Er vildt sur på kæresten

Anonym skriver:

Nej, men han skal vel også på arbejde, osv? Han kan jo ikke lænke sig til hjemmet 24/7, fordi du inden længe går i fødsel. Sådan fungerer verden jo ikke. Og det var jo ikke et problem, at han tog afsted tidligere på dagen med jeres datter, da det kom dig til gode?

Tror altså du skal finde ja-hatten frem og så lade være med at være så bebrejdende over for din mand. Så vil han helt sikkert have mere lyst til at være hjemme end til koncerter.

Hørt!

Anonym skriver:

Har bare haft det elendigt hele dagen. Er højgravid. Har haft tonsvis af plukveer og smerter i skridten. 

Min kæreste har så været til julefrokost med min datter så jeg kunne slappe af. Rigtig dejligt. Han ringer så og spørger om han gå må tage til koncert hvis han kan finde en billet. Siger så at det er jeg da lidt træt af men at han jo selv må bestemme. Han er trods alt voksen. 

Nå men han finder så en billet, jeg bliver lidt træt af det og vi diskutere lidt. Han siger så at jeg så må melde klart ud hvad jeg ville have, altså sagt nej og han jo kommer hjem bagefter. 

Skriver så en lang besked kl 22 om hvad jeg havde brug for, ingen respons. Koncerten sluttede kl 23. Nu er kl 4.15 og han er ikke kommet hjem. Han har ikke svaret på min besked og jeg kan heller ikke få fat på ham. 

Er skide sur på ham. Har ligget vågen det meste af natten fordi mine plukveer gør ondt. Vi har en klar aftale om at man melder ud hvor man tager hen hvis man gør noget andet en man har sagt! 

Fedt nok hvis man gik i fødsel og ikke kunne få fat på ham. Jeg ved ikke om det bare er mig der er hormonel og urimelig, men lige nu er jeg bare mega gal og skulle ud med det

Det eneste jeg synes gør galt er at han ikke skriver tilbage. For du sagdd han selv kunne bestemme. Næste gang må du sige: nej jeg ville meget gerne have dig hjem. Har du spurgt hvorfor han ikke skrev tilbage? 

Okay, er jeg den eneste der virkelig godt kan forstå trådstarter? 

Da jeg var højgravid og kunne gå i fødsel når som helst, syntes jeg da bestemt heller ikke at min kæreste skulle fløjte rundt til den lyse morgen og ikke være til at få fat på! 

Selvfølgelig er manden ikke tankelæser, men i sådanne situationer synes jeg godt man kan bruge sin fornuft! 

mija skriver:

Okay, er jeg den eneste der virkelig godt kan forstå trådstarter? 

Da jeg var højgravid og kunne gå i fødsel når som helst, syntes jeg da bestemt heller ikke at min kæreste skulle fløjte rundt til den lyse morgen og ikke være til at få fat på! 

Selvfølgelig er manden ikke tankelæser, men i sådanne situationer synes jeg godt man kan bruge sin fornuft! 

Ha der forskellen på at være væk til julefrokost og være væk til koncert? 

Hvis vi ser bort fra hans opførsel med ikke at svare osv. 

Flødebollen skriver:

Ha der forskellen på at være væk til julefrokost og være væk til koncert? 

Hvis vi ser bort fra hans opførsel med ikke at svare osv. 

Tror ikke helt at jeg ved hvad du mener?

mija skriver:

Okay, er jeg den eneste der virkelig godt kan forstå trådstarter? 

Da jeg var højgravid og kunne gå i fødsel når som helst, syntes jeg da bestemt heller ikke at min kæreste skulle fløjte rundt til den lyse morgen og ikke være til at få fat på! 

Selvfølgelig er manden ikke tankelæser, men i sådanne situationer synes jeg godt man kan bruge sin fornuft! 

Men måske var han til at få fat på hvis det havde været vigtigt. Jeg havde heller kkke svaret på en SMS om min mands behov mens jeg var i nuet, men havde han skrevet det er vigtigt jeg kommer i kontakt med dig havde jeg svaret med det samme. 

De gange jeg har været gravid har min mand arbejdet og nogle gange var der ikke mobildækning og sådan var det jo så bare, skulle vi være så uheldige at det lige præcis ramte sammen med jeg gik i fødsel så var det jo sådan. Personligt er jeg så heller ikke der, at det er vigtigere jeg kan få fat i min mand når jeg er højgravid end når jeg fx er sammen med ungerne, eller at daginstitution/skole kan få kontakt. Så snart at vi er blevet forældre er det vel vigtigt der kan skabes kontakt?

Jeg var heller ikke selv stavnsbundet da jeg var højgravid. Min mand var da lidt muggen over jeg over termin bpde tog i bon bon land, zoo og andre steder. Men man kan jo ikke leve en måned  plus/minus ventende på at gå i fødsel. 

Så nej kan faktisk ikke forstå, for der første fordi ts ikke bare meldte klart ud (hvorfor skal ens partner være tankelæser?) og dernæst hvorfor skal han dog svare på en SMS som de skal tage face to face dagen efter? 

