Jalousi tog overhånd pga alkohol :( langt

.. Ja.. Jeg har en kæreste. Vi har kendt hinanden et halvt år. Jeg er så lykkelig med ham. Troede han var perfekt. Han har hidtil gjort alt det rigtige og vi taler og er åbne om alt. Jeg ved han er en jaloux type, og det ved han også selv - han synes det er fjollet og han stoler egentlig på mig, men følelsen kommer op anyway. Derfor taler vi altid om alting. Hvis jeg har været i byen svarer jeg åbemt og ærligt på alle spørgsmål og han stoler på mine svar. Det er fint med mig at han hat brug for den tryghed, og jeg undgår faktisk krydsforhør når han kan mærke at der intet er at skjule. 

Vi var så ude i weekenden. Første gang fulde sammen. Jeg dansede både  med ham, hans venner, de øvrige gæster og var glad, talte med hele baren osv som jeg plejer. Havde aftalt med kæresten at hvis han følte et stik af jalousi kunne han altid bare bryde ind og kysse mig, så ingen skulle være i tvivl om at jeg var optaget. Og det fungerede fint og han kom et par gange ned på dansegulvet, brød ind og kyssede mig og så stolt og lykkelig ud <3 

men.. Pludselig blev hsn for fuld til at håndtere det rationelt tror jeg. Han hev mig væk, råbte hvad fanden jeg lavede og  at det aldrig ville være okay hvis hsn gjorde det samme (jeg var bare ude og danse - helt alm ligesom tidligere på aftenen) jeg sagde at selvfølgelig gik det begge veje og vi havde talt om det hele før. Han blev ved, jeg blev sur og sagde at jeg ikke gad det teenagedrama, tog min jakke og gik.. Da jeg var kølet af gik jeg tilbage for at tale roligt om det. Han gik mig imøde og jeg blev så glad! Men, da vi så er tæt på hinanden skubber han mog op af en bygning, skriger mig ind i hoveder hvad fanden jeg laver og jeg skal komme med undskyldninger, forklaringer  osv osv, jeg forstår ingenting og er pisse bange og chokeret! Han siger så at jeg gav ham en lussing. Dette har jeg aldrig i mit liv gjort før og jeg erindrer det ikke! Men hvis jeg virkelig gjorde det, så har det været en ren panikhandling fordi jeg var bange. Han tager fat om mit håndled - hårdt og fejer benene væk under mig så jeg falder ned på fortovet, jeg råber og græder nej nej nej nej nej.. Og så siger han at han gjorde det for min skyld og så går han. 

Jeg er helt ude af den. Jeg troede han var perfekt og nu er det her lige sket. Jeg har aldrig  prøvet lign!! Jeg bliver samlet op. Går ind til hans venner og beder dem komme med. Vi skal finde ham og jeg fortæller hvad der er sket. De er fulde og tager lidt let på det, men kan se på den ene at han er lidt chokeret over at høre det og de siger han aldrig har gjort lign så vidt de ved. 

Vi finder ham. Vi forsøger at tale, men han bebrejder mig og mener ikke det var slemt hvad han gjorde og jeg slog ham jo, så det trickede resten. Jeg dropper samtalen og der kommer en taxa. Vi kommer hjem til kammeraten. Han taler med kæresten mens jeg er i vores soveværelse. Så kommer kammeraten ind og siger at kæresten godt ved han er en idiot, men han er stædig, men han skal nok komme ind og tale med mig, det lover han. Og så går kammeraten i seng. Og kæresten bliver på sofaen.. Jeg ender med at gå derind. Vi snakker, og han indrømmer han overreagerede men mener stadig ikke det var så slemt som jeg giver udtryk for.

vi går i seng.

næste dag bruger vi hele dagen i sengen hvor vi taler og tuder og hsn finder ud af hvor voldsomt det var, da jeg er meget øm på armen og har en bule hvor han tog fat og har ondt på ryggen hvor jeg ramte fortovet. Han undskylder og lover at det aldrig skal ske igen. Og jeg har sagt at han kun får en chance.. Uanset hvor højt jeg elsker ham.. Hvis han nogensinde skriger af mig på den måde igen, så er det slut.. 

