Ønske om bestemt køn?

Jeg tror ikke jeg havde nogle specielle ønsker men manden ville gerne have en dreng og det fik vi. Næste gang må jeg indrømme at jeg synes det kunne være hyggeligt med en pige så man kunne få en af hver og så har jeg altid ønsket mig en storebror Men bliver det en dreng gør det bestemt heller ingenting

Jeg må da indrømme af jeg ønskede a det var en pige. Da jeg er total lyserød-pige selv. Jeg er vild med alt lyserød og kjoler og total pige ting. Og da jeg viste jeg skulle stå alene med barnet, ville jeg nu gerne se a det var en pige, da jeg tror a drenge har godt a en mand i huset.

Så da der dukkede en lille pige op til scanningen var jeg hel vild...
>Dog når jeg en dag skal have flere børn vil jeg da gerne have en dreng. Men første gang fik jeg mit ønske opfyldt.

herhjemme er vi også helt ligeglade med kønnet så længe h*n er sund og rask!
Vi vil dog gerne have min. én af hver, så vi må se når vi skal have nummer 2 og 3 hvad vi så tænker/føler

synes bestemt ikke der er noget forkert i at ønske sig enten det ene eller det andet, så længe et barn ikke bliver elsket mindre af at have, eller mangle, et y-kromosom! og det tror jeg ikke man ville! elske det mindre altså...

Knus Caroline 19+3 og kuldret fordi vi skal til MD om 2 timer

jeg indrømmer blankt at jeg ønskede mig en pige denne gang. for selv om jeg har en datter...ja så var hende og jeg enige om at nu hvor hun havde 2 brødre (og en bonus bror) ja så ville det blive mere "lige" med en søster.
men jeg fik den skønneste lille dreng....og han er lige så elsket som alle hans brødre (og søster)

Jeg stemt at vi var fuldstændig ligeglade med kønnet.....

Da vi så at der rent faktisk var 2, så var jeg ikke i tvivl om at det var drenge..Og det var det...

Jeg har stemt at vi er ligeglade, men egentlig har jeg haft en ide om at det nok ville være "nemmere" for mig at forholde mig til en pige, da jeg selv er født ind i en meget kvindedomineret familie og vokset op med mor og en søster. Opdragelse osv. af en lille dreng aner jeg simpelthen intet om...  Men nu har jeg efterhånden fået overbevist mig selv om at det skal jeg nok lære hvis der skulle ligge en lille fyr derinde. 

Vi  tager imod hvadsomhelst med kyshånd, som alle jo gør.

KH
Rosa

Jeg bliver enlig mor og siden jeg er enebarn med meget lille familie og aldrig har haft små børn tæt inde på livet, tænkte jeg, at jeg nok ville kunne forholde mig bedst til et barn af mit eget køn.. Aner intet om små drenge og er da lidt nervøs for hvordan jeg skal kunne opdrage en DRENG, når jeg ikke føler, jeg ved ret meget om hvordan de fungerer (især også psykisk)  
Men jeg glæææder mig da lige så meget til at møde HAM som hvis det var en HENDE
 Cecilia, Uge 36 + 3 - med en lille Jonathan i mavsen

Jeg retter lige dette indlæg - jeg fandt selv svaret. Undskyld.

Nu er jeg ikke gravid endnu, men derfor gør man sig jo nogle tanker...

jeg har krydset af at det for mig og min kæreste er underordnet hvilke køn det bliver.... der har vi det på samme måde som Caroline.... vi kunne bare godt tænke os mindst én af hver .... men hvilken rækkefølge, det er ligemeget....

men jeg synes nu heller ikke der er noget galt i at ønske sig en dreng eller pige , så længe barnet bliver elsket uanset køn, og det er jeg sikker på det bliver... som nævnt tidligere...

Jeg har altid, før jeg var gravid første gang, forestillet mig at jeg skulle have piger. Så det håbede jeg på, da jeg ventede mig første gang. Men scanningen viste en dreng, og i det øjeblik jeg så det, forsvandt alle lyserøde tanker, og jeg skulle bestemt have en søn

Nu er jeg så gravid igen, og jeg ved stadig ikke med hvilket køn. Jeg kan mærke at ønsket om en datter er større denne gang, men måske mest fordi jeg altid har ønsket mig en datter, og hvem ved om der kommer flere end denne? Men jeg ved jo også, at hvis det er en dreng der er i maven, så er han jo verdens skønneste dreng - sammen med hans storebror - fordi han er min  Men indtil videre lever ønsket og håbet om at få en datter...

To uger til jeg forhåbentlig får spændingen udløst