det du selv skriver, med kritiske briller på.

Allerede nu efter 6 måneder vil du ændre opførsel, og tilpasse dig hans luner i håbet om at han ikke gør det igen.

Jeg har prøvet det og vi fik børn sammen. Jeg lever i et mareridt, og har oprettet flere tråde om det herinde.