Jeg får stadig tårer i øjnene hver gang jeg rammer noget med min arm og bliver mindet om at den stadig er øm. Jeg er bange for hvad der ellers kan tricke hans temperament. jeg har fortalt ham alle mine tanker! Og han ved min tillid er brudt. Og han ved at det burde være ham der kom til mig og redte trådene ud og ikke mig, for det var ikke min skyld. 

Igår aftes havde vi en god aften med film og sofahygge. Jeg faldt i søvn i hans arme og han bar mig ind i seng. Jeg ved han elsker mig. Og han ved han var en idiot, og jeg ønsker virkelig at synes han er perfekt igen - men åh det kommer vist til at tage lidt tid det her 

Jeg havde bare brug for at få det ud. Og mine veninder vil hade ham for evigt hvis de får historien.. 

Jeg synes du skal gå fra ham. Det der det ender galt. 

Anonym skriver:

.. Ja.. Jeg har en kæreste. Vi har kendt hinanden et halvt år. Jeg er så lykkelig med ham. Troede han var perfekt. Han har hidtil gjort alt det rigtige og vi taler og er åbne om alt. Jeg ved han er en jaloux type, og det ved han også selv - han synes det er fjollet og han stoler egentlig på mig, men følelsen kommer op anyway. Derfor taler vi altid om alting. Hvis jeg har været i byen svarer jeg åbemt og ærligt på alle spørgsmål og han stoler på mine svar. Det er fint med mig at han hat brug for den tryghed, og jeg undgår faktisk krydsforhør når han kan mærke at der intet er at skjule. 

Vi var så ude i weekenden. Første gang fulde sammen. Jeg dansede både  med ham, hans venner, de øvrige gæster og var glad, talte med hele baren osv som jeg plejer. Havde aftalt med kæresten at hvis han følte et stik af jalousi kunne han altid bare bryde ind og kysse mig, så ingen skulle være i tvivl om at jeg var optaget. Og det fungerede fint og han kom et par gange ned på dansegulvet, brød ind og kyssede mig og så stolt og lykkelig ud <3 

men.. Pludselig blev hsn for fuld til at håndtere det rationelt tror jeg. Han hev mig væk, råbte hvad fanden jeg lavede og  at det aldrig ville være okay hvis hsn gjorde det samme (jeg var bare ude og danse - helt alm ligesom tidligere på aftenen) jeg sagde at selvfølgelig gik det begge veje og vi havde talt om det hele før. Han blev ved, jeg blev sur og sagde at jeg ikke gad det teenagedrama, tog min jakke og gik.. Da jeg var kølet af gik jeg tilbage for at tale roligt om det. Han gik mig imøde og jeg blev så glad! Men, da vi så er tæt på hinanden skubber han mog op af en bygning, skriger mig ind i hoveder hvad fanden jeg laver og jeg skal komme med undskyldninger, forklaringer  osv osv, jeg forstår ingenting og er pisse bange og chokeret! Han siger så at jeg gav ham en lussing. Dette har jeg aldrig i mit liv gjort før og jeg erindrer det ikke! Men hvis jeg virkelig gjorde det, så har det været en ren panikhandling fordi jeg var bange. Han tager fat om mit håndled - hårdt og fejer benene væk under mig så jeg falder ned på fortovet, jeg råber og græder nej nej nej nej nej.. Og så siger han at han gjorde det for min skyld og så går han. 

Jeg er helt ude af den. Jeg troede han var perfekt og nu er det her lige sket. Jeg har aldrig  prøvet lign!! Jeg bliver samlet op. Går ind til hans venner og beder dem komme med. Vi skal finde ham og jeg fortæller hvad der er sket. De er fulde og tager lidt let på det, men kan se på den ene at han er lidt chokeret over at høre det og de siger han aldrig har gjort lign så vidt de ved. 