Må helt ærligt indrømme, at jeg som højgravid (specielt anden gang) ikke var så overskudsagtigt og total rationel, at jeg ikke også kunne have fundet på at blive sur over en lign situation 

Er det fair at blive så sur over, måske ikke - men masser af plukveer, hormoner og manglende overskud, ja så er man ikke altid ens bedste selv. Heldigvis har jeg en partner som 100 procent forstår og accepterer dette. En partner som forøvrigt ALDRIG spørger mig om lov til noget, han er da voksen og vurderer selv. Jeg ville blive arrig, hvis han ringede og spurgte mig, om han måtte tage til koncert. Den beslutning træffer han, den skal han da ikke ligge over på mig- og nej, med mindre det var en "once in a lifetime" koncert, så ville han ikke tage afsted, hvis jeg var højgravid.

På hans arbejde havde han sin telefon med til møder, det har mine mandlige kollegaer da også. De sørger for at være tilgængelige 24/7 for deres gravide partner såvidt muligt. En stille julefrokost uden alkohol, man tager til for at give ens partner ro, synes jeg ikke kan sammenlignes med en sen koncert, man tage til for at få opfyldt sine egne behov. Men tror også - efter at have læst denne tråd- at jeg har stillet ret høje krav om behovsudsættelse til min partner, da jeg var højgravid heldigvis indfriet ham dem uden at blive sur, og vi kan i dag grine af nogle af mine mærkeligheder.

lineog4 skriver:

Men måske var han til at få fat på hvis det havde været vigtigt. Jeg havde heller kkke svaret på en SMS om min mands behov mens jeg var i nuet, men havde han skrevet det er vigtigt jeg kommer i kontakt med dig havde jeg svaret med det samme. 

De gange jeg har været gravid har min mand arbejdet og nogle gange var der ikke mobildækning og sådan var det jo så bare, skulle vi være så uheldige at det lige præcis ramte sammen med jeg gik i fødsel så var det jo sådan. Personligt er jeg så heller ikke der, at det er vigtigere jeg kan få fat i min mand når jeg er højgravid end når jeg fx er sammen med ungerne, eller at daginstitution/skole kan få kontakt. Så snart at vi er blevet forældre er det vel vigtigt der kan skabes kontakt?

Jeg var heller ikke selv stavnsbundet da jeg var højgravid. Min mand var da lidt muggen over jeg over termin bpde tog i bon bon land, zoo og andre steder. Men man kan jo ikke leve en måned  plus/minus ventende på at gå i fødsel. 

Så nej kan faktisk ikke forstå, for der første fordi ts ikke bare meldte klart ud (hvorfor skal ens partner være tankelæser?) og dernæst hvorfor skal han dog svare på en SMS som de skal tage face to face dagen efter? 

Kan udmærket godt se hvad du mener  Nu var jeg også førstegangs gravid, og var utrolig usikker på hvordan jeg skulle forholde mig når jeg gik i fødsel osv. og derfor ville jeg være utrolig utryg ved at han tog på vild druk eller vildt langt væk, hvis nu det skulle ske. Derudover ville jeg gerne have at han var frisk og klar til når det var.

Mener bare, trådstarter havde sagt at hun var utryg ved at han tog afsted, også nu når hun havde så mange plukveer, alligevel vælger han at tage afsted. Og her mener jeg bare at han da skulle havde brugt sin fornuft, man behøver vel ikke at skære det ud i pap. Jeg sagde da heller aldrig at 'det måtte han ikke', men håbede da på at han selv kunne tænke lidt  

Du skulle have sagt til din kæreste, at du ikke synes, at han tog afsted. Han er ikke tankelæser. 

Jeg indrømmer gerne, at jeg har faktisk lavet samme nummer med min mand. Han skulle til julefrokost, og jeg havde også sagt "det bestemmer du selv" Men inderst inde ville jeg gerne have haft ham blev hjemme...

Men han tog afsted, og jeg blev skide sur..... Men han kunne selvf. ikke det. Jeg sagde jo, at det bestemte han jo selv  

Jeg håber, I har fået snakket om det. Tror det er vigtigt at få gjort og få det ud af systemet <3

lineog4 skriver:

Men måske var han til at få fat på hvis det havde været vigtigt. Jeg havde heller kkke svaret på en SMS om min mands behov mens jeg var i nuet, men havde han skrevet det er vigtigt jeg kommer i kontakt med dig havde jeg svaret med det samme. 

De gange jeg har været gravid har min mand arbejdet og nogle gange var der ikke mobildækning og sådan var det jo så bare, skulle vi være så uheldige at det lige præcis ramte sammen med jeg gik i fødsel så var det jo sådan. Personligt er jeg så heller ikke der, at det er vigtigere jeg kan få fat i min mand når jeg er højgravid end når jeg fx er sammen med ungerne, eller at daginstitution/skole kan få kontakt. Så snart at vi er blevet forældre er det vel vigtigt der kan skabes kontakt?

Jeg var heller ikke selv stavnsbundet da jeg var højgravid. Min mand var da lidt muggen over jeg over termin bpde tog i bon bon land, zoo og andre steder. Men man kan jo ikke leve en måned  plus/minus ventende på at gå i fødsel. 

Så nej kan faktisk ikke forstå, for der første fordi ts ikke bare meldte klart ud (hvorfor skal ens partner være tankelæser?) og dernæst hvorfor skal han dog svare på en SMS som de skal tage face to face dagen efter? 

Nu havde jeg faktisk ringet fem gange efter kl 2 for at få fat på ham. 

Hvordan ved man om det er vigtigt hvis man ikke tager tlf