Vi finder ham. Vi forsøger at tale, men han bebrejder mig og mener ikke det var slemt hvad han gjorde og jeg slog ham jo, så det trickede resten. Jeg dropper samtalen og der kommer en taxa. Vi kommer hjem til kammeraten. Han taler med kæresten mens jeg er i vores soveværelse. Så kommer kammeraten ind og siger at kæresten godt ved han er en idiot, men han er stædig, men han skal nok komme ind og tale med mig, det lover han. Og så går kammeraten i seng. Og kæresten bliver på sofaen.. Jeg ender med at gå derind. Vi snakker, og han indrømmer han overreagerede men mener stadig ikke det var så slemt som jeg giver udtryk for.

vi går i seng.

næste dag bruger vi hele dagen i sengen hvor vi taler og tuder og hsn finder ud af hvor voldsomt det var, da jeg er meget øm på armen og har en bule hvor han tog fat og har ondt på ryggen hvor jeg ramte fortovet. Han undskylder og lover at det aldrig skal ske igen. Og jeg har sagt at han kun får en chance.. Uanset hvor højt jeg elsker ham.. Hvis han nogensinde skriger af mig på den måde igen, så er det slut.. 

Jeg får stadig tårer i øjnene hver gang jeg rammer noget med min arm og bliver mindet om at den stadig er øm. Jeg er bange for hvad der ellers kan tricke hans temperament. jeg har fortalt ham alle mine tanker! Og han ved min tillid er brudt. Og han ved at det burde være ham der kom til mig og redte trådene ud og ikke mig, for det var ikke min skyld. 

Igår aftes havde vi en god aften med film og sofahygge. Jeg faldt i søvn i hans arme og han bar mig ind i seng. Jeg ved han elsker mig. Og han ved han var en idiot, og jeg ønsker virkelig at synes han er perfekt igen - men åh det kommer vist til at tage lidt tid det her 

Jeg havde bare brug for at få det ud. Og mine veninder vil hade ham for evigt hvis de får historien.. 

 

Kom ud af det forhold lige med det samme. Det bliver hverken første eller sidste gang han gør det der og det er uacceptabelt. Det ender galt. Drengen har brug for hjælp til at styrer sin jalousi og temperament 

Rauw skriver:

Jeg synes du skal gå fra ham. Det der det ender galt. 

Jeg ved 100% hvad du mener.. Alt andet har bare været så perfekt, så jeg vil ikke bare smide det væk.. Men tankerne kører og jeg fortæller ham hvad jeg tænker. 

Lortesituation.

Jeg har i øvrigt sagt at vi aldrig skal være fulde samtidig igen. Hvis hans jalousi stikker af når han er for fuld, så må han lade være at blive det, eller jeg må lade være at drikke så jeg ikke har behov for at danse og mingle en masse. Så må vi skiftes. Det synes han selvfølglig ikke er en god løsning, men jeg vil bare ikke risikere at stå der igen.. Så vigtigt er det bare ikke at drikke sammen. 

Du skal gå. Manglende impulskontrol er virkelig farligt - og bestemt ikke noget, man skal bringe børn ind i (nu du skriver på baby.dk).

Kom væk. Nu! At han var fuld er INGEN undskyldning for hans opførsel! Han er på ingen måde værd at samle på. Denslags har en tendens til at charmere sig ind igen og komme med masser af undskyldninger og sige, at det aldrig sker igen, men tro mig, det vil ske igen. Som du allerede er klar over, er han sygeligt jaloux. Enig med første kommentar, det der ender galt, hvis du ikke går fra ham. 

Jeg tror jeg havde svaret det samme som jer, hvis jeg stod udenfor og hørte historien. Men jeg går ikke.. Intet indtil nu har peget på den opførsel og jeg talte med hans venner som havde svært ved at tro helt på alvoren i det netop fordi det ikke er typisk ham.. Det stoler jeg på for nu.. Men jeg har bestemt fået mine forbehold og vi er ikke færdige med at tale om det. 

Anonym skriver:

.. Ja.. Jeg har en kæreste. Vi har kendt hinanden et halvt år. Jeg er så lykkelig med ham. Troede han var perfekt. Han har hidtil gjort alt det rigtige og vi taler og er åbne om alt. Jeg ved han er en jaloux type, og det ved han også selv - han synes det er fjollet og han stoler egentlig på mig, men følelsen kommer op anyway. Derfor taler vi altid om alting. Hvis jeg har været i byen svarer jeg åbemt og ærligt på alle spørgsmål og han stoler på mine svar. Det er fint med mig at han hat brug for den tryghed, og jeg undgår faktisk krydsforhør når han kan mærke at der intet er at skjule. 

Vi var så ude i weekenden. Første gang fulde sammen. Jeg dansede både  med ham, hans venner, de øvrige gæster og var glad, talte med hele baren osv som jeg plejer. Havde aftalt med kæresten at hvis han følte et stik af jalousi kunne han altid bare bryde ind og kysse mig, så ingen skulle være i tvivl om at jeg var optaget. Og det fungerede fint og han kom et par gange ned på dansegulvet, brød ind og kyssede mig og så stolt og lykkelig ud <3 

men.. Pludselig blev hsn for fuld til at håndtere det rationelt tror jeg. Han hev mig væk, råbte hvad fanden jeg lavede og  at det aldrig ville være okay hvis hsn gjorde det samme (jeg var bare ude og danse - helt alm ligesom tidligere på aftenen) jeg sagde at selvfølgelig gik det begge veje og vi havde talt om det hele før. Han blev ved, jeg blev sur og sagde at jeg ikke gad det teenagedrama, tog min jakke og gik.. Da jeg var kølet af gik jeg tilbage for at tale roligt om det. Han gik mig imøde og jeg blev så glad! Men, da vi så er tæt på hinanden skubber han mog op af en bygning, skriger mig ind i hoveder hvad fanden jeg laver og jeg skal komme med undskyldninger, forklaringer  osv osv, jeg forstår ingenting og er pisse bange og chokeret! Han siger så at jeg gav ham en lussing. Dette har jeg aldrig i mit liv gjort før og jeg erindrer det ikke! Men hvis jeg virkelig gjorde det, så har det været en ren panikhandling fordi jeg var bange. Han tager fat om mit håndled - hårdt og fejer benene væk under mig så jeg falder ned på fortovet, jeg råber og græder nej nej nej nej nej.. Og så siger han at han gjorde det for min skyld og så går han. 

Jeg er helt ude af den. Jeg troede han var perfekt og nu er det her lige sket. Jeg har aldrig  prøvet lign!! Jeg bliver samlet op. Går ind til hans venner og beder dem komme med. Vi skal finde ham og jeg fortæller hvad der er sket. De er fulde og tager lidt let på det, men kan se på den ene at han er lidt chokeret over at høre det og de siger han aldrig har gjort lign så vidt de ved. 

Vi finder ham. Vi forsøger at tale, men han bebrejder mig og mener ikke det var slemt hvad han gjorde og jeg slog ham jo, så det trickede resten. Jeg dropper samtalen og der kommer en taxa. Vi kommer hjem til kammeraten. Han taler med kæresten mens jeg er i vores soveværelse. Så kommer kammeraten ind og siger at kæresten godt ved han er en idiot, men han er stædig, men han skal nok komme ind og tale med mig, det lover han. Og så går kammeraten i seng. Og kæresten bliver på sofaen.. Jeg ender med at gå derind. Vi snakker, og han indrømmer han overreagerede men mener stadig ikke det var så slemt som jeg giver udtryk for.

vi går i seng.

næste dag bruger vi hele dagen i sengen hvor vi taler og tuder og hsn finder ud af hvor voldsomt det var, da jeg er meget øm på armen og har en bule hvor han tog fat og har ondt på ryggen hvor jeg ramte fortovet. Han undskylder og lover at det aldrig skal ske igen. Og jeg har sagt at han kun får en chance.. Uanset hvor højt jeg elsker ham.. Hvis han nogensinde skriger af mig på den måde igen, så er det slut.. 

Jeg får stadig tårer i øjnene hver gang jeg rammer noget med min arm og bliver mindet om at den stadig er øm. Jeg er bange for hvad der ellers kan tricke hans temperament. jeg har fortalt ham alle mine tanker! Og han ved min tillid er brudt. Og han ved at det burde være ham der kom til mig og redte trådene ud og ikke mig, for det var ikke min skyld. 

Igår aftes havde vi en god aften med film og sofahygge. Jeg faldt i søvn i hans arme og han bar mig ind i seng. Jeg ved han elsker mig. Og han ved han var en idiot, og jeg ønsker virkelig at synes han er perfekt igen - men åh det kommer vist til at tage lidt tid det her 

Jeg havde bare brug for at få det ud. Og mine veninder vil hade ham for evigt hvis de får historien.. 

 

Jeg har været i et voldeligt forhold for nogen år siden. Han var jaloux men elkers sød, første gang var også "bare" et skub som så udviklede sig med tiden. Han slig ikke det første år vi var sammen - men trust me, det adfærd han har vist sig, lndrer sig ikke. Han er sygelig jaloux og det udløser voldsomme følelser han ikkr kan styre. Gå fra ham mens du kan

Anonym skriver:

Jeg tror jeg havde svaret det samme som jer, hvis jeg stod udenfor og hørte historien. Men jeg går ikke.. Intet indtil nu har peget på den opførsel og jeg talte med hans venner som havde svært ved at tro helt på alvoren i det netop fordi det ikke er typisk ham.. Det stoler jeg på for nu.. Men jeg har bestemt fået mine forbehold og vi er ikke færdige med at tale om det. 

Nej, nej, nej!!! Det er fuldstændigt ligemeget, at han var fuld, at han aldrig har gjort det før (en gang skal jo være den første) eller har lovet, at det aldrig sker igen! Din kæreste var VOLDELIG! Punktum!

Og hvad så, når det sker igen? Vil du så gå der? Eller vil du igen komme med en undskyldning for ham, eller sige, at du jo nok selv var uden om det? 

Alt ved dit indlæg for mine alarmklokker til at ringe. Det, han rent faktisk overfaldt dig (for det var det, han gjorde, ingen grund til at kalde det andet), og det, at du nu tilgiver ham og undskylder hans opførsel og overvejer at ændre dig selv for at please ham og undgå flere udfald fra hans side. Skynd dig væk, før det sker igen! For det kommer højst sandsynligt til at ske igen.

Han er lige nu i gang med at charmere dig (det er den slags altid uhyggeligt gode til), men han fortjener hverken dig eller din tilgivelse! Kom væk! Nu!

Anonym skriver:

Nej, nej, nej!!! Det er fuldstændigt ligemeget, at han var fuld, at han aldrig har gjort det før (en gang skal jo være den første) eller har lovet, at det aldrig sker igen! Din kæreste var VOLDELIG! Punktum!

Og hvad så, når det sker igen? Vil du så gå der? Eller vil du igen komme med en undskyldning for ham, eller sige, at du jo nok selv var uden om det? 

Alt ved dit indlæg for mine alarmklokker til at ringe. Det, han rent faktisk overfaldt dig (for det var det, han gjorde, ingen grund til at kalde det andet), og det, at du nu tilgiver ham og undskylder hans opførsel og overvejer at ændre dig selv for at please ham og undgå flere udfald fra hans side. Skynd dig væk, før det sker igen! For det kommer højst sandsynligt til at ske igen.

Han er lige nu i gang med at charmere dig (det er den slags altid uhyggeligt gode til), men han fortjener hverken dig eller din tilgivelse! Kom væk! Nu!

 

Hmm.. Jeg synes nu ikke jeg undskylder det med at han var fuld. Jeg siger bare at det var det der trickede det, for det vat det. Jeg har været fuld og opført mig præcis ligesådan før, hvor han var ædru og det var en fin aften. Så jo, her i weekenden skyldtes det alkoholen at han ikke evnede at beherske sig, men det betyder ikke at jeg stoler 100% på ham i ædru tilstand nu. Og det ved han. Jeg synes stadig han var en idiot den aften og jeg synes på ingen måde det var ok og det er sådan set heller ikke tilgivet.

 Jeg siger heller ikke jeg vil ændre min opførsel. Jeg siger at vi ikke skal drikke samtidig. Hvis jeg ikke drikker, danser jeg heller ikke eller går rundt og taler med fremmede, så det er ikke at lægge bånd på mig selv, det er bare mig i ædru tilstand. men jeg siger på ingen måde at det skal være mig det er ædru hver gang.!  I øvrigt tager jeg jo også ud uden ham.